RETTEN TIL TAVSHED, PLIGTEN TIL TALE

Om familiehemmeligheder og statslig erindringspolitik

Resumé

I 2009 udgav jeg bogen Mors hemmelighed. På sporet af en jødisk indvandrerhistorie.

Den omhandler, hvorledes jeg efter min franske mors død fandt ud

af, at hun var barn af rumænske jøder, der var indvandret til Paris omkring år 1900.

I bogen tager jeg læserne med på mit opklaringsarbejde for at finde dokumenter

og nulevende slægtninge, og hele denne familiehistorie sætter jeg ind i en større

europæisk sammenhæng. Tavshed er det modsatte af tale, men tavshed er også

et udtryk for glemsel. Når der ikke bliver talt om noget, går det i glemmebogen.

I Mors hemmelighed reflekterer jeg over private menneskers ret til at glemme, til

ikke at tale om noget, de ønsker at lægge bag sig. Men samtidig ser jeg på staters

pligt til at huske, og jeg undersøger hele den erindringspolitik, som er udviklet

vedrørende Holocaust. Min mor ønskede ikke at tale om sin jødiske baggrund, hun

holdt den endog hemmelig, hvorimod den franske republik i de seneste årtier er

blevet pålagt en pligt til at mindes og tale offentligt om de deporterede jøder.

Søgeord: familiehemmelighed, erindringspolitik, mindesmærker, Holocaust,

Frankrig, jødisk indvandring