Call for papers: Passepartout #44: Blood
Redigeret af Camilla Skovbjerg Paldam, Pernille Leth-Espensen, Daniel Emami Riis og Laura Katrine Skinnebach.
Blod er knyttet til både liv og død. Det strømmer i vores årer og er en forudsætning for vores liv. Men vi forbinder det også med vold, ulykke eller død, når huden penetreres og blodet pibler, løber eller pumper ud. Blodets tilsynekomst eller fravær er desuden tæt knyttet til fertilitet og reproduktion, fra menarche til menopause, fra graviditet til fødsel. Blod er en af de mest ritualiserede og symboliserede kropslige substanser og besidder et væld af betydninger, som bringes i spil i kultur og kunst. Blod indgår i alt fra hulemalerier, relikvier, manuskripter, malerier og film til menstruationskunst, performancekunst og biokunst. Det spiller en hovedrolle i religiøse ritualer og dermed i religiøs kunst: i jødedommens blodoffer og omskæring, i kristendommens nadverritual samt i mange andre kulturers riter. Blod i den visuelle kultur kan være provokerende og vække afsky, frygt eller ærefrygt, em kan også være forbundet med dybe følelser og længsler som ømhed, kærlighed, sex og sorg. Det er en substans, der stadig kan provokere eller bringe sindene i kog, hvad de senere års animerede debat af friblødning kan være et eksempel på.
Blod kan konnotere fællesskab og solidaritet, eksempelvis gennem blodslægtskab, blodritualer eller bloddonation. Men forestillinger om forskelle i blod eller bondeblod, om rent eller urent blod. Vores sprog er således også farvet af blodet: ord som blodoffer, blodskam, blodbrødre, blodbesudlet og blodpenge har stærke kulturelle betydninger. Man kan have ondt blod, blod på hænderne eller blod på tanden, og ting kan gå i blodet på én. I mange kulturer er der en tro på, at sjælen og styrken sidder i blodet og kan videregives til andre gennem at bytte eller drikke blod, og flere religioner enten foreskriver eller forbyder blodsudvekslinger mellem mennesker og dyr. Blod har også spillet en væsentlig rolle i videnskabshistoriens forståelse af kroppen, fra Antikkens såkaldte humoralpatologi, William Harveys opdagelse af blodcirkulationen i 1628 og til blodprøven som informationskilde om kroppens sundhedstilstand eller som en kilde til DNA.
I dette temanummer inviterer vi til refleksion over blodets rolle i kunst og visuel kultur. Vi efterlyser bidrag, der beskæftiger sig med blodets materialitet, blodet som tegn, som sanseligt og kropsligt fænomen, som livets og dødens fluidum. Vi ønsker bidrag, der forholder sig til, hvordan kunst og visuel kultur forstår blod, bruger blod, tematiserer blod og aktualiserer blod i forskellige kulturelle og historiske kontekster. Vi ønsker bidrag, der med udgangspunkt i kunst og visuel kultur undersøger blodets antropologi, dets materielle, kulturelle og historiske betydning som livs- og kulturbærende substans.
Deadline for abstracts:
26. august 2022. Max. 400 ord til ple@djk.nu
Deadline for artikler:
1. april 2023
Passepartout er et dansk peer-reviewed tidsskrift, som er udgivet siden 1993. Vi modtager artikler på dansk, engelsk, svensk og norsk. Find vores website på passepartout.co.
