Bæredygtighedsbegrebets betydning, etik og etikdidaktik

Forfattere

  • Lisa Rygaard Frost Kristensen

DOI:

https://doi.org/10.7146/lup.v8i1.136155

Nøgleord:

bæredygtighed, filosofi, filosofi med børn, etikdidaktik

Resumé

[DK]
Bæredygtighed er et begreb, der besidder en enorm sproglig vidde og bruges i så mange kontekster, at det kan være svært at få greb om, hvad begrebet betyder. Begrebet kan opfattes som en allestedsnærværende flydende betegner, men er begrebet bare tomt eller er det muligt at indkredse noget, der går på tværs af begrebets brugsområder? Med baggrund i en sprogfilosofisk begrebsanalyse bidrager denne artikel først og fremmest med en udlægning af begrebets vidde samt en samlende grundforståelse af bæredygtighed, som i særdeleshed knytter sig til etik. I indkredsningen af bæredygtighedsbegrebets etik betones det, at det er særligt fremtrædende i den etiske argumentation og begrundelse for bæredygtighed, at vi bør tage et etisk hensyn til noget, vi i en eller anden forstand er på afstand af (fjernhedsetik).
Det tematiseres derefter, hvordan man kan arbejde med bæredygtighedsbegrebets (fjernheds)etik i skolen og i den forbindelse præsenteres et bud på bæredygtighedsbegrebets etikdidaktik. Dette eksemplificeres i forhold til undervisningsfaget engelsk. Det teoretiske grundlag for denne udlægning af, hvordan man kan facilitere (fjernheds)etiske bæredygtighedsrefleksioner, knytter primært an til kulturdidaktik, interkulturel læring samt forsknings- og praksisfeltet ’filosofi med børn’.

[UK]
Sustainability is a concept that possesses linguistic width and is used in so many contexts that it can be hard to grasp what it actually means. Sustainability may be perceived as an all-encompassing, empty signifier. But is it just an empty concept, or is it possible to capture a certain core quality across the concept’s multifaceted use? Based on a conceptual analysis, which draws on philosophy of language, this article will first and foremost present a basic understanding of sustainability, which promotes ethics as a dominant feature. In the ethical argumentation for sustainability, it is a central point that we should (also) take responsibility for that which and those whom we are at a distance of.
Finally, this article thematizes how you may work with sustainability ethics in school. More specifically, it is exemplified how the didactics of sustainability ethics may look in the subject English in the Danish folkeskole. The theoretical foundation behind this perspective is intercultural learning, intercultural education, and philosophy for children.

Forfatterbiografi

Lisa Rygaard Frost Kristensen

lektor, ph.d., læreruddannelsen, Professionshøjskolen UCN

Referencer

Adams, W. M. (2006). The Future of Sustainability: Re-thinking Environment and Development in the Twenty-first Century. Report of the IUCN Renowned Thinkers Meeting, d. 29.-31. januar, 2006.

https://www.globalnature.org/bausteine.net/f/6379/iucn_future_of_sustanability.pdf

Andersen, Gregers (2016). Grænseløshedens kultur – et opgør med hastighed, udmattelse og håbløshed i klimakrisens tidsalder. Informations Forlag.

Andersen, K. M., Wiberg, M., Nielsen, C. F., & Petersen, A. (2018). Dannelsen af etisk myndighed i den danske folkeskole: rapport fra pilotprojekt november 2017 - januar 2018. DPU, Aarhus Universitet.

http://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/Etisk_myndighed/Dannelsen_af_etisk_myndighed_i_den_danske_folkeskole-A4-21.12.2018.pdf

Aristoteles. (2000). Etikken. DET lille FORLAG

Arler, F. (2015). Bæredygtighed og bæredygtig udvikling. I: Arler, F., Mosgaard, M. A., & Riisgaard,

H. (red.), Bæredygtighed. Værdier, regler og metoder (s. 17-45). Aarhus Universitetsforlag.

Barrett, M., Byram, M., Lázár, I., Mompoint Gaillard, P., & Philippou, S. (2014). Developing Intercultural Competence through Education (Council of Europe Pestalozzi Series, No. 3, Huber, J., & Reynolds, C., red.) Council of Europe Publishing.

