Underviseres digitale kompetencer

Kompetencedimensioner i projektet Læringscirkler

Forfattere

  • Jens Jørgen Hansen Syddansk Universitet
  • Marianne Georgsen Syddansk Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134281

Nøgleord:

Digitale kompetencer, Digitale teknologier, kompetenceudvikling, didaktisk design, læringsdesign

Resumé

Artiklen vil udvikle en forståelse af og en model for et kompetencebegreb bestående af fire dimensioner og undersøge, hvordan underviseres digitale kompetencer forstås, både i større internationale rammeværk som DigCompEdu (Redecker, 2017) og det danske projekt: ”Digital kompetenceudvikling gennem læringscirkler”. Projektet er et ministerielt støttet samarbejdsprojekt mellem UCN, UCL og SDU med det formål, at undervisere udvikler deres it-didaktiske kompetencer for mere kvalificeret at kunne inddrage og anvende digitale teknologier i undervisningen. Det centrale i projektet er konceptet læringscirkler og opbygningen af en digital ressourcesamling. Med udgangspunkt i projektet arbejder denne artikel med to forskningsspørgsmål: 1: Hvordan kan en teoretisk begrundet definition af og model for kompetenceudvikling udformes, og hvad er dens forklaringskraft set i forhold til nationale og internationale rammeværk for digitale kompetencer? Og 2: Hvordan udmønter projektet ”Læringscirkler” et begreb om digitale kompetencer, og hvordan designer man i projektet for udvikling af underviseres digitale kompetencer gennem projektets læringskoncept og ressourcesamling? Artiklen bidrager med en teoretisk begrundet forståelse af kompetencebegrebet. Endvidere belyses, hvorfor underviseres digitale kompetencer er kommet på det uddannelsespolitiske landkort og som ressource for udvikling af god undervisning i uddannelsesinstitutionernes praksis. Endelig undersøges hvilke didaktiske valg, der ligger til grund for design af kompetenceudviklingsforløb i en videregående uddannelseskontekst.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Forfatterbiografi

Jens Jørgen Hansen, Syddansk Universitet

Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet, Lektor, Ph.d.

 

Referencer

Amdam, S., Kobberstad, L. R., & Tikkanen, T. I. (2022). Professional digital competence in strategy and manage-ment: A case study of three teacher education programs in Norway. Nordic Journal of Digital Literacy, (1), 16-30.

Anderson, L.W., and D. Krathwohl (Eds.) (2001). A Taxonomy for Learning, Teaching and Assessing: A Revision of Bloom’s Taxonomy of Educational Objectives. Longman, New York.

Christensen, I.-M. F., Hansen, P. S. & Kjær, C. (2020). Den blendede undervisers roller og kompetencer. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 12(22).

Christensen, I.-M. F., Laursen, M. D., Bøggild, J., & Thomsen, T. B. (2017). MOOC design – Dissemination to the masses or facilitation of social learning and a deep approach to learning? Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 9(16).

Dale, E. L. (1998). Pædagogik og professionalitet. Århus: Klim.

Dall’Alba, G., & Barnacle, R. (2007). An ontological turn for higher education. Studies in Higher Education, 32 (6), 679–691.

Dalsgaard, C., Caviglia, F., Boie, M. A. K., Færgemann, H. M., & Thomsen, M. B. (2020). Digitale kompetencer i gymnasiet. Aarhus Universitet. https://www.stil.dk/-/media/filer/uvm/publikationer/2019/dec/191219-digitale-kompetencer-i-gymnasiet-2020.pdf?la=da

Darling-Hammond, L. (2017). Teacher education around the world: What can we learn from international prac-tice? European Journal of Teacher Education, 1–19.

Falloon, G. (2020). From digital literacy to digital competence: the teacher digital competency (TDC) framework. Educational Technology Research and Development, 68(5), 2449–2472.

Ferrari, A. (2012). Digital competence in practice: An analysis of frameworks. JRC Technical Reports. Institute for Prospective Technological Studies, European Union.

Ferrari, A., & Punie, Y. (2013). DIGCOMP: A framework for developing and understanding digital competence in Europe. Luxembourg: Publications Office of the European Union

Flyvbjerg, B. (2010): Fem misforståelser om casestudiet. Pp. 463–488 in Brinkmann, S & Tanggaard, L. (eds): Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.

