Digitale tekster og skriftlig fremstilling i gymnasiet: Et curriculumperspektiv

  • Ulf Dalvad Berthelsen IUP, Aarhus Universitet
Nøgleord: digitale tekster, genre, register, skriftsprog, curriculum, gymnasiet, danskfaget

Resumé

I løbet af de seneste årtier er tekster gået fra at være et overvejende analogt fænomen til at være et overvejende digitalt fænomen. I denne artikel diskuteres dels hvilke konsekvenser denne massive digitale transformation har for opfattelsen af tekster, tekstkvalitet og skriftsprog, dels de mulige implikationer for gymnasieskolens danskfag. Artiklen falder i tre dele: indledningsvis diskuteres begrebet digitale tekster med henblik på at afdække forskelle på og ligheder mellem gamle og nye teksttyper. Herefter demonstreres det gennem en række analytiske nedslag, hvordan et funktionelt perspektiv på genrer og registre dels kan danne afsæt for arbejdet med at forstå og beskrive de nye digitale tekstformer, dels kan danne afsæt for udviklingen af et begreb om tekstkvalitet, der bygger på en distinktion mellem henholdsvis succeskriterier og korrekthedskriterier. Endelig følger afslutningsvis en diskussion af, hvilke implikationer et sådant ændret perspektiv på brugen af skriftsproglige ressourcer kan og bør have for arbejdet med tekster og skriftlig fremstilling i gymnasiets danskfag.

Forfatterbiografi

Ulf Dalvad Berthelsen, IUP, Aarhus Universitet

Adjunkt, ph.d.

Referencer

Andersen, H. C. (1844). Nattergalen. I Nye Eventyr. Reitzels Forlag.

Askehave, I., & Swales, J. M. (2001). Genre identification and communicative purpose: A problem and a possible solution. Applied Linguistics, 22(2), 195–212. https://doi.org/10.1093/applin/22.2.195

Baron, N. S. (2008). Always on: Language in an online and mobile world. Oxford University Press.

Berry, D. M. (2012). Introduction: Understanding the Digital Humanities. I D. M. Berry (Red.), Understanding Digital Humanities (1st ed. 2012., s. 1–20). Palgrave Macmillan UK.

Berthelsen, U. D., & Tannert, M. (2020). Utilizing the affordances of digital learning materials. L1 - Educational Studies in Language and Literature, 20, 1–23. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020.20.02.03

Biber, D. (1995). Dimensions of register variation: A cross-linguistic comparison. Cambridge University Press.

Biber, D. (2006). University language: A corpus-based study of spoken and written registers. JBenjamins.

Biber, D., & Conrad, S. (2009). Register, genre, and style. University Press.

Biber, D., & Egbert, J. (2018, august). Register Variation Online. Cambridge Core. https://doi.org/10.1017/9781316388228

Børne- og Undervisningsministeriet. (u.å.). Stx—Læreplaner 2017. Hentet 7. januar 2020 fra https://www.uvm.dk:443/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017

Børne- og Undervisningsministeriet. (2017). Stx—Læreplaner. Hentet 7. januar 2020 frahttps://www.uvm.dk:443/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019a). Dansk A, stx. Vejledning. Hentet 7. januar 2020 fra https://www.uvm.dk:443/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019b). Råd og Vink 2019—Til de nye genrer, skriftlig dansk stx. EMU.dk. Hentet 7. januar 2020 fra https://emu.dk/sites/default/files/2019-10/R%C3%A5d%20og%20vink%202019%20Dansk%20A%20Hf%20%28002%29.pdf

Crystal, D. (2001). Language and the internet. Cambridge University Press.

Crystal, D. (2008). Txtng: The Gr8 Db8. Oxford University Press.

de Beaugrande, R. (1993). “Register” in discourse studies: A concept in search of a theory. I M. Ghadessy (Red.), Register analysis: Theory and Practice. Pinter Publishers.

de Kunder, M. (u.å.). WorldWideWebSize.com | The size of the World Wide Web (The Internet). Hentet 13. januar 2020, fra https://www.worldwidewebsize.com/

Ehala, M. (2018). Social Media, Culture, and Identity Construction: From Mass Communication to Communication of the Masses. Routledge.

