RETTEN TIL TAVSHED, PLIGTEN TIL TALE
Om familiehemmeligheder og statslig erindringspolitik
DOI:
https://doi.org/10.7146/ta.v0i65.106678Resumé
I 2009 udgav jeg bogen Mors hemmelighed. På sporet af en jødisk indvandrerhistorie.
Den omhandler, hvorledes jeg efter min franske mors død fandt ud
af, at hun var barn af rumænske jøder, der var indvandret til Paris omkring år 1900.
I bogen tager jeg læserne med på mit opklaringsarbejde for at finde dokumenter
og nulevende slægtninge, og hele denne familiehistorie sætter jeg ind i en større
europæisk sammenhæng. Tavshed er det modsatte af tale, men tavshed er også
et udtryk for glemsel. Når der ikke bliver talt om noget, går det i glemmebogen.
I Mors hemmelighed reflekterer jeg over private menneskers ret til at glemme, til
ikke at tale om noget, de ønsker at lægge bag sig. Men samtidig ser jeg på staters
pligt til at huske, og jeg undersøger hele den erindringspolitik, som er udviklet
vedrørende Holocaust. Min mor ønskede ikke at tale om sin jødiske baggrund, hun
holdt den endog hemmelig, hvorimod den franske republik i de seneste årtier er
blevet pålagt en pligt til at mindes og tale offentligt om de deporterede jøder.
Søgeord: familiehemmelighed, erindringspolitik, mindesmærker, Holocaust,
Frankrig, jødisk indvandring
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsretten til artiklerne i Tidsskriftet Antropologi tilfalder tidsskriftet.
Artikler publiceret i Tidsskriftet Antropologi må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.