Gamire, E., & Pearson, G. (Eds.). (2006). Tech tally: Approaches to assessing technological literacy. Island Press.

Godhe, A-L. & Sofkova, S. (2019). Digital kompetens för lärare. Gleerups Utbildning AB

Gundem, B.B. (1996). Core curriculum – cultural heritage – literacy: Recent perspectives and trends in Norwegian education. I Marum, E. (red.), Children and books in the modern world: An international perspective on litera-cy. Bristol: Falmer Press: 55–71.

Hansen, Jens Jørgen. 2010. Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. København:

Akademisk forlag

Hashemi, S. S. (2019). Lärares digitala kompetens. I Godhe, A. & Sofkova Hashemi, S.(red.), Digital kompetens för lärare, 141–149.

Hasse, C., & Brok, L. S. (Red.). (2015). TEKU modellen - Teknologiforståelse i professioner. København: U Press.

Illeris, K., og samarbejdspartnere (2004). Læring i arbejdslivet. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag

Illeris, K. (2012). Kompetence: Hvad – Hvorfor – Hvordan? Frederiksberg: Samfundslitteratur.

International Technology Education Association (ITEA) (2007). Standards for technological literacy: Content for the study of technology. Reston, VA: ITEA.

Kelentrić, M., Helland, K., & Arstorp, A. T. (2017). Professional digital competence framework for teachers. The Norwegian Centre for ICT in education, 1-74.

Kivunja, C. (2018). Distinguishing between theory, theoretical framework, and conceptual framework: A systemat-ic review of lessons from the field. International Journal of Higher Education, 7(6), 44–53.

Koehler, M., & Mishra, P. (2009). What is technological pedagogical content knowledge (TPACK)? Contemporary issues in technology and teacher education, 9(1), 60–70.

Maagerø, E. & Tønnesen, E. (2017). Multimodal tekstkompetence. Klim.

Markauskaite, L., & Goodyear, P. (2016). Epistemic fluency and professional education: innovation, knowledgea-ble action and actionable knowledge. Dordrecht: Springer.

Ohlsson, S. (1995). Learning to do and learning to understand: a lesson and a challenge for cognitive modelling. In P. Reimann & H. Spada (Eds.), Learning in Humans and Machines: Towards an Interdisciplinary Learning Science, 37-62. Oxford: Pergamon.

Pangrazio, L., Godhe, A. L., & Ledesma, A. G. L. (2020). What is digital literacy? A comparative review of publica-tions across three language contexts. E-learning and Digital Media, 17(6), 442–459.

Redecker, C. & Punie, Y. (2017). European framework for the digital competence of educators: DigCompEdu (No. JRC107466). Joint Research Centre. doi:10.2760/159770.

Schön, D. (2002). From technical rationality to reflection-in-action. In R. Harrison, F. Reeve, A. Hanson, & J. Clarke (Eds.), Supporting lifelong learning: Perspectives on learning (Vol. 1, pp. 40–61). London: Routledge Falmer.

Schreiber, T. (2011). Informationskompetence: Set ud fra to forskellige praksisteorier. Dansk Biblioteksforskning, 7(2/3), 95–107.

Shulman, L. S. (1986). Those who understand: Knowledge growth in teaching. Educational researcher, 15(2), 4–14.

Trilling, B., & Fadel, C. (2009). 21st century skills: Learning for life in our times. John Wiley & Sons.

UFM (2029). Digitale kompetencer og digital læring. National handlingsplan for de videregående uddannelser. (https://ufm.dk/publikationer/2019/digitale-kompetencer-og-digital-laering)

Wenger, E. (2008). Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels Forlag

Yin, R. K. (2014). Case study research: Design and methods (Vol. 5). Sage.

Downloads

Publiceret

24-04-2023

Citation/Eksport

Hansen, J. J., & Georgsen , M. (2023). Underviseres digitale kompetencer: Kompetencedimensioner i projektet Læringscirkler. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 16(27). https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134281

Nummer

Sektion

LOM27: Udvikling af underviserens digitale kompetencer