Portfolioen som undervisning og evalueringsmedium
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v10i17.26400Nøgleord:
Uddannelse, portfolio, evaluering, systemteoriResumé
De seneste år har portfolioen som lærings- og undervisnings-/evalueringsmedium været et omdrejningspunkt både på mange forskellige niveauer i uddannelsessystemet og i uddannelsesforskningen. Portfolioen er for de lærende et medium til at reflektere over deres læring, og for underviseren beskrives den som et medium, der giver indsigt i de lærendes læringsproces og –udbytte. Denne artikel genbeskriver portfolioen som undervisnings- og evalueringsmedium fra et systemteoretisk perspektiv samt reflekterer og eksemplificerer, hvad denne genbeskrivelse tilbyder eksisterende beskrivelser af portfolioens funktion. Genbeskrivelsen giver mulighed for at beskrive portfolioen som et medium, der understøtter observation af læring, af progression og af progression i progression, hvilket giver nye muligheder for refleksion og refleksivitet. Dermed tilbyder den nye perspektiver på spørgsmålet om portfolioens didaktiske muligheder og begrænsninger ift. at iagttage og reflektere over læring, og den understøtter iagttagelse og kommunikation om samme.
Downloads
Referencer
Arter, J. (1995) Portfolios for Assessment and Instruction, Eric Digest (http://www.ericdigests.org/1996-3/portfolios.htm).
Barret, H., & Wilkerson, J. (2004). Conflicting Paradigms in Electronic Portfolio Approaches: Choosing an Electronic Portfolio Strategy that Matches your Conceptual Framework: http://electronicportfolios.org/systems/paradigms.html
Belanoff, P., & Dickson, M. (Ed.). 1991. Portfolios: Process & Product. Portsmouth: Boynton/Clock.
Biggs, J. (1998). Assessment & Classroom Learning: a role for summative assessment? Assessment in Education, 5(1), 103-110.
Boud, D. (2000). Sustainable Assessment: Rethinking assessment for the learning society. Studies in Continuing Education, 22 (2), 151-167.
Boud, D., & Falchikov, N. (2006). Aligning Assessment with Long-Term Learning. Assessment & Evaluation in Higher Education, 31(4), 399-413.
Butler, D., & Winne, P.H. (1995). Feedback & self-regulated learning: a theoretical synthesis. Review of Educational Research, 65(3), 245-281.
Darling-Hammond, L., & Snyder, J. (2000). Authentic assessment of teaching in context.Teaching & Teacher Education, 16(5-6), 523-545.
Dysthe, O., & Engelsen, K.S. (2004). Portfolios & assessment in teacher education in Norway: a theory-based discussion of different models in two sites. Assessment and Evaluation in Higher Education, 29(2), 239-258.
Ellmin, R. (2001). Portfoliomodellen. En måde at lære og tænke på. København: Gyldendal
Gillett, A., & Hammond, A. (2009). Mapping the maze of assessment. Active learning in higher education, 10, (2), 120-137.
Hattie, J. 2009. Visible Learning: A Synthesis of Over 800 Meta-analyses Related to Achievement. London: Routledge.
Heartel, E. H. 1990. Performance Tests, Simulations and Other Methods. In The New Handbook of Teacher Evaluation, edited by J. Millman and L. Darling-Hammond, 278–294. Newbury Park, CA: Sage.
Helmke, A. 2009. Unterrichsqualität und Lehrerprofessionalität. Seelze-Velber: Klett-Kallmeyer.
Herman, L., and M. Morrell. 1999. Educational Progressions: Electronic Portfolios in Virtual Classroom. THE Journal: Technological Horizons in Education, 26 (11): 86–89.
Keiding, T. B. & Qvortrup, A. (2014). Systemteori og didaktik. København: Hans Reitzels forlag
Krogh, E. (2007). En ekstra chance. Portfolioevaluering i dansk. Gymnasiepædagogik 60. Syddansk Universitetsforlag, http://www.sdu.dk/~/media/5E50DE610AA74380AA6DF24E5C8A7E08.ashx.
LaBoskey, V. K. (1993). A conceptual framework for reflection in preservice teacher education. In J. Calderhead & Gates, P. (Ed.), Conceptualizing reflection in teacher development (pp. 23-38). London: Falmer Press.
Luhmann, N. 1990. “Anfang und Ende: Probleme einer Unterscheidung”. In Zwischen Anfang und Ende. Fragen an die Pädagogik, edited by N. Luhmann and K. E. Schorr, 11–23. Frankfurt am Main: Suhrkamp.
