Praksisnær undervisning
differentierede lærings- og deltagelsesmuligheder i undervisningen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123521Resumé
I denne artikel beskrives praksisnær undervisning gennem Deweys erfaringsbegreb og hans forståelse af undervisning som en undersøgende og eksperimenterende tilgang til fagene, hvor eleverne får erfaringer med den praktiske virkelighed og med fagenes ’brugsværdi’ i forhold til selvstændiggørelse og livsverdenen uden for skolen. Beskrivelsen trækker også på teorier om pædagogisk entreprenørskab og på Biestas tanker om uddannelse. Baggrunden for at beskæftige sig med praksisnær undervisning er bl.a. det uddannelsespolitiske fokus på praksisfaglighed som en måde at fremme ”flere forskellige aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse […] gøre flere elever mere bevidste om, at erhvervsuddannelserne også
er en mulighed for de bogligt dygtige elever med praktiske evner […], og styrke elevernes faglige udvikling og øge deres interesse for eksempelvis naturfagene og teknologi” (Regeringen, 2018).
Artiklen beskriver praksisfaglighed gennem praksisnær undervisning og udfolder en bred forståelse af praksisfaglighed, der kan bidrage til mere nuancerede blikke på undervisning.
In this article the concept of ‘practice-close teaching’ (praksisnær undervisning) is described through Dewey’s concept of experience and his understanding of explo-ration and experimentation as crucial in education and formation of students. The article also draws on the Nordic tradition for Pedagogical entrepreneurship and Biesta’s thoughts on education. The argumentation for working with practice-close teaching derives from the political agreement on ‘strengthened practical scholar-ship’ (styrket praksisfaglighed) as a way of developing “diff erent aspects of the indi-vidual student’s diverse development and education [...], make more students more aware that vocational education also is an opportunity for the academically pro-fi cient students with practical abilities [...] and strengthen the student’s academic development and increase their interest in, for example, science and technology” (Regeringen, 2018). Describing practical scholarship through practice-close teaching contributes to a broader understanding of practical scholarship, which can contrib-ute to a more nuanced view on teaching and more diverse participation opportuni-ties in education.
Referencer
Albrechtsen, T.R.S. (2019). Dewey og pædagogik – dannelse og dømmekraft. I: von Oett in-gen, A. (red.),Pædagogiske tænkere. Bidrag til empirisk dannelsesforskning (s.83-103). Hans Reitz els Forlag.
Ask, A.S., & Ødegaard, I.K. (2018). Entreprenørskab i skole og utdanning. Portal.
Biesta, G.J.J. (2009). Læring retur. Demokratisk dannelse for en menneskelig fremtid. UngePædagoger.
Biesta, G.J.J. (2018). Undervisningens genopdagelse. Klim.
Brinkmann, S. (2006). John Dewey: en introduktion. Hans Reitz els Forlag.
Brinkmann, S. (2007). Dannelse, selvdannelse og den praktiske fornuft. I: Green, G. (red.), Dewey i dag –en håndsrækning til læreruddannelsen (s. 11-34). Unge Pædagoger.
Brinkmann, S. (2011). Håndens epistemologi: Dewey som uren pædagog. I: Rømer, T.A. (red.), Uren pædagogik (s. 67-84). Klim.
Brinkmann, S. (2020). Hvorfor går børn i skole? Et pragmatisk perspektiv. I: Jensen, E., & Løw, O. (red.), Hvorfor går børn i skole? (s. 157-166). Akademisk Forlag.
Bundsgaard, J. (2013). Redaktionen – It-støtt et udfordringsdiff erentiering. I: Binderup, T., Jørgensen, M., & Rasmussen, T.N. (red.), Undervisningsdiff erentiering og teknologi (s. 22-38). KvaN.
Dal, M., Elo, J., Leffl er, E., Svedberg, G., & Westerberg, M. (2016). Research on pedagogical entrepreneurship: A literature review based on studies from Finland. Education Inquiry,7(2), 159-182.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2018a). Fleksibilitet i ungdomsuddannelsessystemet.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2018b). Elevernes oplevelse af skoledagen og undervis-ningen.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2018c). Arbejdet med den åbne skole. Erfaringer fra 12 udviklingsprojekter.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2019. Praksisfaglighed i skolen. En forundersøgelse.
Danmarkshistorien.dk (2012). Lov om folkeskolen, 30. juni 1993. Lokaliseret d. 12. okt. 2020 på: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-folkeskolen-30-juni-1993/
Davidsen, H.M. (2016). Entreprenørskab og læringsmål. Studier i læreruddannelse og profes-sion, 1(1), 7-27
Davidsen, H.M., Brandsen, M., Skov, T.K., & Højlund, C. (2019). Forskningsmæssig viden-grundlag for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning i et dannelsesmæssigt perspek-tiv. VIA University College.
Davidsen, H.M, Højlund, C., Brandsen, M., Skov, T.K., Krause-Jensen, N.H., & Hansen, B. B. (2020). Slutrapport: Videngrundlag for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. VIA University College
Dewey, John (1974/1938). Erfaring og opdragelse. Christian Ejlers ́ Forlag.
