Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse

Erfaringer med TEKFAG-modellen

Forfattere

  • Mikkel Wiskerchen VIA University College
  • Lars Bo Andersen Københavns Professionshøjskole https://orcid.org/0000-0002-1338-7617
  • Laura Mørk Emtoft Professionshøjskolen Absalon
  • Peter Jespersen Københavns Professionshøjskole
  • Britta Kornholt Københavns Professionshøjskole
  • Pernille Hargbøl Madsen Professionshøjskolen Absalon
  • Lise Dissing Møller Københavns Professionshøjskole
  • Lone Nielsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
  • Ditte Vejby Schou Professionshøjskolen UCN

DOI:

https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134106

Resumé

Artiklen beskriver forfatternes egne erfaringer med udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen i teknologiforståelse som delfaglighed i undervisningsfaget dansk og grundfaget pædagogik og lærerfaglighed (PL). Indledningsvis redegøres for teori om udviklingslaboratorier og teknologiforståelse, hvorefter forfatterne redegør for egne ‘didaktiske refleksioner’ over to af de afholdte udviklingslaboratorier. Afslutningsvis diskuteres sigtelinjer for det gode udviklingslaboratorie i en kompetenceudviklingssammenhæng. Artiklens to refleksioner fremhæver især, hvordan udviklingslaboratoriet kan åbne udviklingsrum i veletablerede fag og fagligheder, hvordan de afhænger af deltagernes kompetencer og motivation til at foretage konkrete eksperimenter og ikke mindst hvordan laboratorier kan fremme fagmøder og meningsskabelse mellem de mange fag og fagområder, der er impliceret i teknologiforståelse i dansk og PL.

Downloads

Download-data er endnu ikke tilgængelig.

Referencer

Andersen, B. L., Andersen, L. B., Ebsen, R. O., Fonfara, A. M., Hjorth, M., Jepsen, K. N., Lorentzen, R. F., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., Prætorius, J. L., Petersen, N. A. I., Rehder, M. M., & Schou, D. V. (2021A). National undersøgelse af grundlag for udviklingslaboratorier som metode til fag- og kompetenceudvikling i teknologiforståelse som led i dansk og PL på Læreruddannelsen [Projektnotat]. https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/173644403/TEKFAG_laboratoriebeskrivelse.pdf

Andersen, B. L., Nielsen, L., Rehder, M. M., Andersen, L. B., Hjorth, M., Jepsen, K. N., & Petersen, N. A. I. (2021B). Teknologiforståelse på læreruddannelsen: Kulturelle forudsætninger for faglig integration og kompetenceudvikling i eksisterende undervisnings- og grundfag. Learning Tech, 10, 269–295. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125463

Andersen, L. B. (2021). Krydsende teknologiforståelser i teori og praksis: Fra problem til potentiale. Learning Tech, 10, 100–126. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.125621

Andersen, L. B., Brabrand, C., Buhl, M., Caprani, O., Georgsen, M., Hachmann, R., Hjorth, M., Jørnø, R. L. V., Køhrsen, L., Misfeldt, M., Nørgård, R. T., Nortvig, A.-M., & Rehder, M. M. (2022). Anbefalinger til indførsel af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale (s. 53). Børne og Undervisningsministeriet. https://emu.dk/sites/default/files/2022-01/gsk_teknologiforst%C3%A5else_Slutrapport_anbefalinger%20til%20uddannelse%20af%20l%C3%A6rere%20og%20p%C3%A6dagoger.pdf

Basballe, D., Casper, M., Hansen, B. L., Hjorth, M., Iversen, O. S., & Kanstrup, K. H. (2021). Gap-analyse af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser (s. 184). Den nationale kapacitetsgruppe for teknologiforståelse. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/wp-content/uploads/2021/01/gap-analyse.2021.pdf

Brinkmann, S. (2006). John Dewey: En introduktion (1. udgave, 1. oplag). Hans Reitzel.

Brodersen, P. (2020). Undervisning. I P. Brodersen, K. Agergaard, P. F. Laursen, & S. T. Gissel (Red.), God og effektiv undervisning: Didaktiske nærbilleder fra klasserummet (4. udgave). Hans Reitzel.

Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, S. T., Hansen, T. I., & Skott, C. K. (2018). Skoleudvikling med IT: Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg I. AARHUS University Press.

