Fjernundervisningsrutiner på Maskinmesterskolen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v17i29.140698Resumé
Denne artikel udforsker fjernundervisningsrutiner hos undervisere og studerende på en maskinmesterskole. Med afsæt i forskning og teori om dynamiske organisatoriske rutiner analyseres, hvordan artefakter som teknologier påvirker og repræsenterer fjernundervisningsrutiners dynamikker (Feldman, 2021; Feldman et al., 2021; Feldman & Pentland, 2003; Pentland & Feldman, 2008). Artiklens empiriske grundlag er en etnografisk casestudieundersøgelse fra foråret 2021, bestående af skyggeobservationer af og interviews med tre undervisere og fire studerende. Artiklen præsenterer ny praksisnær viden om udvikling af fjernundervisningsrutiner blandt undervisere og studerende og diskuterer betydningen af organisatoriske rutiner. Artiklen konkluderer, at studerende og undervisere reparerer, udvider og stræber mod forandring af fjernundervisningsrutinen. Det kan forklares ved, at fjernundervisningsrutinens ostensive aspekt, på den ene side begrænser og muliggør udførelsen af rutinen, men selve udførelsen ikke altid skaber og genskaber fjernundervisningens ostensive aspekt. Dynamikken mellem fjernundervisningsrutinens ostensive og performative aspekt er afgørende for udvikling af den organisatoriske kapacitet.
Downloads
Referencer
Basballe, D. A., Hjorth, M., Iversen, O. S., Caspersen, M., Hansen, B. L., & Kanstrup, K. H. (2021). Gap-analyse af tek-nologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser.
Caspersen, M. E. (2021). Fra teknologiforståelse til informatik. MONA - Matematik og naturfagsdidaktik. Lokaliseret d. 14. februar 2023 på: https://tidsskrift.dk/mona/article/view/125075/171875
Czarniawska, B. (2007). Shadowing: And other techniques for doing fieldwork in modern societies. Copenhagen Busi-ness School Press DK.
Czerkawski, B. (2015). Computational Thinking in Virtual Learning Environments. 1227–1231. Lokaliseret d. 14. fe-bruar 2023 på: https://www.learntechlib.org/primary/p/152154/
D’Adderio, L. (2011). Artifacts at the centre of routines: Performing the material turn in routines theory. Journal of Institutional Economics, 7(2), 197–230. Lokaliseret d. 14. februar 2023 på: https://doi.org/10.1017/S174413741000024X
D’Adderio, L. (2021). Materiality and Routine Dynamics. I Cambridge Handbook of Routine Dynamics (s. 85–100). Lokaliseret d. 14. februar 2023 på: https://doi.org/10.1017/9781108993340.009
Dau, S. (2020). Læring på og i Blended Learning. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 12(22), 23–23.
Ejsing-Duun, S., Gravesen, L. B., Ager, A. H. S., & Dirckinck-Holmfeld, L. (2022). Åbn undervisningens ‘black boxes’: Fælles undersøgelses-og designprocesser af teknologibrug i omstillingen til online undervisning. Learning Tech, 11, 172–198.
Feldman, M. (2021). Practice Theory and Routine Dynamics. Cambridge Handbook of Routine Dynamics, 21.
Feldman, M. S. (2000). Organizational Routines as a Source of Continuous Change. Organization Science, 11(6), 611–629. https://doi.org/10.1287/orsc.11.6.611.12529
Feldman, M. S., & Orlikowski, W. J. (2011). Theorizing Practice and Practicing Theory. Organization Science, 22(5), 1240–1253. https://doi.org/10.1287/orsc.1100.0612
Feldman, M. S., & Pentland, B. T. (2003). Reconceptualizing Organizational Routines as a Source of Flexibility and Change. Administrative Science Quarterly, 48(1), 94. https://doi.org/10.2307/3556620
Feldman, M. S., Pentland, B. T., D’Adderio, L., Dittrich, K., Rerup, C., & Seidl, D. (Red.). (2021a). Cambridge Hand-book of Routine Dynamics. Cambridge University Press. Lhttps://doi.org/10.1017/9781108993340
Feldman, M. S., Pentland, B. T., D’Adderio, L., Dittrich, K., Rerup, C., & Seidl, D. (2021b). What Is Routine Dynamics? Cambridge Handbook of Routine Dynamics, 1–18.
