Læring i det postdigitale spændingsfelt

Underviseres refleksion, eksperimentering og fællesskab gennem selvevaluering og terningekast

Forfattere

  • Pernille Dyhrberg Regionshospitalet Randers
  • Trine Graungaard Hjerrild Thomsen Syddansk Erhvervsakademi
  • Maria Gravgaard Sørensen UC Syd

Resumé

I en postdigital uddannelseskontekst, hvor teknologi, pædagogik og organisatoriske vilkår er uløseligt
sammenfiltrede, udfordres traditionelle forståelser af kompetenceudvikling som lineær opkvalificering.
Med afsæt i Fawns’ (2022) begreb ‘entangled pedagogy’ undersøges, hvordan et
kompetenceudviklingskoncept kan understøtte underviseres kollaborative refleksion og
eksperimentering med didaktiske valg i et komplekst postdigitalt spændingsfelt.
Undersøgelsen bygger på et kvalitativt designbaseret studie med successive redesigns af konceptet
”Læring i bevægelse - et eksperiment i didaktisk mod” (LIB) blandt 57 undervisere fra tre danske
institutioner. Analysen er teoretisk forankret i situeret læring og praksisfællesskaber, digitale
læringsrum samt kollaborativ vidensudvikling.
Resultaterne viser, at struktureret brug af tilfældighed, tidspres og kollegial dialog kan fungere som
produktive forstyrrelser, der synliggør postdigitale spændinger i undervisningspraksis. Analysen
identificerer samtidig designprincipper for kompetenceudvikling, hvor refleksion, eksperimentering og
kollegial meningsskabelse bidrager til udviklingen af professionel didaktisk dømmekraft i samspillet
mellem individuelle og kollektive læreprocesser.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Referencer

Akker, J. J. H. van den, Gravemeijer, K., McKenney, S., & Nieveen, N. (Red.). (2011). Educational design

research. Routledge, Taylor & Francis Group.

Barab, S., & Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. Journal of the

Learning Sciences, 13(1), 1–14. https://doi.org/10.1207/s15327809jls1301_1

Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology,

3(2), 77–101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa

Brown, A. L. (1992). Design Experiments: Theoretical and Methodological Challenges in Creating

Complex Interventions in Classroom Settings. Journal of the Learning Sciences, 2(2), 141–178.

https://doi.org/10.1207/s15327809jls0202_2

Collins, A. (1992). Toward a Design Science of Education. I E. Scanlon & T. O’Shea (Red.), New Directions

in Educational Technology (s. 15–22). Springer Berlin Heidelberg. https://doi.org/10.1007/978-3

642-77750-9_2

Dalsgaard, C., & Ryberg, T. (2022). Digitale læringsrum (1. udgave). Samfundslitteratur.

Dewey, J. (2013). Logic—The Theory of Inquiry. Read Books Ltd.

Easterday, M. W., Rees Lewis, D. G., & Gerber, E. M. (2018). The logic of design research. Learning:

Research and Practice, 4(2), 131–160. https://doi.org/10.1080/23735082.2017.1286367

Fawns, T. (2019). Postdigital Education in Design and Practice. Postdigital Science and Education, 1(1),

132–145. https://doi.org/10.1007/s42438-018-0021-8

Fawns, T. (2022). An Entangled Pedagogy: Looking Beyond the Pedagogy—Technology Dichotomy.

Postdigital Science and Education, 4(3), 711–728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7

Ferrari, A. (2013). DIGCOMP: A framework for developing and understanding digital competence in

Europe. Publications Office of the European Union. https://doi.org/10.2788/52966

Garrison, D. R. (2016). Thinking collaboratively: Learning in a community of inquiry. Routledge, is an

imprint of the Taylor & Francis Group, an Informa business.

Harasim, L. M. (2017). Learning theory and online technologies (Second edition). Routledge.

Jandrić, P., Knox, J., Besley, T., Ryberg, T., Suoranta, J., & Hayes, S. (2018). Postdigital science and

education. Educational Philosophy and Theory, 50(10), 893–899. https://doi.org/10.1080/00131857.2018.1454000

Jones, C. (2015). Theories of Learning in a Digital Age. I C. Jones, Networked Learning (s. 47–78). Springer

International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-01934-5_3

Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge University

Press.

McKenney, S., & Reeves, T. (2013). Conducting Educational Design Research (0 udg.). Routledge.

https://doi.org/10.4324/9780203818183

Redecker, C. (2017). European framework for the digital competence of educators: DigCompEdu (JRC

Science for Policy Report, EUR 28775 EN). Publications Office of the European Union.

https://doi.org/10.2760/159770

Simon, H. A. (1988). The Science of Design: Creating the Artificial. Design Issues, 4(1/2), 67.

https://doi.org/10.2307/1511391

The Design-Based Research Collective. (2003). Design-Based Research: An Emerging Paradigm for

Educational Inquiry. Educational Researcher, 32(1), 5–8.

https://doi.org/10.3102/0013189X032001005

Wenger, E. (1998). Communities of practice: Learning, meaning, and identity (18th printing). Cambridge

University Press.

www.dkgl.dk. (2020). Læringscirklerne er tænkt som kollegialt og praksisnært

kompetenceudviklingsforløb. www.dkgl.dk. Hentet https://dkgl.dk/auto-draft/

Downloads

Publiceret

09-10-2026

Citation/Eksport

Dyhrberg, P., Thomsen, T. G. H., & Sørensen, M. G. (2026). Læring i det postdigitale spændingsfelt: Underviseres refleksion, eksperimentering og fællesskab gennem selvevaluering og terningekast. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 20(34). Hentet fra https://tidsskrift.dk/lom/article/view/169613

Nummer

Sektion

LOM#34: Postdigitale perspektiver på uddannelse, læring og teknologi