Becker, C. (2012). Sustainability Ethics and Sustainability Research. Springer.

Beckerman, W. (1994). ‘Sustainable Development’: Is it a Useful Concept? Environmental Values, 3(3), 191-209. White Horse Press.

Boyer, R., Peterson, N., Arora, P., & Caldwell, K. (2016). Five Approaches to Social Sustainability and an Integrated Way Forward. Sustainability, 8(9), 878. https://doi.org/10.3390/su8090878

Brown, T. (2016). Sustainability as Empty Signifier: Its Rise, Fall, and Radical Potential. Antipode, 48(1), 115–133. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/anti.12164

Brundtlandrapporten (1987). Vores fælles fremtid. Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling. FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke.

Byram, M. (1997). Teaching and Assessing Intercultural Communicative Competence. Multilingual Mat-

ters.

Carlowitz, H. C. (1713). Sylvicultura oeconomica, oder hausswirthliche Nachricht und naturmässige

Anweisung zur wilden Baum-Zucht. Johann Friedrich Braun.

Carlson, M. (2020). Handlekompetencebegrebet på arbejde i Uddannelse for bæredygtig udvikling.

I: Lysgaard, J. A., & Jørgensen, N. J. (red.), Bæredygtighedens pædagogik – Forskningsperspektiver og

eksempler fra praksis. Frydenlund.

Dahl, B. T., Hammer, H., & Dahl, H. (1907). Dansk Ordbog for Folket. A-L. Gyldendalske Boghandel,

Nordisk Forlag.

Det Etiske Råd (2011). Etiske forpligtigelse overfor fjerne mennesker. Besøgt: 9. august, 2022. http://

www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervisning-til-gymnasieskolen/

stamcellekoed/etiske-forpligtelser

Dryzek, J. S., & Stevenson, H. (2011). Global democracy and earth system governance. Ecological

Economics, 70, 1865–1874-

eTwinning (2022). eTwinning er fællesskabet for skoler i Europa. https://www.etwinning.net/da/pub/index.htm

Gallie, W. B., 2015 [1956]. Essentially Contested Concepts. Proceedings of the Aristotelian Society, 56(1), 167-198. Oxford University Press.

Gomis, A. J. B., Parra, M. G., Hoffman, M., & McNulty, R. E. (2011). Rethinking the Concept of Sustainability. Business and Society Review, 116(2), 171–191.

Gorard, S., Siddiqui, N., & See, B. H. (2015). Evaluation of the impact of Philosophy for Children on children’s academic outcomes. Durham University

Grober, U. (2012). Sustainability – A Cultural History. Green Books.

Grude, M. A. (1898). Om Skovkultur eller Plantning og Saaning af Skov m. v. – Den største Sag, som har været oppe i vort Land. Sandnæs: Eget forlag hos Ingvald Dahle.

Hansen, C. (2011). Bæredygtighed. I: Petersen T. S., & Ryberg, J. (red.), Klima og etik. (s. 115-132). Roskilde Universitetsforlag.

IUCN / UNEP / WWF: IUCN (The World Conservation Union), UNEP (United Nations Environment Programme) WWF (World Wide Fund for Nature) (1980). World Conservation Strategy. Living Resource Conservation for Sustainable Development. https://portals.iucn.org/library/efiles/documents/WCS-004.pdf

Jensen, B. B., & Schnack, K. (1997). The Action Competence Approach in Environmental Education, Environmental Education Research, 3(2), 163-178. https://doi.org/10.1080/1350462970030205

Jonas, H. (1979). Ansvarets princip. Udkast til en etik for den teknologiske civilisation. Hans Reitzels Forlag.

Kant, I. (1999). Grundlæggelse af sædernes metafysik. Hans Reitzels Forlag.

Kemp, P. (1994). Det uerstattelige: en teknologi-etik. 2. udg. Spektrum.

Kristensen, L. R. F. (2018). Bæredygtighedsbegrebets etiske sigte: En sigteanalyse af bæredygtighedsbegrebet. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet. Aalborg Universitetsforlag

Kristensen, L. R. F., & Madsen, H. (2022). Filosofiens kritiske, demokratiske og etiske dannelsespotentiale i skolen. Studier i læreruddannelse og -profession, 7(1), 30-59.

