Videoobservation - et empirisk blik på undervisning
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v2i1.27692Nøgleord:
Evidens, Empiri, Undervisning, Videoobservation, Metodisk dømmekraftResumé
I denne artikel diskuteres, hvordan man kan undersøge undervisning som et empirisk genstandsfelt. Artiklen falder i to dele. I første del diskuteres empirisk undersøgelse af undervisning i forhold til det aktuelle uddannelsespolitiske fokus på ”den empiriske vending”. ”Den empiriske vending” har sat fokus på undersøgelse af undervisning i et bestemt metodisk perspektiv og med henblik på effektivisering af undervisning og uddannelse. Det er imidlertid forsimplet, hvis man reducerer al empirisk skoleforskning til effektforskning. Der er andre formål med og måder at bedrive empirisk didaktisk forskning på. Som et eksempel herpå introduceres i anden del professor David Clarkes fire perspektiver på videoobservation, og gennem konkrete eksempler diskuteres, hvordan man kan observere undervisning i fag på den ene side med blik for undervisningens kompleksitet og på den anden side med viden om forskningsdesign og -redskabers formaterende kraft. Ved at introducere Clarkes fire perspektiver vises, at både kvantitative og kvalitative undersøgelsesformer kan have deres berettigelse i undersøgelse af et vildt og komplekst fænomen som undervisning, men også at ikke mindst kvalitativ klasserumsforskning kræver stor metodisk dømmekraft, idet forskeren i situationen må kunne foretage en række metodiske valg, vel vidende at disse får afgørende betydning for såvel analysemuligheder som undersøgelsens udsigelseskraft
Referencer
Amidon, E. (1966). Interaction Analysis - Recent Developments. Paper presented at the American Educational Research Association, Chicago, Illinois.
Biesta, G. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder - etik, politik, demokrati. Århus N: Forlaget Klim.
Bjørndal, C. R. P. (2014). Videoobservation af lærerstuderendes praksis. UNGE PÆDAGOGER, 75(2), 60-69.
Brinkmann, S., & Kvale, S. (2008). InterView Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag.
Busse, A., & Ferri, R. B. (2003). Methodological reflections on a three-step-design combining observation, stimulated recall and interview. Zentralblatt für Didaktik der Mathematik, 35(6), 257-264.
Clarke, D. (2010). Speaking in and about mathematics classrooms internationally: The technical vocabulary of students and teachers. Paper presented at the ACER Research Conferences.
Clarke, D. (2015). The Role of Video in Classroom Research - Window, Lens or Distorting Mirror? Paper presented at the AARE, University of Notre Dame, Fremantle WA.
Clarke, D., Mitchell, C., & Bowman, P. (2009). Optimising the use of available technology to support international collaborative research in mathematics classrooms. I: Janik, T., & Seidel, T. (Eds.), The power of video studies in investigating teaching and learning in the classroom (39-60). Berlin: Waxmann Publishing.
Clarke, D., Xu, L. H., Arnold, J., Seah, L. H., Hart, C., Tytler, R., & Prain, V. (2011). Multi-theoretic approaches to understanding the science classroom. Paper presented at the ESERA 2011: ebook proceedings of the ESERA 2011 conference: Science learning and citizenship.
Dempsey, N. P. (2010). Stimulated recall interviews in ethnography. Qualitative sociology, 33(3), 349-367.
Dirckinck-Holmfeld, L. (1997). Video som medium i dialogforskning og organisatorisk læring. I: Alrø, H., & Dirckinck-Holmfeld, L. (Eds.), Videoobservation (101-121). Aalborg Universitetsforlag.
Egelund, N., Aasen, A. M., Nordahl, T., & Qvortrup, L. (2016). Resultater fra Kortlægningsundersøgelse i Svendborg Kommune 2015. 1. oplag, 1. udgave 2016.
Elliott, J. (2004). Making evidence-based practice educational. I: Thomas, G., &Pring, R. (Eds.), Evidence-based practice in education (164-186). Berkshire: Open University Press.
Eraut, M. (2004). Practice-based evidence. I: Thomas, G., & Pring, R. (Eds.), Evidence-based practice in education (91-101). Berkshire: Open University Press.
Fagligt løft af folkeskolen. (2013). Undervisningsministeriet.