Bruner, J. (2004) At fortælle historier i juraen, i litteraturen og i livet, 1 udgave, 1 oplag, Alinea, København.

Christensen, O., Gynther, K., & Petersen, T. B. (2012). Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Læring & Medier, 9, 1–20.

Dale, E. L. (1996). Skolens undervisning og barnets utvikling klassiske tekster. Ad Notam Gyldendal.

Danske Professionshøjskoler. (2018). Handleplan for en bedre Læreruddannelse—10 ambitioner. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/10-ambitioner-skal-skabe-en-bedre-laereruddannelse/

Dewey, J. (2006). Demokrati og uddannelse. Klim.

Dewey, J. (2009). Hvordan vi tænker: En reformulering af forholdet mellem reflektiv tænkning og uddannelsesprocessen (Joachim Wrang, Overs.; 1. udgave, [1. oplag]). Klim.

DiSessa, A. A. (2001). Changing minds: Computers, learning, and literacy (1. paperback ed). The MIT Press.

Ejsing-Duun, S., & Tosca, S. (2017). Betydning af æstetik i elevproduktioner. I B. H. Sørensen, K. T. Levinsen, & H. M. Skovbjerg (Red.), Digital produktion: Deltagelse og Læring (s. 115–127). Dafolo.

EVA. (2021). Evaluering af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og øvrigt pædagogisk personale (s. 56). Børne og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/publikationer/2022/220131-evaluering-af-teknologiforstaaelse-i-uddannelse-af-laerere-og-oevrigt-paedagogisk-personale

Fawns, T. (2022). An Entangled Pedagogy: Looking Beyond the Pedagogy—Technology Dichotomy. Postdigital Science and Education, 4(3), 711–728. https://doi.org/10.1007/s42438-022-00302-7

Fibiger, J. (2020). Teknologiforståelser: Filtret ind i og ud af teknologiens verden. Samfundslitteratur.

Fenstermacher, G. D. (1994). The Knower and the Known: The Nature of Knowledge in Research on Teaching. Review of Research in Education, 20, 3. https://doi.org/10.2307/1167381

Flyvbjerg, B. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219–245. https://doi.org/10.1177/1077800405284363

Georgsen, M., Hjorth, M., Slot, M. F., Andersen, L. B., Møller, Thilde Emilie, Gustenhoff, M., Hansbøl, M., Jørnø, R. L. V., Kjærgaard, T., Petersen, L., Rasmussen, H. F., Rehder, M. M., & Tafdrup, O. A. (2023). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen. Projekt “Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddannelsen”. http://tekfag.dk/wp-content/uploads/2023/04/TEKFAG_UFM_slutrapport_2023.pdf

Hansen, T. I. (2020). Teknologiforståelse som praktisk klogskab—Om variation og virksomhedsformer i teknologiforståelse som fag. Unge Pædagoger, 2020(1), 25–35.

Hansen, T. I., Brodersen, P., & Ziehe, T. (2020). Oplevelse, fordybelse og virkelyst (2. udg.). Hans Reitzels Forlag.

Hasse, C., & Riis, S. (2021). En trojansk hest for den digitale sektor? Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-05-2021-it-it-i-undervisningen/en-trojansk-hest-for-den-digitale-sektor/340590

Husen, M. (1996). Det fælles tredje—Om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde. I B. Pécseli (Red.), Kultur & pædagogik (s. 218–232). Hans Reitzels Forlag. http://michaelhusen.dk/det-faelles-tredje/

Iversen, O. S., Dindler, C., & Smith, R. C. (2019). En designtilgang til teknologiforståelse. Dafolo.

Katterfeldt, E.-S., Dittert, N., & Schelhowe, H. (2015). Designing digital fabrication learning environments for Bildung. International Journal of Child-Computer Interaction, 5(C), 3–10.

Klafki, W. (2021): Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Klim

Kornholt, B., Wiskerchen, M., Oxenvad, C. M., Køhrsen, L., Ebsen, R. O., Emtoft, L. M., Jespersen, P., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., Schou, D. V., & Andersen, L. B. (2021). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen (s. 27). Danske Professionshøjskoler.

Krogh-Jespersen, K. (2010). Om undervisning: En bog til almen didaktik (2. udgave). Klim.

