Lektier Online - didaktisk design af et uformelt online læringsrum?

  • Nina Bonderup Dohn
  • Hanne Skipper Degnebolig
  • Pernille Holm Lindhardt
  • Kirsten Lund
Nøgleord: læirng, vejledning, online didaktik, didaktisk design

Resumé

I denne artikel undersøger vi det didaktiske design i Lektier Online; et online lektiehjælpstilbud for folkeskole- og gymnasieelever baseret på frivillige universitetsstuderende som lektiehjælpere. Vi identificerer fire betydninger af ’didaktisk design’, som alle behandles for Lektier Online. Vi opstiller en hypotese om Lektier Online-konceptet som frembydende et forholdsvis uformelt læringsrum samt tre eksplorative forskningsspørgsmål, der adresserer brugen af Lektier Online-platformens forskellige medier, deres virkemåde i læringskommunikationen mellem lektiehjælper og elev, samt muligheder for at kvalificere denne læringskommunikation didaktisk. Hypotese og forskningsspørgsmål undersøges gennem et eksplorativt observationsstudie, hvor lektiehjælpssessioner analyseres vha. positionerings- og affordanceteori. Vi konkluderer, at lektiehjælper og elev i samarbejde forhandler læringskommunikationen med anknytning til et lærer-elev narrativ og peger på, hvordan de primære kommunikationsmedier, tale og chat, samt de primære arbejdsmedier, digital tavle og Google Docs, bidrager i denne forhandling.

Referencer

Bandura, A. (1986). Social foundations of thought and action: A social cognitive theory. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall.

Dohn, N. B. (2009). Affordances revisited: Articulating a Merleau-Pontian view. International Journal of Computer-Supported Collaborative Learning, 4(2), 151-170.

Dohn, N. B., & Hansen, J. J. (2016). Begrebet "didaktisk design" - et kritisk overblik over betydninger. In N. B. Dohn & J. J. Hansen (Eds.), Didaktik, design og digitalisering (pp. 43-63). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245.

Gibson, J. J. (1986). The ecological approach to visual perception. Hillsdale: Lawrence Erlbaum Associates.

Giddens, A. (2003). Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten. Kbh: Hans Reitzel.

Greeno, J. G. (2011). A Situative Perspective on Cognition and Learning in Interaction. In T. Koschmann (Ed.), Theories of Learning and Studies of Instructional Practice (Vol. 1, pp. 41-71): Springer New York.

Greeno, J. G., & Gresalfi, M. S. (2008). Opportunities to learn in practice and identity. In P. A. Moss, D. C. Pullin, J. P. Gee, E. H. Haertel, & L. J. Young (Eds.), Assessment, equity, and opportunity to learn (pp. 170-199). New York: Cambridge University Press.

Gresalfi, M. S. (2009). Taking up opportunities to learn: Constructing dispositions in mathematics classrooms. The Journal of the learning sciences, 18(3), 327-369.

Harré, R., & van Langenhove, L. (Eds.). (1999). Positioning Theory. Oxford: Blackwell.

Mayer, R. E. (2004). Should there be a three-strikes rule against pure discovery learning? American psychologist, 59(1), 14-19.

Schunk, D. H. (1987). Peer Models and Children’s Behavioral Change. Review of Educational Research, 57(2), 149-174.

von Glasersfeld, E. (2001). Radical constructivism and teaching. Prospects, 31(2), 161-173.

Vosniadou, S. (2007). The cognitive-situative divide and the problem of conceptual change. Educational Psychologist, 42(1), 55-66.

Vygotsky, L. S. (1978). Mind in Society: The Development of Higher Psychological Processes. Harvard: Harvard University Press.

Publiceret
2016-05-18
Citation/Eksport
Dohn, N., Degnebolig, H., Lindhardt, P., & Lund, K. (2016). Lektier Online - didaktisk design af et uformelt online læringsrum?. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 9(15). https://doi.org/10.7146/lom.v9i15.23363