Digitale distraktioner på videregående uddannelser?
Erfaringer fra en pædagogisk undervisningsintervention
DOI:
https://doi.org/10.7146/djes.v3i1.136959Nøgleord:
Digitale distraktioner, Analog undervisning, Notetagning, Pædagogisk interventionResumé
I efteråret 2022 tog jeg initiativ til en pædagogisk intervention mod digitale distraktioner i min undervisning på tre bachelorhold på Aarhus Universitet. Interventionen var især foranlediget af en stigende mængde forskning, som peger på, at digitale devices i undervisningen hæmmer studerendes muligheder for at koncentrere sig og tilegne sig dyb faglig viden. Denne artikel præsenterer den seneste forskning inden for digitale distraktioner og samler op på erfaringerne fra den pædagogiske intervention. I den forbindelse søger jeg at vise, hvordan undervisere selv kan arbejde med at minimere digital støj i undervisningen gennem konkrete tiltag. Samtidig supplerer og diskuterer jeg mine betragtninger i lyset af materialet fra et efterfølgende fokusgruppeinterview, hvor jeg inviterede en række studerende til at dele deres oplevelser af forløbet. Her optræder de studerende som kritisk valideringsfællesskab, der fremhæver styrker, svagheder og blinde vinkler i arbejdet med at minimere digital støj i universitetsundervisningen.
Referencer
Balslev, J. (2018). Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse. Virum: Hogrefe Psykologisk For-lag.
Bundsgaard, J. Bindslev, S., Caeli, E. N., Pet-terson, M. & Rusmann, A. (2018). Danske elevers teknologiforståelse. Resultater fra ICILS-undersøgelsen 2018. Århus: Aarhus Universi-tetsforlag.
Christensen, P. H. (2018). Kig op! Undervisning uden et blåt skær. København: Samfundslittera-tur.
Den Digitale Taskforce (2002). På vej mod den digitale forvaltning - vision og strategi for den offentlige sektor. København: Projekt Digital Forvaltning.
Edholm, L. (2022). 'Digitaliseringen i skolan har varit ett experiment', Expressen.se: https://www.expressen.se/debatt/digitaliseringen-i-skolan-har-varit-ett-experiment/
Estrup, J. & Storm, J. H. (2000). Fra studiestart til studieteknik. Vejen til bedre læse- og notatteknik. København: Gyldendal.
Flanigan, A. E & Babchuk, W. A. (2022). ‘Digi-tal distraction in the classroom: exploring instructor perceptions and reactions’, i: Teaching in Higher Education 4(3): 352-370.
Godsk, M., Kristiansen, B. & Møller, K. L. (2021). Digital læringsteknologis potentiale for studerendes engagement. Serie: Pædagogisk indblik (12). Århus: Århus Universitetsforlag.
Hansen, S. S. (2017). ’Forsker i digitale indfødte: Børns evne til fordybelse og koncentration er ikke særlig brugbar i den nye digitale verden’, Politiken.dk: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6171920/B%C3%B8rns-evne-til-fordybelse-og-koncentration-er-ikke-s%C3%A6rlig-brugbar-i-den-nye-digitale-verden
Hornum, A. (2018). Professor i medieviden-skab: Forbud mod mobiler mindsker unges ytringsfrihed, Folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/it-it-i-undervisningen-undervisning/professor-i-medievidenskab-forbud-mod-mobiler-mindsker-unges-ytringsfrihed/330258
Kay, R. H. & Lauricella, S. (2014). 'Investigating the Benefits and Challenges of Using Lap-top Computers in Higher Education Class-rooms', Canadian Journal of Learning and Technology 40(2): 1-25.
Kirschner, P. A. & De Bruyckere, P. (2017). ’The Myths of the Digital Native and the Multitasker,’ Teaching and Teacher Education 67: 135-42.
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk, 3. udg. København: Hans Reitzels Forlag.
Kristensen, J. E. (2007). Det moderne universi-tets ide og selvbeskrivelse gennem 200 år - en universitetshistorisk indledning, i: Kri-stensen, J. E. et al. (red.) Ideer om et universi-tet. Det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag, s. 23-74. Århus: Aarhus Universi-tetsforlag.
Larsen, P. (2023). Faglighed i algoritmernes tidsalder: Farvel til flid og fordybelse?, i: Hermann, S. & Holm, C. (red.) Festskrift til en idéhistorisk opdrager – og opdager. Festskrift til Jens Erik Kristensen efter 40 år i universite-tets tjeneste, s. 150-59. DPU, Aarhus Univer-sitet.