Laclau, E., & Mouffe, C. (2011). Det radikale demokrati—Diskursteoriens politiske perspektiv. Samfundslitteratur.

Latour, B. (1987). Science in action: How to follow scientists and engineers through society. Harvard University Press.

Lund, L. (2017). Didaktisk refleksion: Når lærere sætter ord på egen praksis (1. udgave). Dafolo.

Mottelson, M. (2020). Forskningsoversigt om laboratoriedidaktik: Tværgående satsning for mobile laboratorier og laboratoriedidaktik (s. 33). Københavns Professionshøjskole. https://www.ucviden.dk/da/publications/forskningsoversigt-om-laboratoriedidaktik-tv%C3%A6rg%C3%A5ende-satsning-for-2

Nielsen, B. L., Kvols, A. M., Mikkelsen, S. H., Bock, A., Mølgaard, H., Hansen, B. W., & Nielsen, M. B. (2020). LULAB - Læreruddannelsen som udviklingslaboratorium for god undervisning (B. L. Nielsen, Red.). VIA University College. https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwiQ_o7CirP6AhXVgSoKHVuaBfcQFnoECAoQAQ&url=https%3A%2F%2Fwww.via.dk%2F-%2Fmedia%2FVIA%2Fsamarbejde%2Flulab%2Fdokumenter%2Flulab-beskrivelse-og-projektoversigt.pdf&usg=AOvVaw0SFx4AJab7PfGbEAJ47fKK

Nørgård, R. T. (2020). Teknologifantasi. Tidsskrift for læreruddannelse og skole, 40(117), 65–79.

Palinkas, L. A., Horwitz, S. M., Green, C. A., Wisdom, J. P., Duan, N., & Hoagwood, K. (2015). Purposeful Sampling for Qualitative Data Collection and Analysis in Mixed Method Implementation Research. Administration and Policy in Mental Health and Mental Health Services Research, 42(5), 533–544. https://doi.org/10.1007/s10488-013-0528-y

Pickering, A., Olesen, F., & Danholt, P. (2021). Experimenting with experiments—An introduction. STS Encounters, 12(4), 5–14.

Rambøll. (2021). Slutevaluering: Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning (s. 99). Børne og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/okt/211004-erfaringerne-fra-forsoeg-med-teknologiforstaaelse-i-folkeskolen-er-landet

Rasch, A., & Hansen, T. I. (2021). Teknologiforståelsen skal dreje sig om digital myndiggørelse. Folkeskolen.dk. https://skolemonitor.dk/debat/art8132924/Teknologiforst%C3%A5elsen-skal-dreje-sig-om-digital-myndigg%C3%B8relse

Staunæs, D., Adriansen, H. K., Dupret, K., Høyrup, S., & Nickelsen, N. C. M. (2014). Læringslaboratorier og -eksperimenter. I D. Staunæs, H. K. Adriansen, K. Dupret, S. Høyrup, & N. C. M. Nickelsen (Red.), Læringslaboratorier og -eksperimenter. Aarhus Universitetsforlag.

Strauss, A. L. (1993). Continual permutations of action. Aldine de Gruyter.

Schön, D. A. (2000). Educating the reflective practitioner: Toward a new design for teaching and learning in the professions (1. ed., [Nachdr.]). Jossey-Bass.

Tafdrup, O. A., & Andersen, B. L. (2021). Science and Technology Studies—Trin mod en myndiggørende teknologikritik. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 10, 218–239.

Turner, V. W. (1964). Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passage. The Proceedings of the American Ethnological Society - Symposium on New Approaches to the Study of Religion, 4–20.

Ziehe, T. (2000). Adieu til halvfjerdserne! De unge og skolen under den anden modernisering. I J. Bjerg (Red.), Pædagogik – en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag.

Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society: The Development of Higher Psychological Processes. Harvard University Press.

White, M. (2008). Narrativ teori (1. udgave, 3. oplag). Hans Reitzels Forlag.

Downloads

Publiceret

17-05-2023

Citation/Eksport

Wiskerchen, M., Andersen, L. B., Emtoft, L. M., Jespersen, P., Kornholt, B., Madsen, P. H., Møller, L. D., Nielsen, L., & Schou, D. V. (2023). Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse: Erfaringer med TEKFAG-modellen. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 16(27). https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134106

Nummer

Sektion

LOM27: Udvikling af underviserens digitale kompetencer