Jeg vil have rigtig undervisning! Profiler af blendede learnere i efter- og videreuddannelsen

Profiler af blendede learnere i efter- og videreuddannelsen

  • Monica Irene Krarup Olesen University College Nordjylland
Nøgleord: Blended learning. Efter- og videreuddannelse., Individualiserede læringsrum.

Resumé

Blended Learning er en fleksibel tilrettelæggelsesform, der integrerer forskellige former for asynkron interaktion, hvor de studerende tilegner sig det faglige indhold uafhængigt af fælles tid og rum. Fleksible læringsrum appellerer til voksne studerende i et efter- og videreuddannelsesforløb, hvor der ofte er en række individuelle behov at tage hensyn til som følge af den voksnes  familie- og arbejdsliv. I denne artikel præsenteres og diskuteres resultaterne af en undersøgelse , der pågik i efter- og videreuddannelsen på University College Nordjylland i efteråret 2018, hvor 45 diplomstuderende deltog i afprøvning af et blended learning-læringsdesign. Formålet med undersøgelsen var at identificere, hvad der har betydning for voksne diplomstuderende, når de er tilmeldt et uddannelsesforløb tilrettelagt som blended learning. Undersøgelsen har identificeret fire forskellige profiler af blendede learnere i et efter- og videreuddannelsesforløb. De fire profiler afspejler en variation i forhold til deltagernes motivation for både læring og for blended learning. Derudover viser profilerne en stor variation i deltagernes læringstilgang samt de læringsforudsætninger og de læringserfaringer, de bringer med ind i mødet med et blended uddannelsesforløb. Undersøgelsens resultater danner udgangspunkt for videreudvikling af blended learning på diplomuddannelserne med læringsdesign, der sigter mod en højere grad af fleksibilitet og individualiserede læringsrum.

