Et inkluderende didaktisk design? Afprøvning af et didaktisk design målrettet elever med og i skriftsprogsvanskeligheder, der anvender læse- og skriveteknologi
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v2i1.27686Nøgleord:
Læse- og skriveteknologi, it-rygsæk, skriftsprogsvanskeligheder, dysleksi, didaktisk design, undervisning, Literacy technology, Assistive technology, Dyslexia, Reading and Writing difficulties, Inclusion, Learning designResumé
I denne artikel præsenteres afprøvningen af et didaktisk design med fokus på elever med og i skriftsprogsvanskeligheder og deres anvendelse af læse- og skriveteknologi. Målet med det didaktiske design er: 1) at styrke elevernes udvikling af selvstændige teknologibaserede læse- og skrivestrategier, 2) at inkludere eleverne i den almene danskundervisning. Det første undersøges med dataindsamlingsmetoden think-aloud, mens det andet undersøges gennem observationer og elevinterview. Undersøgelsen peger på, at fokuseleverne stilladseres gennem det didaktiske design, mens designets inklusionspotentiale falder forskelligt ud. I artiklen introduceres derfor tre perspektiver af betydning for disse elevers inklusion.
This article presents a study of pupils with literacy difficulties and their use of technology for reading and writing in an authentic school environment. It is a qualitative empirical study of the inclusive aspects of a learning design. The aim of the study is to investigate whether the learning design 1) strengthens the technology-based reading and writing strategies of the four informants, 2) is inclusive. The study shows that the four informants profit from the learning design furthermore it shows that only two of the informants are fully included in the intervention period.
Referencer
Anderson, C. L., Anderson, K. M., & Cherup, S. (2009). Investment vs. return: Outcomes of special education technology research in literacy for students with mild disabilities. Contemporary Issues in Technology and Teacher Education (CITE Journal), 9(3), 337-355.
Arnbak, E., & Klint Petersen, D. (2013). Tildeling af kompenserende it-hjælpemidler i kommunerne. Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
Bandura, A. (1994). Self-efficacy. I: Ramachaudran, V. S. (Ed.), Encyclopedia of human behavior (pp. 71-81). New York: Academic Press.
Bandura, A. (1997). Self-efficacy : The exercise of control. New York: Freeman.
Batorowicz, B., Missiuna, C. A., & Pollock, N. A. (2012). Technology supporting written productivity in children with learning disabilities: A critical review. Canadian Journal of Occupational Therapy, 79(4), 211-224.
Bjørndal, C. R. P. (2013). Det vurderende øje: Observation, vurdering og udvikling i undervisning og vejledning. Århus: Klim.
Bladt, K. (2012). Læse- og skrivestøtte med it - en fælles sag og et fælles ansvar. Viden om Læsning, nr. 11, 20-27.
Boye, L. (2009). Dysleksiens og dysfasiens psykosociale følgevirkninger. Ordblindebladet, 2/09
Brackenreed, D. (2008). Assistive technology as an accommodation for a student with mild disabilities: The case of Alex. Exceptionality Education International, 18(2), 69-81.
Bråten, I., Amundsen, A., & Samuelstuen, S. (2010). Poor readers-good learners: A study of dyslexic readers learning with and without text. Reading & Writing Quarterly, 26, 166-187.
Bundsgaard, J. (2011). Skrivelyst i autentiske situationer. I:Madsbjerg, S., & Friis, K. (Eds.), Skrivelyst og læring (pp. 65-77). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
Bundsgaard, J., & Illum Hansen, T. (2011). Evaluation of learning materials: A holistic framework. Journal of Learning Design, 4(4), 31-44.
Burden, R. (2005). Dyslexia and self-concept : Seeking a dyslexic identity. London: Whurr.
Burton, S. (2004). Self-esteem groups for secondary pupils with dyslexia. Educational Psychology in Practice, 20(1), 55-73.
Christensen, Andersen, Bingley, & Sonne-Schmidt. (2014). Effekten af it-støtte på elevers læsefærdighed. et felteksperiment i Horsens kommune. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Dyson, A. (1999). Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education. I: Daniels, H., & Garner, P. (Eds.), Inclusive education (pp. 36-53). London: Kogan Page.
Egelund, N. (2013). Pisa 2012-undersøgelsen. En sammenfatning. København: KORA.
Föhrer, U., & Magnusson, E. (2003). Läsa och skriva fast man inte kan. Lund: Studentlitteratur.
Hattie, J. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn: Dafolo.
Haug, P. (2014). Inklusion. Frederikshavn: Dafolo.
Hetmar, V. (2000). Elevens projekt, lærerens udfordringer: Om skriveundervisning og skriveudvikling i folkeskolen. Frederiksberg: Dansklærerforeningen.
Holmgaard, A. (2010). Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg kommune. Viden Om Læsning, September
Holmgaard, A. (2007). Viljen til læsning: Læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv (Ph.d.-afhandling). Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Humphrey, N. (2002). Teacher and pupil ratings of self-esteem in developmental dyslexia. British Journal of Special Education, 29(1), 29-36.
