Meddelelser

call for artikler til temanummeret ALDRING

2020-09-11

ALDRING Da Margaret Clark for mere end 50 år siden i The Anthropology of Aging skrev “To contemplate later life is often seen as a morbid preoccupation” (Clark 1967), kritiserede hun Nordamerikas daværende syn på aldring, som blev afspejlet i metaforer om forfald, begrænsninger og død. Samtidig lagde hun og andre antropologer grundstenen til, hvad der i dag er en af de største undergrene i antropologien, nemlig studier af aldring. Og det er ikke uden grund, at aldring er et stadigt voksende antropologisk forskningsfelt. Dels er aldring ikke en tilstand, men en proces, som erfares hele livet, dels er aldring et uafværgeligt biologisk fænomen, hvis tolkning afhænger af den kulturelle og sociale kontekst.

Mange studier af aldring i dag er situeret omkring de senere livsfaser. Det skyldes formentlig de udfordringer, der er forårsaget af, at vi i gennemsnit lever længere end nogensinde før, og at andelen af mennesker over 65 år er stigende globalt set. Denne demografiske udvikling har i det Globale Nord givet anledning til øgede bekymringer og problematiseringer af alderdommen, og aldring er blevet til et domæne for intervention og statslige indsatser – især i den vestlige del af verden. I dag er aldring således ikke bare et privat anliggende, men også i høj grad et samfundsanliggende. Ligeledes påvirker det stigende antal ældre relationen mellem generationer, familiemønstre og arbejdsforhold. Men aldring som fænomen foregår i alle livsfaser, hvorfor studier af sociale og kulturelle betydninger af aldring i alle faser af livet er uundværlige bidrag til feltet.

Aldring er gennem de sidste årtier blevet et genstandsfelt for biologisk, humanistisk og samfundsfaglig forskning. I Danmark har antropologien indtaget en stadig større plads i aldringsforskningen og har været med til at synliggøre, hvordan alder og alderdom som livsvilkår konstrueres og opfattes forskelligt på tværs af kulturer, og hvordan ældre menneskers roller og status varierer fra samfund til samfund. Samtidig har antropologien kastet lys på samspillet mellem kulturelle og samfundsmæssige antagelser og det enkelte menneskes handlerum, relationer, subjektiviteter og selvforståelser. Antropologien har dermed vist, at aldring langt fra blot er et spørgsmål om kropslig og mental svækkelse, men også er en kulturel og social proces. I dette temanummer vil vi sætte fokus på aldring – som biologisk fænomen, kulturel konstruktion og situeret praksis, men også som et særligt vilkår og en særlig livsfase, som den enkelte forsøger at tillægge mening og håndtere. Spørgsmål, som kan udforskes, er f.eks., hvordan aldring og alderdom formes i forhold til familien eller lokalsamfundet eller i mødet med sundhedssystemet og plejesektoren; hvordan de ældre selv erfarer egen aldring; hvordan faktorer som f.eks. køn, familieforhold eller social baggrund spiller en rolle for den enkeltes håndteringsstrategier. Aldring behøver ikke nødvendigvis relatere sig til høj alder, men lige så vel det processuelle og almenmenneskelige i at ældes dag for dag.

Vi søger derfor bidrag, der fokuserer på aldring som fænomen og ikke nødvendigvis i relation til høj alder, ligesom vi gerne ser artikler, der bygger på empirisk materiale fra såvel Danmark som globalt. Endelig ønsker vi bidrag i relation til sundhed, men også meget gerne artikler med aldringsperspektiver fra andre domæner (klima, race, køn, tro, politik osv) Deadline for indsendelse af artikelforslag (10-20 linjer): 1. november 2020

Temaredaktion: Alexandra Jønsson, Stine Grønbæk Jensen, Anne Mia Steno, Jon Dag Rasmussen, Kristina Grünenberg, Nete Schwennesen, Loa Teglgaard Christensen, Line Hillersdal, Lotte Segal og Ida Vandsøe Madsen ALDRING udkommer efterår 2022 Clark, M (1967) The Anthropology of Aging, a New Area for Studies of Culture and Personality. The Gerontologist 7(1):55–64. https://doi.org/10.1093/geront/7.1.55

Læs mere om call for artikler til temanummeret ALDRING

Nyeste nummer

Nr. 78 (2018): Dystopier

Utopier har længe haft status som et privilegeret samfundsvidenskabeligt objekt. Utopier har fascineret forskere på grund af deres indbyggede revolutionære potentiale og det, de radikale forestillinger om fremtiden kan fortælle os om samfundet og dets nuværende indretning. Dette nummer af TA vil sætte fokus på dystopier og særligt brugen af skræmmende skildringer af samfundsformer og scenarier i forskellige sociale og politiske sammenhænge.

Temaredaktion: Stine Krøijer, Matthew Carey og Astrid Grue.

Publiceret: 2018-12-01

Hele nummeret

Se alle numre

Tidsskriftet Antropologi udkom første gang i 1977 under navnet "Stofskifte", men ændrede i 1990 navnet til det nuværende. Tidsskriftet udkommer som temanumre, to gange årligt. Som et af Nordens førende antropologiske tidsskrifter afspejler Tidsskriftet Antropologi de forskellige tendenser, retninger og interesser, som på ethvert tidspunkt eksisterer inden for den antropologiske forskning, ikke blot i Danmark, men også i det øvrige Skandinavien. Tidsskriftet Antropologi er således ikke ideologisk forpligtet, men søger i kraft af alsidig, tematisk spændvidde både at stille skarpt på vigtige igangværende diskussioner og at udpege nye mulige emner til videre afsøgning. Tidsskriftet Antropologi er i disse år i rivende udvikling både redaktionelt og indholdsmæssigt. Mens størstedelen af de allerede udkomne numre er blevet udarbejdet af en samlet redaktion, er det nu forskellige temaredaktioner, der forestår den konkrete bearbejdning af det enkelte nummer. Dette muliggør ikke blot større spændvidde og dynamik, men garanterer samtidig engagement og indlevelse, da temaredaktioner sammensættes af folk med særlig interesse for nummerets specifikke emne. Tidsskriftet Antropologi er 'peer reviewed'.