Gjerløff, A. K., Jacobsen, A. F., Nørgaard, E., & Ydesen, C. (2014). Da skolen blev sin egen : 1920-1970. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Hammersley, M. (2004). Some questions about evidence-based practice in education. I: Thomas, G. & Pring, R. (Eds.), Evidence-based practice in education (133-149). Berkshire: Open University Press.
Hansen, R. (2016). På vej mod en målbevidst målstyret kompetenceorienteret matematikundervisning. Studier i læreruddannelse og -profession, 1(1), 28-54.
Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet - diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisningen. Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Hermann, S. (2016). Hvor står kampen om dannelsen? Informations Forlag
Jacobs, J., Garnier, H., Gallimore, R., Hollingsworth, H., Givvin, K., Rust, K., . . . Manaster, A. (2003). TIMSS 1999 Video Study Technical Report: Volume 1: Mathematics Study. Washington DC: National Centre for Education Statistics, US Department of Education.
Jank, W., & Meyer, H. (1997). Sambandet mellan didaktisk teorikunskap och handlingskompetens. I: Uljens, M. (Ed.), Didaktik (35-46). Lund: Studentlitteratur.
Krogstrup, H. K. (2006). Evalueringsmodeller: Systime Academic.
Krogstrup, H. K. (2011). Kampen om evidens. København: Hans Reitzels Forlag.
Lindblad, S., & Sahlström, F. (2003). Klasserumsforskning. En oversigt med fokus på interaktion og elever. I: Bjerg, J. (Ed.), Pædagogik - en grundbog til et fag (243-276). København: Hans Reitzels Forlag.
Laeringsledelse.dk Lokaliseret d. 13. december 2016 på http://laeringsledelse.dk/?page_id=221
Oettingen, A. v. (2016). Almen didaktik: mellem normativitet og evidens. Kbh.: Hans Reitzel Forlag.
Olsen, J. V. (2016). Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker. Lokaliseret d. 10. marts 2016 på https://www.folkeskolen.dk/583138/afsloering-ingen-evidens-for-at-laeringsmaalstyret-undervisning-virker
Qvortrup, L., Egelund, N., & Nordahl, T. (2016). Resultater fra Kortlægningsundersøgelse for alle kommuner 2015. SAMMENFATNING. 1. oplag, 1. udgave 2016.
Raudaskoski, P. (2010). Observationsmetoder (herunder videoobservation). I:Brinkmann, S., &Tanggaard, L. (Eds.), Kvalitative metoder: En grundbog: Hans Reitzels Forlag.
Rønholt, H. (2003). Didaktiske irritationer. I: Rønholt, H.,Holgersen, S.-E.,Fink-Jensen, K., & Nielsen, A. M. (Eds.), Video i Pædagogisk Forskning (106-153). Forlaget Hovedland. Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Sahlberg, P. (2012, 26.9.). How GERM is infecting schools around the world. The Washington Post. Lokaliseret 4. december 2016 på https://www.washingtonpost.com/blogs/answer-sheet/post/how-germ-is-infecting-schools-around-the-world/2012/06/29/gJQAVELZAW_blog.html#comments
Schmidt, E. (2016). Vi går glip af mangfoldighed, sanselighed og generøsitet. Lærerbladet(4), 9-11.
Skov, A. P. (2005). Forsøgs- og udviklingsarbejde i folkeskolen Uddannelseshistorie 2005: Syddansk Universitetsforlag.
Skovmand, K. (2016). Uden mål og med : Forenklede Fælles Mål? Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Skovmand, R. (1977). De frie skoletanker og reformerne i 1920'erne og 30'erne : om Ellen Nørgaards doktorafhandling »Lille barn, hvis er du? : en skolehistorisk undersøgelse over reformbestræbelser inden for den danske folkeskole i mellemkrigstiden.«. Årbog for dansk skolehistorie, 11, 90-105.
Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis: Munksgaard Danmark.
Thomas, G. (2004). Introduction: evidence and practice. I:Thomas, G., &Pring, R. (Eds.), Evidence-based practice in education (1-18). Berkshire: Open University Press.
TIMSS-R Video Math Coding Manual. Lokaliseret 4. december 2016 på http://www.timssvideo.com/sites/default/files/Math%20Coding%20Manual.pdf
Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2015). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.
