Den gode beliggenhed: Jernalderfund og matrikelkort

Resumé

Denne artikel undersøger, hvordan bebyggelsen i ældre jernalder korrelerer med historiske og moderne geodata. Udgangspunktet er original-1-kort fra Vendsyssel, som Per Grau Møller stod bag digitaliseringen af for godt 20 år siden. Med statistiske tests undersøges, hvordan ældre jernalders bopladser fordeler sig i forhold til arealanvendelse, bonitet og bebyggelse på original-1-kortene. Desuden undersøges bebyggelsernes forhold til naturlandskabet. Korrelationerne bruges til at bygge en geografisk model, der overbevisende kan udpege de områder, hvor det har været bedst for ældre jernalders bønder at bo: Modellens vigtigste 26% af landskabet rummer 88% af de kendte fund. Sådanne modeller er en rumlig opsummering af, hvilke variabler, der var mest attraktive for bebyggelse i et landbrugsbaseret samfund, og dermed hjælper de i forståelsen af periodens landbrugshistorie. Men dertil kan de være stærke redskaber i vores forvaltning af landskabet. Arkæologiske levn i det åbne land er under konstant nedslidning. Ved at vise, hvor der er størst sandsynlighed for at gøre fund, kan disse modeller hjælpe til at mindske risikoen for, at vi for altid sletter sporene af landskabets lange historie.