Luhmann, N. (1995). Social Systems. Stanford, CA: Stanford University Press.
Luhmann, N. (1997). Die Gesellschaft der Gesellschaft. Suhrkamp Verlag Frankfurt am Main
Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag
Luhmann, N. (2002a). Das Erziehungssystem der Gesellschaft. Frankfurt am Main: Suhrkamp.
Luhmann, N. (2002b). How Can the Mind Participate in Communication? In Theories of Distinction. Redescribing the Descriptions of Modernity. Edited by W. Rasch, 169–184. Stanford, CA: Stanford University Press.
Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem. København: Hans Reitzels Forlag.
Luhmann, N., & Schorr, K.E. (1982). Zwischen Technologie und Selbstreferenz. Fragen an die Pädagogik. Frankfurt am Main: Suhrkamp.
Luhmann, N., & Schorr, K.E. (2000). Problems of Reflection in the System of Education. Stanford, CA: Stanford University Press.
Messick, S. (1994). The interplay of evidence & consequences in the validation of performance assessments. Educational Researcher, 23(2), 13-23.
Meyer, H. (1994). Was ist guter Unterricht? Berlin: Cornelsen Scriptor.
Niguidula, D. (1993). The Digital Portfolio. A Richer Picture of Student Performance, (http://www.eric.ed.gov/ERICDocs/data/ericdocs2sql/content_storage_01/0000019b/80/14/bb/ac.pdf)
Nordenbo, S. E., M. S. Larsen, N. Tiftikçi, R. E. Wendt, and S. Østergaard (2008). Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole – Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet. Oslo: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.
Orland-Barak, L. (2005). Portfolios as evidence of reflective practice: What remains‘untold’. Educational Research, 47(1), 25-44.
Paulson, F. L., Paulson, P.R., & Meyer, C.A. (1991). What Makes a Portfolio a Portfolio? Educational Leadership, 48(5), 60-63.
Qvortrup, A. (2011). Den paradoksale undervisningskommunikation: En Luhmann-inspireret analyse af den pædagogiske teoris forventninger til portfolioen, herunder i særdeleshed dens forandringsaspekt, eksemplificeret ud fra iagttagelser i gymnasieregi. Ph.d.-afhandling, Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, Syddansk Universitet
Qvortrup, A. & Keiding, T. (2014). Portfolio assessment: Production and reduction of complexity. In Assessment & Evaluation in Higher Education. http://dx.doi.org/10.1080/02602938.2014.918087.
Qvortrup , A. & Keiding, T. (2017). Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed. Frederikshavn: Forlaget Dafolo.
Qvortrup, A. & Rasmussen, H. F. (2017). Uddannelsessystemets hensigt
- fra perfektion og perfektibilitet over dannelse til entrepreneurskab og bæredygtighed. I Kiær, K. & Qvortrup, A. (red.). (2017). Den professionelle og moderne didaktik(er). Frederikshavn: Forlaget Dafolo (in press).
Smith, K., and H. H. Tillema (1998). Evaluating Portfolio Use as a Learning Tool for Professionals. Scandinavian Journal of Educational Research, 41 (2): 195–205.
Tillema, H.H. (1998). Design and validity of a portfolio instrument for professional training. Studies in Educational Evaluation, 24(3), 263-278.
Tillema, H.H., & Smith, K. (2000). Learning from portfolios: differential use of feedback on portfolio construction. Studies in Educational Evaluation, 26(1), 193-210.
Tolsby, H. (2002). Digital Portfolios – a Tool for Learning, Self-Reflection, Sharing & Collaboration. In Dirckinck-Holmfeld, L, & Fibiger, B. (ed.), Learning in Virtual Environments, (pp. 231-247). Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Wittek, A. L. (2007). Mappe som redskap for læring i høyere utdanning. Strukturer, kulturell praksis og deltakelsesbaner. PhD, Oslo University, Oslo.
Wolf, D.; Bixby, J.; Glenn, J. & Gardner, H. (1991). To Use Their Minds Well: Investigating New Forms of Student Assessment. Review of Research in Education, 17.
Yancey, K., & Weiser, I. (Ed.) (1997). Situating Portfolios. Four perspectives. Logan: Utah State University Press.
Yorke, M. (2003). Formative Assessment in Higher Education: Moves Towards Theory and the Enhancement of Pedagogic Practice. Higher Education, 45(4), 477-501.
Zeichner, K., & Wray, S. (2001). The Teaching portfolio in US teacher education programs: what we know & what we need to know. Teaching & Teacher Education, 17(5), 613-621.Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
