SkriveXpeditionen
Computationelle artefakter og dialogiske praksisser i Skriveundervisning
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v19i33.163227Resumé
Denne artikel undersøger, hvordan dialogiske skrivepraksisser formes i samspil med fysiske og digitale artefakter i danskundervisningen. Med afsæt i SkriveXpeditionen – et designbaseret undervisningsforløb, hvor elever i tre 5. klasser skaber interaktive fortællinger i Twine understøttet af litteratur, træbrikker og QR-koder – analyserer vi, hvordan elevernes lytning, dialog og samarbejde udfolder sig. Empirien består af videoobservationer og elevprodukter, som analyseres gennem tematisk indholdsanalyse i et sociomaterielt og dialogisk perspektiv. Gennem et eksempel på to elevers arbejde viser vi, hvordan åbne opgaver, artefakternes muligheder og modstand samt Twines visuelle overblik understøtter etableringen af et dialogisk rum, hvor eleverne tænker med ting og udvikler begyndende computational literacy. Artiklen diskuterer didaktiske implikationer for skriveundervisning, herunder behovet for at designe symfonier af modaliteter, der både udvider deltagelsesmuligheder og gør lytning og dialog til eksplicitte læringsmål.
Downloads
Referencer
Adelmann, K. (2002). Att lyssna till röster: Ett vidgat lyssnandebegrepp i ett didaktiskt perspektiv. Malmö högskola.
Alexander, R. J. (2020). A dialogic teaching companion. Routledge.
Bakhtin, M. M. (1986). Specch genres and other essays. University of Texas Press.
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77–101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Braun, V., & Clarke, V. (2019). Reflecting on reflexive thematic analysis. Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 11(4), 589–597. https://doi.org/10.1080/2159676X.2019.1628806
Brownell, J. (2018). Listening: Attitudes, Principles, and Skills (6. udg.). Routledge.
Børne- og Undervisningsministeriet. (2024). Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet,Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse. Lokaliseret 11.12.2025 på:https://uvm.dk/media/wtsfhcrl/240320-aftale-om-folkeskolens-kvalitetsprogram-frihed-og-fordybelse.pdf
Cazden, C.B. (2001). Classroom Discourse. Heinemann.
Christensen, I.M., Hachmann, R., Hansen, S.B. & Dohn, N.B. (2026). Teknologiforståelse fra børnehave til universitet – mere end skærme. Sydansk Universitetsforlag.
diSessa, A. A. (2001). Changing minds: Computers, learning, and literacy. MIT Press.
de Freitas, E., & Sinclair, N. (2013). New materialist ontologies in mathematics education: the body in/of mathematics. Educational Studies in Mathematics, 83(3), 453–470. http://www.jstor.org/stable/23434902
Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum: Skrivning og samtale for at lære. Forlaget Klim.
Dysthe, O. (Red.). (2003). Dialog, samspil og læring (1. udgave). Klim.
Elo, S., & Kyngäs, H. (2008). The qualitative content analysis process. Journal of Advanced Nursing, 62(1), 107–115. https://doi.org/10.1111/j.1365-2648.2007.04569.x
Fenwick, T., Edwards, R., & Sawchuk, P. (2011). Emerging approaches to educational research: Tracing the sociomaterial. Routledge.
Illum. L. (2024). “Jeg kan godt skimmehøre”. Multimodal lytning i et dialogisk perspektiv En kvalitativ undersøgelse af hvordan elever gør lytning i danskun dervisningen. Ph.d.afhandling, SDU.
Illum, L. & Øhrstrøm, C. (2025). Få greb om elevernes: lyttestrategier og didak tiske greb i alle fag. København: Akademisk Forlag.
Hachmann, R. (2022). Cybervåbnet: Computationel praksis i 8. Klasse. In S. S. Fougt, J. Bundsgaard, T. Hanghøj, & M. Misfelt (Eds), Håndbog i scenariedidaktik (pp. 489–501). Aarhus Universitetsforlag.
Hachmann, R. (2023). Computationel Literacy: Kognitive, sociale og materielle aspekter ved teknologiforståelser i skolen. Learning Tech, (13), 78–99. https://doi.org/10.7146/lt.v8i13.132969
Hansen, T.I., Elf, N. & Gissel, S.T. (2017). KiDM. Kvalitet i dansk og matematik. Forskningsbaseret viden om undersøgende og skabende litteraturundervisning. Læremiddel.dk
Hetherington, L. (2024). Material-dialogic space: Rethinking classroom learning with things. International Journal of Science Education, 46(2), 178–195. https://doi.org/10.1080/09500693.2023.2328766
Høegh, T. (2018). Mundtlighed og fagdidaktik. Akademisk Forlag
Mercer, N. (2000). Words and Minds: How We Use Language to Think Together. Routledge.
Mercer, N., & Littleton, K. (2007). Dialogue and the development of children’s thinking: A sociocultural approach. Routledge.
Otnes, H. (2007). Følge med og følge opp verbalsproklig lyttemarkering i synkrone nettsamtaler. NTNU.
Papert, S. (1980). Mindstorms: Children, computers, and powerful ideas. Basic Books.
Schreier, M. (2012). Qualitative content analysis in practice. (Vols. 1-0). SAGE Publications Ltd, https://doi.org/10.4135/9781529682571
Schön, D. A. (1992). Designing as reflective conversation with the materials of a design situation. Research in Engineering Design, 3, 131–147. https://doi.org/10.1016/0950-7051(92)90020-G
Sørensen, E. (2009). The materiality of learning: Technology and knowledge in educational practice. Cambridge University Press.
Wegerif, R. (2011). Dialogic education and technology: Expanding the space of learning. Springer.
Wegerif, R. (2020). Undervisning som åbning, udvidelse og uddybning af dialogisk(e) rum. I Dysthe, Olga, I. J. Ness, & P. O. Kirkegaard (Red.), Dialogisk pædagogik, kreativitet og læring. Klim.
Wegerif, R., Fujita, T., & Dawes, L. (2022). The role of dialogue in technology-enhanced learning. Learning, Culture and Social Interaction, 34, 100643. https://doi.org/10.1016/j.lcsi.2022.100643
Wing, J. M. (2006). Computational thinking. Communications of the ACM, 49(3), 33–35.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Roland Hachmann, Lene Illum
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