Garrison, D., & Vaughan, N. (2008). Blended Learning in Higher Education: Framework, Principles, and Guidelines. I Blended Learning in Higher Education: Framework, Principles, and Guidelines. https://doi.org/10.1002/9781118269558
Georgsen, M., Qvortrup, A., Gundersen, P. B., & Jørnø, R. L. V. (2021). Erfaringer og oplevelser med online undervis-ning
på 9 videregående uddannelsesinstitutioner i foråret 2020.
Giannakos, M. N., Mikalef, P., & Pappas, I. O. (2021). Systematic Literature Review of E-Learning Capabilities to En-hance Organizational Learning. Information Systems Frontiers, 1–17.
Goh, K. T., & Pentland, B. T. (2019). From Actions to Paths to Patterning: Toward a Dynamic Theory of Patterning in Routines. Academy of Management Journal, 62(6), 1901–1929. https://doi.org/10.5465/amj.2018.0042
Hansbøl, M. (2010). Researching relationships between ICTs and education: Suggestions for a science of movements. Lokaliseret den 14. februar 2023 på: https://www.ucviden.dk/en/publications/researching-relationships-between-icts-and-education-suggestions-
Hansbøl, M. (2010). Researching relationships between ICTs and education: Suggestions for a science of movements. Lokaliseret den 14. februar 2023 på: https://www.ucviden.dk/en/publications/researching-relationships-between-icts-and-education-suggestions-
Kiær, K. & Albrechtsen, T.R.S. (2024, in print). Dynamiske rutiner. Hvordan forandringer får fodfæste i
organisationer. Dansk Psykologisk Forlag.
McDonald, S. (2005). Studying actions in context: A qualitative shadowing method for organizational research. Quali-tative Research, 5(4), 455–473. https://doi.org/10.1177/1468794105056923
Nicolini, D. (2009). Zooming In and Out: Studying Practices by Switching Theoretical Lenses and Trailing Connections. Organization Studies, 30(12), 1391–1418. https://doi.org/10.1177/0170840609349875
Nicolini, D., & Monteiro, P. (2017). The practice approach: For a praxeology of organisational and management stud-ies. The Sage handbook of process organization studies, 110–126.
Parkes, M., Stein, S., & Reading, C. (2014). Student preparedness for university e-learning environments. The Internet and Higher Education, 25. https://doi.org/10.1016/j.iheduc.2014.10.002
Pentland, B. T., & Feldman, M. S. (2005). Organizational routines as a unit of analysis. Industrial and Corporate Change, 14(5), 793–815.
Pentland, B. T., & Feldman, M. S. (2008). Designing routines: On the folly of designing artifacts, while hoping for pat-terns of action. Information and Organization, 18(4), 235–250. https://doi.org/10.1016/j.infoandorg.2008.08.001
Rambøll. (2016). E-læring på videregående uddannelser. Lokaliseret d. 14. februar 2023 på: https://ufm.dk/publikationer/2017/filer/kortlaegning-e-laering-ved-de-videregaende-uddannelser.pdf
Riis, M., Hansen, J. J., & Holmboe, P. (2021). Teknologiforståelse for alle? – fagdidaktisk analyse af erhvervsuddan-nel-sernes nye grundfag Erhvervsinformatik. Learning Tech, 6(10), 351–381. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125555
Riis, M., Mikkelsen, S. L. S., & Albrechtsen, T. R. S. (2022). Håbefuld pædagogik og online-undervisning på videregå-ende uddannelser. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 15(26), Art. 26.
Tikva, C., & Tambouris, E. (2021). A systematic mapping study on teaching and learning Computational Thinking through programming in higher education. Thinking Skills and Creativity, 41, 100849. https://doi.org/10.1016/j.tsc.2021.100849
Thomas, G (2015). How to do your case study (2. udgave). SAGE.
Valverde-Berrocoso, J., Garrido-Arroyo, M. del C., Burgos-Videla, C., & Morales-Cevallos, M. B. (2020). Trends in Educational Research about e-Learning: A Systematic Literature Review (2009–2018). Sustainability, 12(12), Art. 12. Lokaliseret d. 14. februar 2023 på: https://doi.org/10.3390/su12125153
Wang, M. (2018). Effects of Individual and Social Learning Support on Employees’ Acceptance of Performance-Oriented e-Learning. I M. Wang (Red.), E-Learning in the Workplace: A Performance-Oriented Approach Beyond Technology (s. 141–159). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-64532-2_13
Åsvoll, H. (2014). Abduction, deduction and induction: Can these concepts be used for an understanding of method-ological processes in interpretative case studies? International Journal of Qualitative Studies in Education, 27(3), 289–307. https://doi.org/10.1080/09518398.2012.759296
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Nichlas Olesen, Karina Kiær
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 4.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
