Supplerende filer
Nøgleord
Didaktisk rekonstruktion
Læreruddannelsen
Citation/Eksport
Resumé
Når ny viden skal bringes i spil i undervisningen, er den ofte formuleret på et niveau, som ikke er direkte tilgængeligt for eleverne. Derfor må underviseren foretage en didaktisk rekonstruktion, hvor indholdet omformes til målgruppen. Dette casestudie undersøger, hvordan lærerstuderende i naturfag didaktisk rekonstruerer ny viden om alternative fødevarer til undervisning i grundskolen. Undersøgelsen bygger på begrebskortlægning, logbøger, undervisningsplaner og observationer fra
Astras naturvidenskabsfestival. Resultaterne viser forskellige måder af rekonstruktion, og at studerendes forforståelse af naturfagscurriculum i nogle tilfælde fungerer som et filter for beslutninger i undervisningssituationen.
Referencer
Achiam, M. & Marandino, M. (2014). A framework for understanding the conditions of science representation and dissemination in museums. Museum Management and Curatorship, 29(1), 66‑82. https://doi.org/10.1080/09647775.2013.869855
Ahrenkiel, L. & Petersen, M. R. (2016). Didaktisk rekonstruktion og samarbejde i naturfag. I T. R. S. Albrechtsen (red.), Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden (s. 218‑232). Dafolo.
Aiello-Nicosia, M. L. & Sperandeo-Mineo, R. M. (2000). Educational reconstruction of physics content to be taught and of pre-service teacher training: A case study. International Journal of Science Education, 22(10), 1085‑1097. https://doi.org/10.1080/095006900429457
Astra. (u.å.). Naturvidenskabsfestival. https://naturvidenskabsfestival.dk
Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77‑101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Braun, V. & Clarke, V. (2022). Toward good practice in thematic analysis: Avoiding common problems and be(com)ing a knowing researcher. International Journal of Transgender Health, 24(1), 1‑6. https://doi.org/10.1080/26895269.2022.2129597
Braun, V., Clarke, V., Hayfield, N. & Terry, G. (2019). Thematic analysis. I P. Liamputtong (red.), Handbook of research methods in health social sciences (s. 843‑860). Springer.
Carlson, J., Daehler, K. R., Alonzo, A. C., Barendsen, E., Berry, A., Borowski, A., Carpendale, J., Kam Ho Chan, K., Cooper, R., Friedrichsen, P., Gess-Newsome, J., Henze-Rietveld, I., Hume, A., Kirschner, S., Liepertz, S., Loughran, J., Mavhunga, E., Neumann, K., Nilsson, P., … Wilson, C. D. (2019). The Refined Consensus Model of Pedagogical Content Knowledge in Science Education. I A. Hume, R. Cooper, & A. Borowski (Red.), Repositioning Pedagogical Content Knowledge in Teachers’ Knowledge for Teaching Science (s. 77‑94). Springer Nature Singapore. https://doi.org/10.1007/978‑981‑13‑5898‑2_2
Chevallard, Y. (1989). On didactic transposition theory: Some introductory notes. I Proceedings of the international symposium on selected domains of research and development in mathematics education (s. 51‑62). University of Bielefeld og University of Bratislava.
Duit, R., Gropengiesser, H., Kattmann, U., Komorek, M. & Parchmann, I. (2012). The model of educational reconstruction: A framework for improving teaching and learning science. I D. Jorde & J. Dillon (red.), Science education research and practice in Europe (s. 13‑37). Brill.
Ellebæk, J. J., & Nielsen, B. L. (2016). Pedagogical Content Knowledge (PCK) – et tiltrængt naturfagsdidaktisk forskningsfelt i Danmark? MONA – Matematik- og Naturfagsdidaktik, 0(4). https://doi.org/10.7146/mona.v0i4.36420
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219‑245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363
Gess-Newsome, J. (2015). A model of teacher professional knowledge and skill including PCK: Results of the thinking from the PCK Summit. I A. Berry, P. J. Friedrichsen & J. Loughran (red.), Reexamining pedagogical content knowledge in science education (s. 28‑42). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315735665
Grospietsch, F. & Mayer, J. (2021). Didaktische Rekonstruktion als Planungs- und Forschungsrahmen nutzen: Fachliche Klärung, Gestaltung und Evaluation einer universitären Lehrveranstaltung zum Thema Gehirn und Lernen. Herausforderung Lehrer*innenbildung – Zeitschrift zur Konzeption, Gestaltung und Diskussion (HLZ), 4(2), 165‑192. https://doi.org/10.11576/hlz-2548
Hamza, K., Palm, O., Palmqvist, J., Piqueras, J. & Wickman, P.-O. (2018). Hybridization of practices in teacher-researcher collaboration. European Educational Research Journal, 17(1), 170‑186. https://doi.org/10.1177/1474904117693850
Illeris, K. (2021). 15 aktuelle læringsteorier. Samfundslitteratur.
Krarup, M. L., Jensen, L. R., Petersen, N. A. I., Bertel, L. B. & Elmose, S. (2023). Vidensbaseret praksis i STEM-fagene: Et forskningsbaseret udviklingsprojekt. Naturfagsakademiet.
Merriam, S. B. (1998). Qualitative research and case study applications in education. Revised and expanded from “Case study research in education”. ERIC.
NAFA. (u.å.-a). Om NAFA. https://nafa.nu/om-nafa
NAFA. (u.å.-b). Aktualisering af naturfagsundervisningen gennem didaktisk rekonstruktion. https://nafa.nu/cese-varetager-nafas-naturfagsdidaktiske-forskning/forskningsprojekter/aktualisering-af-naturfagsundervisningen-gennem-didaktisk-rekonstruktion/
Novak, J. D. & Cañas, A. J. (2006). The theory underlying concept maps and how to construct them. Florida Institute for Human and Machine Cognition.
Rambøll & Københavns Professionshøjskole. (2019). Undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. https://uvm.dk/media/vkedhpnb/191203-undersogelse-af-kompetencebehov-blandt-naturfagslaerere-igrundskolen.pdf
Remmen, K. B. (2024). En kritisk diskusjon av ’tematisk analyse etter Braun og Clarke (2006)’ i naturfagdidaktiske studier. Nordic Studies in Science Education, 20(1), 57‑71. https://doi.org/10.5617/nordina.10094
Schiering, D., Sorge, S., Keller, M. M. & Neumann, K. (2022). A proficiency model for pre-service physics teachers’ pedagogical content knowledge (PCK): What constitutes high-level PCK? Journal of Research in Science Teaching, 60(1), 136‑163. https://doi.org/10.1002/tea.21793
Shulman, L. (1987). Knowledge and teaching: Foundations of the new reform. Harvard Educational Review, 57(1), 1‑23. https://doi.org/10.17763/haer.57.1.j463w79r56455411
Thisted, J. (2013). Forskningsmetode i praksis. Munksgaard.
Winsløw, C. (2006). Didaktiske elementer. En indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik. Biofolia.
Yazan, B. & Vasconcelos, I. (2015). Three approaches to case study methods in education: Yin, Merriam, and Stake. The Qualitative Report, 20(2), 134‑152.
Zabel, J. & Wanitschke, J. (2023). Wie Lehramtsstudierende nach dem Modell der Didaktischen Rekonstruktion Unterricht planen – eine explorative Studie. I K. Bliesmer & M. Komorek (red.), Didaktische Rekonstruktion – fachdidaktischer Ansatz für aktuelle Bildungsaufgaben (s. 97‑110). BIS-Verlag.
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Copyright (c) 2026 Helle Kruse Krossá, Morten Christensen, Anja Rousing Lauridsen