”Jeg har flere gange oplevet, at man oftest selv har svaret, det skal bare lige graves frem”
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v8i1.136158Nøgleord:
Professionel udvikling, bæredygtig skole, fastholdelse, læringscirkler, peer-group mentoring, outro-introResumé
[DK]
En bæredygtig skole kræver lærere, der er i stand til at forny og udvikle praksis løbende i takt med udviklingen af samfundet. I nærværende forskningsprojekt er potentialet i læringsrum, kaldet læringscirkler, i form af peermentoring for 4. årgangsstuderende og nyuddannede lærere, blevet undersøgt. Hensigten har været, at deltagerne skulle lære af praksis, om praksis, i praksis i et samspil med teori for derigennem at blive i stand til dels at få mod på lærerjobbet dels at få kompetencer til fremadrettet at facilitere egen og kollegers fortsatte professionelle udvikling. Studiet viser, at deltagelse i læringscirkler (LC) har mulighed for at understøtte fortsat professionel udvikling bl.a. ved at give deltagerne kompetencer i at facilitere andres refleksion, selv at reflektere mere dybdegående og ved give deltagerne erfaringer med, at teori kan bruges til at forstå og løbende udvikle praksis. Yderligere har LC mulighed for at give deltagerne anerkendelse og dermed udvikle vitalisering i arbejdet.
[UK]
A sustainable school requires teachers who are able to innovate and develop practice continuously as the development of society. In the present research project, the potential of learning spaces, called learning circles, in the form of peer mentoring for student teachers and newly qualified teachers, has been investigated. The intention has been for the participants to learn from practice, about practice, in practice in an interaction with theory thereby be able to gain courage in the teaching job and gain competencies to facilitate their own and colleagues’ continual professional development. The study shows that participation in learning circles (LC) has the opportunity to support continual professional development, e.g. by giving the participants skills in facilitating the reflection of others, by reflecting more in-depth themselves and by giving the participants experiences that theory can be used to understand and continuously develop practice. In addition, LC has the opportunity to give participants recognition and thus to develop revitalization in the work.
Referencer
Buur Hansen, N., & Gleerup, J. (2013). Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning. Nota. https://nota.dk/bibliotek/bogid/615432
Clarke, D., & Hollingsworth, H. (2002). Elaborating a model of teacher professional growth. Teaching and Teacher Education, 18(8), 947–967.
Desimone, L. M. (2009). Improving Impact Studies of Teachers’ Professional Development: Toward Better Conceptualizations and Measures. Educational Researcher, 38(3), 181–199. https://doi.org/10.3102/0013189X08331140
Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum: skrivning og samtale for at lære. Klim.
European Comission, 2010. Developing coherent and system-wide induction programmes for beginning teachers: a handbook for policymakers. 538
Frederiksen, L. L., Paaske, K., Halse, E., Rosholm, K., & Krøjgaard, F. (2019). Lærerstart og fodfæste. Endelige rapport. Via UC.
Frederiksen, L. L. (2007). Vitalisering og lærerarbejde. Ph.d-afhandling. Samfundslitteratur.
Frederiksen, L. L., Krøjgaard, F., & Paaske, K. A. (2019). Rapport – spørgeskemaundersøgelse Lærerstart og fodfæste i et livlangt karriereforløb.
Frederiksen, L. L., Paaske, K., Halse, E., & Rosholm, K. (2019). Transition fra studerende til lærer.
Geeraerts, K., Tynjälä, P., Heikkinen, H. L. T., Markkanen, I., Pennanen, M., & Gijbels, D. (2015). Peer-group mentoring as a tool for teacher development. European Journal of Teacher Education, 38(3), 358–377. https://doi.org/10.1080/02619768.2014.983068
Greenfield, B. (2015). How can teacher resilience be protected and promoted? Educational & Child Psychology, 32(4), 52–68.
Guarino, C. M., Santibañez, L., Daley, G. A., & Santibafiez, L. (2006). Teacher Recruitment and Retention: A Review of the Recent Empirical Literature. Review of Educational Research, 76(2), 173–208. http://www.jstor.org/stable/3700588
Heikkinen, H. L. T., Jokinen, H., & Tynjälä, P. (2012). Peer-group mentoring for teacher development. I Peer-Group Mentoring for Teacher Development. Taylor and Francis. https://doi.org/10.4324/9780203115923
Heikkinen H.L.,T, (2020).Understanding Mentoring Within an Ecosystem of Practices. In Olsen, K,
Bjerkholt,E. Heikkinen H.L.T.( Eds.) New teachers in the Nordic Countries- ecologies of mentoring and induction.
