Digitale kompetencer og online kompetenceudvikling for undervisere på byggeriets videregående uddannelser
DOI:
https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134105Nøgleord:
kompetenceudvikling, online deltagelsesformer, videregående uddannelse, digitale kompetencer, professionsdidaktikResumé
Artiklen præsenterer resultater fra følgeforskningen i KUBU-projektet (KompetenceUdvikling i Byggeriets Uddannelser), herunder diskuteres temaer og faktorer, der påvirker underviseres udvikling af professionsfaglige digitale kompetencer ved online kompetenceudviklingsforløb. Forskningsdesignet er et sekventielt mixed methods-design med en spørgeskemaundersøgelse og opfølgende interviews efterfulgt af en tematisk analyse. Analysen viser et moderat oplevet læringsudbytte af forløbet samt en positiv udvikling mod en mere systematisk og evalueret praksis med brug af digital læringsteknologi blandt deltagerne. Den tematiske analyse identificerede i alt ni temaer, der gjorde sig gældende for KUBUs effekt: 1) Oplevet udbytte og afledte effekter, 2) Prioritering, 3) Flerstrenget forankringsindsats, 4) Kommunikation og forventningsafstemning, 5) Diversitet i digitale kompetencer, 6) Samarbejde og netværksdannelse, 7) Tværfaglighed og brancheorientering, 8) Modalitet og synkronitet, og 9) E-moderering og stilladsering. Samlet set identificerer artiklen en række validerede temaer og faktorer til tilrettelæggelse af online professionsfaglig digital kompetenceudvikling, samt diskuterer drivere og barrierer for deltagernes udbytte.
Referencer
Bennett, L. (2014). Learning from the early adopters: developing the digital practitioner. Research in Learning Technology, 22, 1-13. https://doi.org/10.3402/rlt.v22.21453
Bolig- og Planstyrelsen (2020). Byggeriets digitalisering. https://byggerietsdigitalisering.dk/
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa
Braun, V., Clarke, V., Hayfield, N., & Terry, G. (2018). Thematic analysis. I: Liamputtong, P. (red.), Handbook of Research Methods in Health Social Sciences (s. 1-18). Springer. https://doi.org/10.1007/978-981-10-2779-6_103-1
Creswell, J.W. & Clark, V.L.P (2018). Designing and Conducting Mixed Methods Research, third edition. SAGE.
Desimone, L. M. (2009). Improving impact studies of teachers’ professional development: Towards better conceptualizations and measures. Educational researcher, 38(3), 181-199. https://doi.org/10.3102/0013189X0833114
Godsk, M., Hougaard, R. F., & Nielsen, B. L. (2022). Sustainable Learning Design: a case study of eight undergraduate science module interventions. In The thirteenth International Conference on Networked Learning.
Godsk, M., & Nielsen, B. L. (2022). Online teacher professional development of digital competencies in building higher education. Manuscript in preparation.
Guskey, T. R. (2002). Professional development and teacher change. Teachers and teaching, 8(3), 381-391. https://doi.org/10.1080/135406002100000512
Jaikaran-Doe, S. & Doe, P.E.(2016). Assessing technological pedagogical content knowledge of engineering academics in an Australian regional university. Australasian Journal of Engineering Education 20(2), 1-11. http://dx.doi.org/10.1080/22054952.2015.1133515
Koh, J.H.L. (2019). TPACK design scaffolds for supporting teacher pedagogical change. Educational Technology Research and Development, 67, 577–595. https://doi.org/10.1007/s11423-018-9627-5
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView – introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag.
Lillejord, S., Børte, K., Nesje, K., & Ruud, E. (2018). Learning and teaching with technology in Higher Education – a systematic review. Oslo: Knowledge Centre for Education.