Mangen, A., Anda, L. G., Oxborough, G. H. & Brønnick, K. (2015). ’Handwriting versus keyboard writing: Effect on word recall’, i: Journal of Writing Research, 7(2): 227-247. DOI: 10.17239/jowr-2015.07.02.1
Mangen, A. (2018). Modes of writing in a digi-tal age: The good, the bad and the un-known. First Monday, 23(10).
Mathiassen, H. Aaen, J. H., Dalsgaard, C. Degn, H. & Thomsen, M. B. (2014). Medie-brug og læringsmiljøer: Udvalgte resultater fra forsknings-, udviklings- og netværksprojektet: Undervisningsorganise-ring, -former og -medier på tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 4. runde.
Mueller, P. A, & Oppenheimer, D. M. (2014). ‘The Pen Is Mightier Than the Keyboard: Advantages of Longhand over Laptop Note Taking’, i: Psychological Science 25(6): 1159-1168. DOI: 10.1177/0956797614524581
Mueller, P. A., & Oppenheimer, D. M. (2018). ‘The Pen Is Mightier Than the Keyboard: Advantages of Longhand over Laptop Note Taking": Corrigendum. Psychological Science 29(9): 1565–1568. DOI: 10.1177/0956797618781773
Nørgaard, T. B. (2023). Tesfaye: »Hvis jeg var skoleleder, havde jeg kørt en meget restrik-tiv skærmpolitik«. Politiken.dk: https://politiken.dk/indland/art9170439/%C2%BBHvis-jeg-var-skoleleder-havde-jeg-k%C3%B8rt-en-meget-restriktiv-sk%C3%A6rmpolitik%C2%AB
Park, S. & Baron, N. S. (2017). 'Space, context, and mobility: Different experiences of writ-ing on mobile phones, laptops, and paper,' I: Vincent, J. and Haddon, L. (red.) Smartphone cultures, s. 150-162. London: Routledge.
Prensky, M. (2001). 'Digital Natives, Digital Immigrants Part 1', On the Horizon, 9(5): 1-6.
Regeringen, KL & Danske Regioner (2011). Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesof-fentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Kø-benhavn: Økonomistyrelsen.
Schilab, T., Trasmundi, S. B., Kokkola, L. & Mangen, A. (2021). 'A distributed perspec-tive on reading: implications for education', Language Sciences 84: 1-15
Sørensen, B. M. (2018). Skærmens magi – at træ-ne modstandskraften i en digital tid. Køben-havn: Kristeligt Dagblads Forlag.
Tanggaard, L. (2017). Fænomenologi som kva-litativ forskningsmetode, i: Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red.) Kvalitativ analyse. Syv traditioner, s. 81-102. København: Hans Reit-zels Forlag.
Tække, J. (2023). Forsker: Det er skadeligt at forbyde mobiltelefoner i skolerne. Politi-ken.dk: https://politiken.dk/debat/kroniken/art9203627/Det-er-skadeligt-at-forbyde-mobiltelefoner-i-skolerne
Tække, J. & Paulsen, M. (2013). Sociale medier i gymnasiet: Mellem forbud og ligegyldighed. Kø-benhavn: Forlaget Unge Pædagoger.
van der Stichel, S. (2020). Concentration. Staying Focused in Times of Distraction. Massachu-setts: The MIT Press.
Valdimarsson, E. (2020). Skoledesigner: Klas-seværelset er et oldtidslevn og skal erstattes af store, åbne læringslandskaber, Politiken.dk https://politiken.dk/debat/art7776167/Klasseværelset-er-et-oldtidslevn-og-skal-erstattes-af-store-åbne-læringslandskaber
Woller, K. M. P., Buboltz, W. C., & Loveland, J. M. (2007). Psychological Reactance: Exami-nation across Age, Ethnicity, and Gender. The American Journal of Psychology, 120(1), 15–24. DOI: 10.2307/20445379
Ågård, D. (2021). Skærme i skolen. Et forsvar for krop, koncentration og fællesskab i et klasserum med digitale medier. Frederiksberg: Fryden-lund.
Ågård, D. (2022). Oplæg: Skærme i skolen. Po-werPoint-præsentation, DPU Debat, 29.04.22. Mimeo.
Aagaard, J. (2017). Digital distraction: A qualita-tive exploration of media multitasking. Ph.d.-afhandling, Aarhus University. School of Business and Social Sciences. Department of Psychology and Behavioral Sciences.
Aagaard, J. (2018). ’Teknologier i klasselokalet: en magtfuld fristelse’, i: Unge Pædagoger 79 (2), 48-57. DOI: 10.7146/lom.v12i21.111801
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Philip Larsen
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
