Landbokvinde i limbo. Om husbestyrerindernes mellemværen i det 20. århundredes landbokultur

Resumé

Begrebet landbokvinde knyttes historisk mest til den gifte gårdmands- eller husmandskone, der socialt, kulturelt og økonomisk fremstår som et mere eller mindre privilegeret modbillede til den ugifte og besiddelsesløse tjenestepige. I den landbohistoriske og kvindehistoriske forskning har disse to kvindetyper tilsammen tegnet forståelsesrammen for kvinders liv på landet. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1960’ernes industrisamfund ser man imidlertid et betydeligt antal landbokvinder befinde sig i et limbo – en økonomisk og sociokulturel mellemtilstand – som husbestyrerinder for gårdejere og husmænd. I denne artikel belyses husbestyrerindernes mellemspil i landbokvindernes kulturhistorie, årsagerne til deres ’rise and fall’ samt den konkrete og eksistentielle betydning af deres væren i en mellemposition.