Fischer, S. R. (2001). A history of writing. Reaktion Books.

Gibson, J. J. (1979). The ecological approach to visual perception. Houghton Mifflin.

Halliday, M. A. K. (1978). Language as social semiotic: The social interpretation of language and meaning. Edward Arnold.

Halliday, M. A. K. (1985). An introduction to functional grammar. Edward Arnold.

Halliday, M. A. K., & Hasan, R. (1976). Cohesion in English. Longman.

Harris, R. (2001). Rethinking writing. Continuum.

Hemmingsen, A. (2017). Den store Tinderbog: 200 gale eller geniale scoringsforsøg på Tinder.. People’sPress.

Hetmar, V. (2011). Kommunikationsformer som didaktisk kategori. Cursiv, 7(2), 75–96.

Hutchby, I. (2001). Technologies, Texts and Affordances. Sociology, 35(2), 441–456. https://doi.org/10.1177/S0038038501000219

Hutchby, I. (2014). Communicative affordances and participation frameworks in mediated interaction. Journal of Pragmatics, 72, 86-89.

Kern, R. (2015). Language, Literacy, and Technology. Cambridge University Press.

Kress, G. (2006). Literacy in the new media age. Routledge.

Kress, G. (2010). Multimodality: A social semiotic approach to contemporary communication. Routledge.

Leeuwen, T. van. (2005). Introducing social semiotics. Routledge.

Leiner, B. M., Cerf, V. G., Clark, D. D., Kahn, R. E., Kleinrock, L., Lynch, D. C., Postel, J., Roberts, L. G., & Wolff, S. (2009). A Brief History of the Internet. SIGCOMM Comput. Commun. Rev., 39(5), 22–31. https://doi.org/10.1145/1629607.1629613

Lov om dansk retskrivning. LOV nr. 332 af 14/05/1997, (1997). Hentet 7. januar 2020 fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84769

Martin, J. R. (1992). English text: System and structure. John Benjamins.

Martin, J. R., & Rose, D. (2008). Genre relations: Mapping culture. Equinox.

Merchant, G. (2007). Writing the future in the digital age. Literacy, 41(3), 118–128. https://doi.org/10.1111/j.1467-9345.2007.00469.x

Nortier, J., & Svendsen, B. A. (2015). Language, youth and identity in the 21st century: Linguistic practices across urban spaces. Cambridge University Press.

Saussure, F. de. (1931). Cours de linguistique générale (A. Sechehaye, A. Riedlinger, & C. Bally, Red.). Payot.

Seargeant, P., & Tagg, C. (2013). The language of social media: Identity and community on the Internet. Palgrave Macmillan.

Searle, J. R. (1969). Speech acts: An essay in the philosophy of language. Cambridge University Press.

Swales, J. M. (1990). Genre analysis: English in academic and research settings. Cambridge University Press.

Togeby, O. (2014). Bland blot genrerne—Ikke tekstarterne!: Om sprog, tekster og samfund. Samfundslitteratur.

Undervisningsministeriet. (1971). Bekendtgørelse om undervisningen i gymnasiet og fordringerne ved og eksamensopgivelserne til studentereksamen. Nr. 322 af 16. Juni 1971. (Inkl. Ændringer via bekendtgørelse nr. 19 af 23. Januar 1975, nr. 186 af 1. April 1976 og nr. 662 af 15. December 1977). Undervisningsministeriet.

Publiceret
2021-01-21
Citation/Eksport
Berthelsen, U. (2021). Digitale tekster og skriftlig fremstilling i gymnasiet: Et curriculumperspektiv. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 13(23). https://doi.org/10.7146/lom.v13i23.120963