Referencer

Austring, B., Gaarskjær, D. & Bille, T. (2010). Studerendes læringsstrategier i pædagoguddannelsen. Læring og Medier (LOM), nr. 4. 2010. https://tidsskrift.dk/lom/article/view/3932/3439. Hentet 19.08.2019
Bandura, A. (1994). Self-efficacy. Encyclopedia of Human Behavior (vol. 4). Diego California: Academic Press.
Boud, D., Solomon. N. &Symes, C. (2001). New Practices for New Times. I: Boud, D. & Solomon, N. (Eds.),Work-based Learning: A New Higher Education?Buckingham: OpenUniversity Press.
Bourdeaux, R. & Schoenack, L. (2016). Adult Student Expectations and Experiences in an Online Learning Environment. Journal of Continuing Higher Education, 64(3), 152-161.
Christensen, I. F. (2016). Hvordan skabes et læringsdesign, der motiverer og engagerer deltagerne i et online kompetenceudviklingsforløb? . Læring og Medier (LOM), nr. 16. 2016. https://tidsskrift.dk/lom/article/view/24278/21842. Hentet 20.08.2019
Dalsgaard, C. (2011). Personlige læringsmiljøer: Universitetsuddannelse på internettet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 11, 2011.
Dalsgaard, C. & Gislev, T. (2019). Usynlige studerende i åbne online forløb – nye muligheder for efteruddannelse. Læring og Medier (LOM), nr. 21. 2019. https://tidsskrift.dk/lom/article/view/112700. Hentet 20.08.2019
Daniel, J. (2016). Making Sense of Blended Learning: Treasuring an Older Tradition or Finding a Better Future? https://teachonline.ca
Dau, S. & Konnerup, U. (2016). Engagerende didaktiske design i blendede læringsrum – et grundlag for facilitering af læreprocesser. Tidsskriftet Læring og Medier (LOM), 9(16)
Deci, E. L. & Ryan, R. M. (2017). Self-Determination Theory: Basic Psychological Needs in Motivation, Development and Wellness. New York: The Guilford Press.
Dysthe, O. (2003). Dialog, samspil og læring. Forlaget Klim.
EVA 2011. E-læring og blended learning på VEU-området. Undersøgelse af e-læring og blended learning på enkeltfag på VUC, VVU på erhvervsakademier og diplomuddannelser på professionshøjskoler. København: Danmarks Evalueringsinstitut.
Graham, C. R., Woodfield, W., Harrisonet, J.B. (2013). A framework for institutional adoption and implementation of blended learning in higher education. The Internet and Higher Education, 18 (2013), pp. 4-14
Gynther, K.(2005). Blended learning. Unge pædagoger, 2005
Gynter, K. (2012). Blended Learning. I Rasmussen, J.(red). Pædagogiske teorier. Billesø & Baltzer lok. 5/6 2014.
Hartman, J. (2005). Funderet teori. Udvikling af teori på empirisk grundlag. Alinea.
Hrastinski, S. (2008). Asynchronous & Synchronous E-Learning -A study of asynchronous and synchronous e-learning methods discovered that each supports different purposes. I:EDUCAUSE QUARTERLY. Number 4, 2008. S. 51-55.
Illeris, K. (2007). Læring. Roskilde Universitetsforlag.
Jahnke, I. (2016). Digital didactical designs: Teaching and learning in cross action spaces. New York: Routledge.
Jarvis, P. (1992). Den menneskelige lærings natur. In: Illeris, K. (Red.), 2000. Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag.
Kennan, S., Bigatel, P., Stockdale, S., & Hoewe, J. (2018). The (Lack of) Influence of Age and Class Standing on Preferred Teaching Behaviors for Online Students. Online Learning, 22(1), 63-181.
Kauffman, H. (2015). A Review of Predictive Factors of Student Success in and Satisfaction with Online Learning. Research in Learning Technology, 23, xx-xx
Kirkegaard, P. O. (2016). Tidsskrift for evaluering i praksis. Cepra-striben, nr. 20 (2016). Center for evaluering i praksis, CEPRA, UCN (p. 80 – 87)
Knowles, M. (2012). Andragogik – en kommende praksis for voksenlæring. In: Illeris, K. (Red.), (2012). 49 tekster om læring. Samfundslitteratur.
Korthagan, F. and Kessels, J. (1999). Linking theory and practice: Changing the pedagogy of teacher education. Educational Researcher, 28(4), 4-17.
Lohr, K. D. & Haley, K. J. (2018). Using Biographical Prompts to Build Community in an Online Grad-uate Course: An Adult Learning Perspective. Adult Learning, 29(1), 11-19.
Matzat, U. (2013). Do blended virtual learning communities enhance teachers’ professional development more than purely virtual ones? A large scale empirical comparison. Computers & Education, 60(1), 40–51.
McLoughlin, C., & Lee, M. (2008). The three Ps of pedagogy for the networked society: Personalization, participation, and productivity. International Journal of Teaching and Learning in Higher Education, 20(1), 10–27.
Mølgaard, H. & Qvortrup, A. (2015). Studieaktivitetsmodellen : erfaringer og refleksioner. Systime profession.
Olesen, M. I. K. (2018). Refleksiv praksislæring i virtuelle, transparente læringsmiljøer. Læring og Medier (LOM), nr. 17, 2018.
Oliver, M. & Trigwell, K. (2005). Can ‘Blended Learning’ Be Redeemed? E–Learning, Volume 2, Number 1, 2005
Schroeder, S. M. & Terras, K. L. (2015). Advising Experiences and Needs of Online, Cohort, and Class-room Adult Graduate Learners. NACADA Journal, 35(1), 42-55.
Schwehm, J. S., Lasker-Scott, T., & Elufiede, O. (2017). A Comparison of Learning Outcomes for Adult Students in On-Site and Online Service-Learning. Online Journal of Distance Learning Admin-istration, 20(1).
Shand, K. & Farrelly, S. G. (2018). The Art of Blending: Benefits and Challenges of a Blended Course for Preservice Teachers. Journal of Educators Online. https://eric.ed.gov/?id=EJ1168949. Hentet 19.08.2019
Shaw, D., Tham, Y. S. S., Hogle, J., & Koch, J. (2015). Desire: A Key Factor for Successful Online GED Adult Learners. Journal of Research and Practice for Adult Literacy, Secondary, and Basic Education, 4(1), 21-35.
Thistoll, T. & Yates, A. (2016). Improving Course Completions in Distance Education: An Institutional Case Study. Distance Education, 37(2), 180-195.
Torrisi-Steele, G., & Drew, S. (2013). The literature landscape of blended learning in higher education: The need for better understanding of academic blended practice. International Journal for Academic Development, 18(4), 371-383.
Vann, L. S. (2017). Demonstrating Empathy: A Phenomenological Study of Instructional Designers Making Instructional Strategy Decisions for Adult Learners. International Journal of Teaching and Learning in Higher Education, 29(2), 233-244.
Wahlgren, B. (2018). Voksenpædagogik. Akademisk Forlag.
Publiceret
2020-01-16
Citation/Eksport
Olesen, M. I. (2020). Jeg vil have rigtig undervisning! Profiler af blendede learnere i efter- og videreuddannelsen. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 12(22). https://doi.org/10.7146/lom.v12i22.115672
Sektion
Artikler inden for tema