Hvorfor gør forældrene ikke, som lærerne skriver?
Den skriftlige digitale kommunikations (u)mulighedsbetingelser for skole-hjem-samarbejde i folkeskolen
DOI:
https://doi.org/10.7146/djes.v3i1.132017Nøgleord:
Digital kommunikation, Folkeskole, Skole-hjem-samarbejde, Skriftsprog, Aula, MultimodalitetResumé
“Det er fristende bare at afskaffe Aula”, udtalte Mette Frederiksen fra talerstolen under folketingets åbning i 2023. Hun uddybede, at hun ikke havde mødt mange forældre, der var glade for Aula. Men hvad er der egentlig på spil, når lærere og forældre skal forsøge at skabe skole-hjem-samarbejde via en digital platform? Aula bugner med beskeder til forældre om alt fra lektier og skole-hjemsamtaler, til små remindere om ting, elever og forældre skal huske. Dette kan ses som et resultat af en politiske strategi om forældreinvolvering, hvis hensigt er at øge skolens mulighed for at understøtte elevens læring og trivsel, og som Aula har fået en central rolle i at realisere. Vores undersøgelse viser, at udfordringen med Aula er, at den digitale kommunikation mangler de analoge virkemidler, som understøtter meningsskabelse på tværs af afsendere og modtagere af kommunikationen.
Referencer
Akselvoll, M. Ø. (2016). Folkeskole, forældre, forskelle: Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et klasseperspektiv [Roskilde Universitet]. https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/59301498/Ph.d._afhandling_Maria_rskov_Akselvoll.pdf
Aula. (u.å.). Aulas mission. Hentet 10. februar 2021, fra https://aulainfo.dk/om-aula/aulas_mission/
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, Pub. L. No. LBK nr. 1396 (2020). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396
Bæck, U. D. K. (2015). Beyond the fancy cakes. Teachers’ relationship to home-school cooperation in a study from Norway. International Journal about Parents in Education, 9(1), 37–46. http://www.ernape.net/ejournal/index.php/IJPE/article/view/307/233
Dannesboe, K. I. (2012). Passende engagement og (u)bekvemme skoleliv: Et studie af børns navigationer mellem skole og familie. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Dannesboe, K. I., Kryger, N., Palludan, C., & Ravn, B. (2012). Et hverdagslivstudie af skole-hjemrelationer. I K. I. Dannesboe, N. Kryger, C. Palludan, & B. Ravn (Red.), Hvem sagde samarbejde? Et hverdagslivsstudie af skole-hjem-relationer (s. 9–20). Aarhus Universitetsforlag
Dannesboe, K. I. (2013). Den grænseløse skole? Forhandling af nærvær og fravær af skole i Familien. Barn, 31(4),45–60. https://www.ntnu.no/ojs/index.php/BARN/article/view/3748
Desforges, C., & Abouchaar, A. (2003). The impact of parental involvement, parental support and family education on pupil achievement and adjustment: A literature review. Department for Education and Skills. DfES Publications.
Dhawan, E. (2021). Digital body language – How to build trust & connection, no matter the distance. St. Martin’s Press.
Dransfeldt, R. O., & Madsen, V. H. (2021). Den digitale kommunikations (u)mulighedsbetingelser for skole-hjemsamarbejde i folkeskolen - et eksplorativt casestudie. Specialet kan rekvireres hos forfatterne. LinkedIn post.
Forsberg, L. (2007). Involving parents through school letters: Mothers, fathers and teachers negotiating children’s education and rearing. Ethnography and Education, 2(3), 273–278. https://doi.org/10.1080/17457820701547252
Hansen, J. J. (2019). Læringsplatformsdidaktik. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 6, 32–55. https://doi.org/10.7146/lt.v4i6.110925
Knudsen, H. (2010). “Har vi en aftale?”: Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Kommunernes Landsforening. (2014). Nyt brugerportalinitiativ til den digitale folkeskole. https://www.kl.dk/nyhed/2014/oktober/nyt-brugerportalinitiativ-til-den-digitale-folkeskole/
Kress, G. R. (2010). Multimodality: A social semiotic approach to contemporary communication. Routledge.
Kryger, N. (2015). Det intensiverede samarbejde mellem institution og hjem: Under den tredje institutionalisering af barndommen. Dansk pædagogisk tidsskrift, 62–69.
Kryger, N., Ravn, B., Palludan, C., & Winther, I. W. (2008). Midtvejsrapport – Skole-hjem-samarbejde som kulturel selvfølgelighed: En multi-sited etnografisk afdækning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Enheden for Børn og Unge Forskning.
Kuusimäki, A. M., Uusitalo-Malmivaara, L., & Tirri, K. (2019a). Parents’ and teachers’ views on digital communication in Finland. Education Research International, 2019, 1–7. https://doi.org/10.1155/2019/8236786.
Kuusimäki, A. M., Uusitalo-Malmivaara, L., & Tirri, K. (2019b). The role of digital school-home communication in teacher well-being. Frontiers in Psychology, 10, 1–8. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.02257
Laho, N. S. (2019). Enhancing school–home communication through learning management system adoption: Parent and teacher perceptions and practices. School Community Journal, 29(1), 117–142. https://eric.ed.gov/?id=EJ1219893
Lund, G. E. (2018). Usynlige sociale eksklusionsprocesser i skolen. Tidsskrift for professionsstudier, 14(27), 118–122. https://tidsskrift.dk/tipro/article/view/110412.
Løvland, A. (2010). Multimodalitet og multimodale tekster. Viden om læsning, 7, 1–5. https://www.videnomlaesning.dk/media/1617/viden_om_laesning_nr_7.pdf.
Nordahl, T. (2008). Hjem og skole. Hans Reitzels Forlag.
Ravn, B. (2011). Skole-hjem-samarbejdets historie. Dansk pædagogisk tidsskrift, 1, 27–35.
Vygotskij, L. S. (1982). Tænkning og sprog Vol. I+II. [Mysjlenie i retj’] (S. O. Larsen, Overs.; Bd. 1-2). Hans Reitzels Forlag. (Originalt værk udg. 1971).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Viki Holdgaard Madsen, Randi Outzen Dransfeldt
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