Lund, A., Furberg, A., Bakken, J., & Engelien, K. L. (2014). What does professional digital competence mean in teacher education? Nordic Journal of Digital Literacy, 9(04), 280-298. https://doi.org/10.18261/ISSN1891-943X-2014-04-04
Lund, A., Furberg, A, & Gudmundsdottir, G.B. (2019). Expanding and Embedding Digital Literacies: Transformative Agency in Education. Media and Communication 7(2), 47–58. https://doi.org//10.17645/mac.v7i2.1880
Marín, V.I., Asensio-Pérez, J.I., Villagrá-Sobrino, S., Hernández-Leo, D. & García- Sastre, S. (2018). Supporting online collaborative design for teacher professional development. Technology, Pedagogy and Education, 27(5), 571-587. https://doi.org/10.1080/1475939X.2018.1547787
Mirriahi N., Alonzo, D., McIntyre, S., Kligyte, G. & Fox, B. (2015). Blended learning innovations: Leadership and change in one Australian institution. International Journal of Education and Development using Information and Communication Technology, 11(1), 4-16.
Mishra, P. & Koehler, M.J. (2006). Technological Pedagogical Content Knowledge: A Framework for Teacher Knowledge. Teachers College Record 108(6), 1017-1054.
Mohr, S. & Shelton, K. (2017). Best practices framework for online faculty professional development: a Delphi study. Online Learning, 21(4), 123-140. https://www.learntechlib.org/p/183780/.
Neelen, M., & Kirschner, P. A. (2020). Evidence-informed learning design: Creating training to improve performance. Kogan Page Publishers.
Patton, M. Q. (2015). Qualitative Designs and Data Collection (4th edition), Thousand Oaks: Sage Publications.
Salmon, G. (2004). E-moderating: The key to teaching and learning online. Psychology Press.
Scherer, R., Siddiq, F., & Tondeur, J. (2019). The technology acceptance model (TAM): A meta-analytic structural equation modeling approach to explaining teachers’ adoption of digital technology in education. Computers & Education, 128, 13-35. https://doi.org/10.1016/j.compedu.2018.09.009
Seufert, S., Guggemos J., & Tarantini, E. (2018). Online professional learning communities for developing teachers’ digital competences. In D.G. Sampson, D. Ifenthaler and P. Isaías (eds). CELDA 2018 Proceedings, 94-102. IADIS press.
Sherry, L., Billig, A., Tavalin, F. & Gibson, D. (2000). New insights on technology adoption in communities of learners. Proceedings of SITE 2000. https://www.learntechlib.org/primary/p/15930/.
Thomas, G. & Thorpe, S. (2018). Enhancing the facilitation of online groups in higher education: a review of the literature on face-to-face and online group- facilitation. Interactive Learning Environments, 27(3), 1-10. https://doi.org/10.1080/10494820.2018.1451897
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2019). Strategi for digitalt byggeri. https://www.trm.dk/media/hqedwrad/ny-final-303837-strategi-for-digitalt-byggeri-final-a.pdf
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2019). Digitale kompetencer og digital læring - National handlingsplan for de videregående uddannelser. https://ufm.dk/publikationer/2019/digitale-kompetencer-og-digital-laering
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020). Fremtidens undervisere skal mestre de digitale muligheder — Uddannelses- og Forskningsministeriet. https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/fremtidens-undervisere-skal-mestre-de-digitale-muligheder
Wynants, S., & Dennis, J. (2018). Professional development in an online context: Opportunities and challenges from the voices of college faculty. Journal of Educators Online, 15(1). https://doi.org//10.9743/JEO2018.15.1.2.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Birgitte Lund Nielsen, Mikkel Godsk
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Artikler publiceret i Tidsskriftet for Læring og Medier er licenseret under en Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.
Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af Creative Commons Attribution-licensen: Navngivelse – Ikke-kommerciel - Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd). Læs om licensen på http://www.creativecommons.dk/om/.
---
På LOM.dk kan du endvidere finde artikler fra det nu nedlagte Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse (UNEV). Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for UNEV artikler:
Det er forfatterne og evt. andre ophavsret indehavere, der har ophavsretten til artikler udgivet i UNEV regi, og det er en betingelse for adgang til artiklerne, at brugere anerkender og overholder de juridiske retningslinjer forbundet hermed.
- Brugere må downloade og printe én kopi af en hvilken som helst UNEV artikel mhp. private studier eller forskning.
- Det er ikke tilladt at videredistribuere artikler eller anvende disse til indtægtsdækkede aktiviteter eller kommercielle formål.
- Det er tilladt at distribuere URL’en til UNEV artikler.