Helleve, I. (2017). Formally educated mentors in Norway. Nordisk Tidsskrift i Veiledningspedagogikk, 2(1), 30–44. https://doi.org/http://dx.doi.org/10.15845/ntvp.v2i1.1164
Hobson, A. J., Ashby, P., Malderez, A., & Tomlinson, P. D. (2009). Mentoring beginning teachers:
What we know and what we don’t. Teaching and Teacher Education, 25(1), 207–216. https://doi.org/10.1016/j.tate.2008.09.001
Honneth, A. (1992). Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag.
Honneth, A.,(2003). Behovet for anerkendelse: en tekstsamling. Hans Reitzel.
Illeris, K. (2006a). Læring 2. reviderede udgave. Roskilde Universitetsforlag.
Ingersoll, R. M., & Strong, M. (2011). The Impact of Induction and Mentoring Programs for Beginning Teachers: A Critical Review of the Research. Review of Educational Research, 81(2), 201–233. https://doi.org/10.3102/0034654311403323
Klemp, T. (2013). Refleksjon – hva er det, og hvilken betydning har den i utdanning til profesjonell lærerpraksis? Uniped, 36(1). https://doi.org/10.3402/uniped.v36i1.20957
Korhonen, H., Heikkinen, H. L. T., Kiviniemi, U., & Tynjälä, P. (2017). Student teachers’ experiences of participating in mixed peer mentoring groups of in-service and pre-service teachers in Finland. Teaching and Teacher Education, 61, 153–163. https://doi.org/10.1016/j.tate.2016.10.011
Korthagen, F. A. J., & Wubbels, T. (1995). Characteristics of Reflective Practitioners: towards an operationalization of the concept of reflection. Teachers and Teaching, 1(1), 51–72. https://doi.org/10.1080/1354060950010105
Lund, J. H., Nielsen, B. L., & Frederiksen, L. L. (2017). “Kompetenceløft i undervisningsfagene” – sætter det sig spor i skolens praksis? I Studier i læreruddannelse og -profession, 2(2). https://tidsskrift.dk/SLP/article/download/27690/pdf
Lunde Frederiksen, L. (2007). Vitalisering og lærerarbejde. Ph.d afhandling. Forskerskolen i livslang læring, Roskilde Universitetscenter.
Plauborg, H., Wieser, C., Petersen, K. B., & Laursen, P. F. (2022). Lærere, der bliver i professionen. I serien Pædagogisk indblik. Aarhus Universitetsforlag. https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/Laerere_der_bliver_i_professionen/17_-_Laerere_der_bliver_i_professionen_-16-05-2022.pdf
Rasmussen, J. (2004a). Undervisning i det refleksivt moderne: politik, profession, pædagogik. Hans Reitzel.
Rasmussen, J. (2004b). Undervisning i det refleksivt moderne: politik, profession, pædagogik. Hans Reitzel.
Rasmussen, J., Kruse, S., & Holm, C. (2007). Viden om uddannelse : uddannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis. Hans Reitzel.
Rice, L. C. (1989). John Dewey: The Later Works, 1925-1953. Volume 12: 1938, Logic: The Theory of Inquiry. Jo Ann Boydston (red). The Modern Schoolman, 66(2), 159–160.
Rogers, C. (1959). A theory of therapy, personality and interpersonal relationships as developed in the client-centered framework. I S. Koch (red.) ,Psychology: A study of a science. Vol. 3: Formulations of the person and the social context. McGraw Hill.
Rønnestad, M. H. (2008). Profesjonell utvikling. I A. Molander & L. I. Terum (red.), Profesjonsstudier (s. 279–292). Universitetforlaget.
Røvik, K. A. (2016). Knowledge Transfer as Translation: Review and Elements of an Instrumental Theory. International Journal of Management Reviews, 18(3), 290–310. https://doi.org/10.1111/ijmr.12097
Schaefer, L., Long, J. S., & Clandinin, D. J. (2012). Questioning the Research on Early Career Teacher Attrition and Retention. Alberta Journal of Educational Research, 58(1), 106–121.
Säljø, R. (2003). Læring i praksis – et sociokulturelt perspektiv. Hans Reitzel.
Tirri, K. (2014). Peer-group mentoring for teacher development. Journal of Education for Teaching, 40(3), 322–323. https://doi.org/10.1080/02607476.2014.886918
Tomm, K. (1992). Interviewet som intervention. Forum.
Wang, J., & Odell, S. J. (2007). An alternative conception of mentor–novice relationships: Learning to teach in reform-minded ways as a context. Teaching and Teacher Education, 23(4), 473–489. https://doi.org/10.1016/J.TATE.2006.12.010
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Forfatter og tidsskrift

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).