Meddelelser

Call for papers: Myter (nr. 88)

2022-08-29

Indkaldelse af bidrag til Tidsskriftet Antropologis temanummer "Myter" (nr. 88)

Hvad kendetegner myten og mytologisering i dag? De spørgsmål lægges der op til at diskutere i dette
temanummer. Som en ramme foreslår vi, at myten er følgende: Fortællende og fremstillende; formende, figurerende, forklarende, og forskydende i sin brug af metaforer og betydningslag. Myten er
forskelsdiskuterende, forhandlende, og måske først og fremmest forførende.


Verden er fuld af myter. Der er dem, der handler om den første tid, dengang verden og menneskene
og dyrene blev skabt, om urtidens helte, hvor de første menneskers gøren og laden førte til alskens
ulideligheder, såsom dødelighed, fødselssmerter, utroskab og farlige dyr, der blev fast inventar i menneskenes liv for al evighed. De handler nok om en første tid, men forklarer verden omkring os til
enhver tid. Sådanne myter har ofte været genstand for antropologiske analyser, og især strukturelle
analyser har domineret feltet og forskningen. Men hvor er vi i dag, når det drejer sig om at forstå denne
type myter og f.eks. deres foranderlighed? Er studiet af dem er røget ud med “badevandet”, de teoretiske apparater, der søgte at forklare deres formål, fællestræk og variationer?


Så er der myterne om nutiden – fake news, konspirationsteorier, myter om madvarer, vacciner, tabloid
sladder om denne og hin, og vel også aktuelle videnskabelige forklaringsmodeller – og her er variationen af analytiske modeller meget bred: retorik, boblestudier, videnskabsteori, med meget mere.
Og endelig er der myterne om fremtiden – myter om verdens endeligt og sikker forgang, eller om
lysere tider, udvikling, ”vækst”, politikeres og teknokraters forsikringer om, at deres handlinger og
innovative teknologier vil føre verden i en bedre retning.


En sådan opdeling af myter på en tidsskala er kun én måde at forsøge både at overskue typer og teoretiske modeller, men også at se dem som udtryk for et samfundsmæssigt og globalt fænomen, og, ikke
mindst, for ikke at definere myten som per definition usand.
Når vi nu indkalder til fælles refleksion og forslag til artikler over temaet “myter”, så er det netop fordi
vi, hvis vi vælger ovenstående brede og inklusive definition, kan konstatere, at myten ikke er død, men
også fordi vi måske netop mangler nogle gode antropologiske begreber for at undersøge forskelle og
fællestræk – hvis vi kan identificere nogle – og til at forstå mytens position og agens i verden i dag.


Vi opfordrer til at nytænke mytens væsen, både som foranderlig og bestandig, både som fabulerende
opfindsom og gentaget. Vi opfordrer til at se på myten i både skriftlighedens og den mundtlige fortællings lys, og til overvejelser over, om myten har fundet mellemformer i de sociale mediers teknologi.
Hvem kalder myten for en myte? Hvornår er det modtageren eller den analytiske fortolker, og hvornår
er det en selvidentifikation? Vi opfordrer til refleksioner over, hvordan det forholder sig ikke bare med
mytens, men også den fortolkende mytebrugers etik.

Ud over artikler kan der ligeledes indsendes forslag til kortere formater, f.eks. positioner og enquetes.
Originale myter modtages også gerne.


”Myter” udkommer i efteråret 2023, og der forventes at være deadline for artiklerne 1. februar 2023.
Abstract på max. 300 ord sendes senest 1. oktober 2022 til: tidsskrift@anthro.ku.dk

Læs mere om Call for papers: Myter (nr. 88)

Nyeste nummer

Nr. 84 (2021): Bøn
					Se Nr. 84 (2021): Bøn

Hvad vil det sige at bede? Hvilke ideer om virkning og virkelighed er indlejret i forskellige former for bønspraksis? Og hvordan kunne bøn fungere som en komparativ ramme for en antropologisk beskæftigelse med sociale dynamikker? Disse temaer ønsker vi at stille skarpt på i dette temanummer gennem en udforskning af konkrete typer af engagement med bøn. Behøver bøn fx altid at være religiøs? Og hvordan kan bøn fungere som en prisme til at undersøge både engagerede former for åndelig og spirituel selv-kultivering samtidig med, at bøn ofte henvender sig til konkrete eller forestillede andre, også i mindre direkte engagerede former for praksis? Hvilke ideer om selv, anden og helgener, gud eller andre religiøse magter konfigureres i den konkrete bøn?

I den antropologiske litteratur har der været et stærkt fokus på magi, ritualer og på kroppen, hvilket Marcel Mauss har bidraget til ved at formulere et sæt af teoretiske rammer. Mindre kendt er det, at Mauss også arbejdede på en doktorafhandling om bøn (1909). I denne afhandling var Mauss optaget af, hvordan bøn aldrig blot er en individuel praksis, men derimod en fundamental social praksis, hvorigennem et bredere sæt af forventninger bliver artikuleret. Det er netop disse sociale forventninger, som dette temanummer afsøger. Hvilke forventninger er indlejret i og omkring bøn? Og hvad er relationen mellem bøn som en integreret del af hverdagspraksis, en selvets teknologi, og et engagement med bøn, der primært finder sted i krisesituationer, hvor andre former for menneskeligt mellemværende synes udfordrede? 

Temaredaktion: Andreas Bandak, Heiko Henkel, Lærke Anbert og Katinka Schyberg

Publiceret: 2021-12-20

Hele nummeret

Se alle numre

Tidsskriftet Antropologi udkom første gang i 1977 under navnet "Stofskifte", men ændrede i 1990 navnet til det nuværende. Tidsskriftet udkommer som temanumre, to gange årligt. Som et af Nordens førende antropologiske tidsskrifter afspejler Tidsskriftet Antropologi de forskellige tendenser, retninger og interesser, som på ethvert tidspunkt eksisterer inden for den antropologiske forskning, ikke blot i Danmark, men også i det øvrige Skandinavien. Tidsskriftet Antropologi er således ikke ideologisk forpligtet, men søger i kraft af alsidig, tematisk spændvidde både at stille skarpt på vigtige igangværende diskussioner og at udpege nye mulige emner til videre afsøgning. Tidsskriftet Antropologi er i disse år i rivende udvikling både redaktionelt og indholdsmæssigt. Mens størstedelen af de allerede udkomne numre er blevet udarbejdet af en samlet redaktion, er det nu forskellige temaredaktioner, der forestår den konkrete bearbejdning af det enkelte nummer. Dette muliggør ikke blot større spændvidde og dynamik, men garanterer samtidig engagement og indlevelse, da temaredaktioner sammensættes af folk med særlig interesse for nummerets specifikke emne. Tidsskriftet Antropologi er 'peer reviewed'.