Laclau E. (1996). Emancipation(s). Verso.

Lélé, S. M. (1991). Sustainable Development – A Critical Review. World Development, 19(6), 607-621.

Lipman, M. (1982). Philosophy for Children. Thinking. The Journal of Philosophy for Children, 3(3/4),35-44.

Løgstrup, K. E. (1975). Den etiske fordring. Gyldendal.

Løgstrup, K. E. (1976). Vidde og prægnans – sprogfilosofiske betragtninger. Metafysik I. Gyldendal.

Løgstrup, K. E. (2005). Opgør med Kierkegaard. Gyldendal.

Meadows, D. H., Meadows, D. L., Randers, J., & Behrens III, W. W. (1972a). The Limits to Growth – A Report for the Club of Rome’s Project on the Predicament of Mankind. Earth Island.

Meadows, D. H., Meadows, D. L., Randers, J., & Behrens III, W. W. (1972b). Grænser for vækst. En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation. Gyldendal.

Mejborg, R. (1897). Skove og skovdrift – særlig bondestandens liv og færd i de danske skovegne. Lehmann & Stages Boghandel.

Mill, J. S. (2005). Utilitarianism. Digireads.com Publishing.

Mogensen, F., & Schnack, K. (2010). The action competence approach and the ‘new’ discourses of education for sustainable development, competence and quality criteria. Environmental Education Research, 16(1), 59-74. http://dx.doi.org/10.1080/13504620903504032

Nabe-Nielsen, L. (2019). Filosofi i skolen – Undervisningens rum for undren. Gyldendal.

Pahuus, M. (2013). Filosofiens kerneområder. I: Thøgersen, U. (red.), Filosoffen på arbejde: Dimensioner i anvendt filosofi (s. 31-58). Forlaget Mindspace.

Risager, K., & Svarstad, L. (2020). Verdensborgeren og den interkulturelle læring. Samfundslitteratur.

Saabye, V. (1892). Dansk Retskrivningsordbog. C. A. Reitzels Forlag.

SAPERE P4C. (2022). ”What is P4C?” SAPERE – Philosophy for Children, Colleges and Communities.

Hentet den 09.08.22: https://www.sapere.org.uk/about-us.aspx

Sasseville, M. (1994). Self-esteem, logical skills and philosophy for children. Thinking: The Journal of Philosophy for Children, 11(2), 30-32.

Stockholm-rapporten (1972). Report of the United Nations Conference on the Human Environment. Stockholm, d. 5.-16. juni, 1972. A/CONF.48/14/Rev.1. http://www.undocuments.net/aconf4814r1.pdf

Topping, K. J., & Trickey, S. (2007). Collaborative Philosophical Enquiry for School. British Journal of Educational Psychology, 77 , 271–288. https://doi.org/10.1348/000709906X105328

Topping, K. J., & Trickey, S. (2014). The Role of Dialog in Philosophy for Children. International Journal of Educational Research, 63, 69–78. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2013.01.002

Verdensmaalene (2022). Hvad er FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling? FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

Undervisningsministeriet (2019). Engelsk faghæfte – 2019. Hentet den 09.08.22: https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Fagh%C3%A6fte_Engelsk_2020.pdf

Wissah, F. D. (2019). A young boy drinks dirty water in Kakamega, Kenya. Hentet d. 09.08.22: https://www.insider.com/environmental-photographer-of-the-year-winning-photos-2019-9#daily-la-bor-m-yousuf-tushar-dhaka-bangladesh-13

Worley, P. (2016). Fifty new ideas. The Philosophers’ Magazine, 72, First Quarter, 119-120.

Worley, P. (2019). The If-Machine – 30 Lesson Plans for Teaching Philosophy (2. udg.). Bloomsbury Education.

Downloads

Publiceret

21-02-2023

Citation/Eksport

Kristensen, L. R. F. (2023). Bæredygtighedsbegrebets betydning, etik og etikdidaktik. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 8(1). https://doi.org/10.7146/lup.v8i1.136155