Ingesson, S. G. (2007). Growing up with dyslexia: Cognitive and psychosocial impact, and salutogenic factors (ph.d. afhandling). Lund University, Sweden: Department of Psychology.
Juul, H., & Koch Clausen, J. (2009). Unge ordblinde skriver løs med it. (projektrapport). Ordblindeefterskolernes hjemmeside: Dansk Videncenter for Ordblindhed.
Juul, T. M., Brahe, T., & Hansen, N. M. (2013). Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse. CEFU Center for ungdomsforskning: Aalborg Universitet.
Kolrud, P. (1999). Forsker-rollen i det kvalitative intervju med barn. Nordisk Tidsskrift for Special Pedagogik, nr. 1(årgang 77), 3-10.
Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation. København: Hans Reitzels Forlag.
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Lange, A. A., McPhillips, M., Mulhern, G., & Wylie, J. (2006). Assistive software tools for secondary-level students with literacy difficulties. Journal of Special Education Technology, 21(3), 13-22.
Levinsen, K. T. (2008). Projekt IT-mappen. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Levinsen, K. T. (2012). IT-mappen og inklusion som hverdagspraksis på begyndertrinnet - en fortælling fra Rødovre. Viden om Læsning (11), 28-34.
Meltzer, L., Katzir, T., Miller, L., Reddy, R., & Roditi, B. (2004). Academic self-perceptions, effort, and strategy use in students with learning disabilities: Changes over time. Learning Disabilities Research & Practice, 19(2), 99-108.
Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (2015). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen.
Nielsen, J., Clemmensen, T., & Yssing, C. (2002). Getting access to what goes on in people´s heads? - reflections on the think-aloud technique. NordiCHI, 19-23.
Olsen, M. H., & Schultz, M. F. (2010). Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til "resurse"? en Publikation om vejledning af unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Virum: Dansk Videncenter for ordblindhed.
Peterson-Karlan, G. (2011). Technology to support writing by students with learning and academic disabilities: Recent research trends and findings. Assistive Tecnology Outcomes and Benefits. Focused Issue: Assistive Technology and Writing, 7(1), 39-62.
Porter, J. (2014). Research and pupil voice. I: Florian, L. (Ed.), The SAGE handbook of special education (Vol. 1 ed., pp. 405-419) SAGE.
Pressley, M., & Hilden, K. (2004). Verbal protocols of reading. I:Dune, M. (Ed.), Literacy research methodologies (pp. 308-321). The Guiford Press.
Pressley, M., & Afflerbach, P. (1995). Verbal protocols of reading: The nature of constructively responsive reading. Hillsdale, N.J.: Lawrence Erlbaum Associates.
Qvortrup, A., & Albrechtsen, T. (2014). Pædagogisk ansvar og risikoen ved inkluderende undervisning. I:nQvortup, A., Rüsselbæk Hansen, D., & Abrahamsen, M. (Eds.), Den etiske efterspørgsel: I pædagogik og uddannelse (pp. 61-82). Klim.
Qvortrup, L. (2012). Inklusion - en definition. Er Du Med? - Om Inklusion i Dagtilbud Og Skole, 5/12, 5-17.
Ruffin, T. M. (2012). Assistive technologies for reading. The Reading Matrix, 12(1), 98-101.
Skibsted, E., Svendsen, H. B., Østergaard, K., & Langager, S. (2015). Undervisningsdifferentiering. Et princip møder praksis. Kbh.: Akademisk Forlag.
Stetter, M. E., & Hughes, M. T. (2010). Computer-assisted instruction to enhance the reading comprehension of struggling readers: A review of the literature. Journal of Special Education Technology, 25(4), 1-16.
Svendsen, H. B. (2016a). Kapitel 11. teknologibaseret læsning og skrivning. I: Pedersen, A. L., & Hjorth, K. (Eds.), Uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder. Grundbog i lektiologisk pædagogik (pp. 281-302). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Svendsen, H. B. (2016b). Når der går teknologi i skrivningen: Om ordblindes stavning og skrivning. I: Vedsgaard Christensen, M. (Ed.), Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen (pp. 139-156). Hans Reitzels Forlag
Svendsen, H. B. (2016c). Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen (Ph.d.-afhandling). Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet).
Svendsen, H. B. (2017). Et didaktiske spændingsfelt. Undervisning af unge med og i skriftsprogsvanskeligheder der anvender læse- og skriveteknologi. LearningTech, 2, 110-136.
Swalander, L. (2012). Selvbillede, motivation og dysleksi. I: Samuelsson, S. (Ed.), Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget (pp. 178-191). Dansk Psykologisk Forlag.
Tetler, S., Ferguson, D. L., Baltzer, K., & Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab? : En fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshavn: Dafolo.
Torgesen, J. K. (2004). Lessons learned from research on intervention for students who have difficulties learning to read. I: McCardle, P., & Chhabra, V. (Eds.), The voice of evidence in reading research (pp. 355-382). Baltimore: Brookes Publishing.
Undervisningsministeriet. (2015). Fælles mål for faget dansk.
Vedsgaard Christensen, M. et al. (2016). Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen, Hans Reitzels Forlag
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.