Dewey, J. (2005). Demokrati og uddannelse. Klim.
Dewey, John. (2007). How we think. Digireads.com
Egmontfonden (2020). Egmont Rapporten 2020. UNGDOM PÅ PAUSE – UNGES LIV OG LÆRING I EN CORONATID.
Elkjær, B., & Wiberg, M. (2013). Pragmatismens læringssyn og pragmatisk læringsteori. I: Qvortrup, A., & Wiberg, M. (red.), Læringsteori og Didaktik (s. 124-143). Hans Reitz els Forlag.
Elkjær, B. (2019). Pragmatisme. Læring som kreativ fantasi. I: Illeris, K. (red.), 15 aktuelle læringsteorier (s. 69-90). Samfundslitteratur.
Falk-Lundquist, Å., Hallberg, P.-G., Leffler, E., & Svedberg, G. (2011). Entreprenøriell pedago-gik i skolan -drivkrafter för elevers lärande. Liber.
Folkeskolen Forskning, 22 (2018). Lokaliseret d. 12. okt. 2020 på: htt ps://backend.folkeskolen.dk/~/9/6/folkeskolen22x18.pdf Folkeskoleloven (2020). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 1396 af 28/09/2020). Loka-liseret 28. aug. 2020 på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1396 Haara,
F.O., & Jenssen, E.S. (2016). Pedagogical entrepreneurship in teacher education – what and why? TÍMARIT UM UPPELDI OG MENNTUN / ICELANDIC JOURNAL OF EDUCATION 25(2).
Haara, F.O., Jenssen, E.S., Fossøj, I., & Ødegård, I.K. (2016). The ambiguity of pedagogical entrepreneurship - the state of the art and its challenges . Education Inquiry, 7(2), 183-210.Hammershøj,
L.G. (2017). Dannelse i uddannelsessystemet. Hans Reitz els Forlag.
Højlund, C., & Mogensen, K.O. (2020). God (digital) undervisning for alle. Erfaringsopsamling fra en coronatid. Rapport. VIA University College.
Jensen, B.J., & Rasmussen (2019). Praksisfaglig i skolen. Forskningskortlægning – litt eratur-review. Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis og PLUSS.
Kommunernes Landsforening (KL) (2018). Børns diagnoser og skoletyper. Analysenotat.
Krause-Jensen, N.H., Hansen, B.B, Davidsen, H.M, Højlund, C., Brandsen, M., & Skov, T.K. (2019). Forskningsrapport: Forskningsgrundlag for praksisnær og anvendelsesorienteret under-visning. VIA University College.
Lund, J.H. (2008). Undervisningsdiff erentiering og elevernes forskellige forudsætninger. I: Lund, J.H., & Rasmussen, T.N. (red.), Almen Didaktik – i læreruddannelse og lærerarbejde, 2. oplag (s. 263-288). KvaN.
Madsen, B. (2012). John Dewey som inspirationskilde for aktionslæring, rev. udg. Arbejdsnotat.
Pasgaard, N.J. (2020). Derfor er den gal med skolereformen. Debatindlæg d. 30.01.2020, Skoleliv.dk. Lokaliseret 28. okt. 2020 på: https://skoleliv.dk/debat/art7626959/Der-for-er-den-gal-med-skolereformen
Pepin, M. (2012). Enterprise education: a Deweyan perspective. Education + Training, 54(8/9), 801-812.
Regeringen (2018). Aftale om styrket praksisfaglighed i folkeskolen. Lokaliseret d. 28. aug. 2020 på: htt ps://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/aftale-om-styrket-praksisfaglig-hed-i-folkeskolen/
Riese, H. (2010). Pedagogic entrepreneurship – an educational ideal for the school of the future? I: Skogen,K., & Sjøvoll, J. (red.), Creativity and Innovation. Tapir Academic Press.
Skogen, K., & Sjøvoll, J. (red.) (2010). Creativity and innovation: preconditions for entrepreneurial education. Tapir Academic Press.
Tanggaa rd, L . (2019). Sæt folkeskolen fri og brug afgangsprøven som pejlemærke. Jyl-lands-Posten, 27.11.2019. Lokaliseret d. 28. aug. 2020 på: htt ps://jyllands-posten.dk/indland/ECE11781742/professor-i-paedagogik-saet-folkeskolen-fri-og-brug-afgangs-proeven-som-pejlemaerke/
Van Gelderen, M. (2010). Autonomy as the guiding aim of entrepreneurship education. Education + Training, 52(8/9), 710-721.
Viden På Tværs (Vpt) (2019). Praksisnær undervisning i skolen. Wiberg, M. (2016). Dannelsesbegrebets rolle som regulativ ide i teoretisk pædagogik – Dannelsesbegrebet og den pædagogiske forskning. Studier i pædagogisk fi losofi, 1.
Wiberg, M., & Christensen, G. (2019). At lære gennem tænkning og erfaring. I: Brodersen, P. ( r e d .) , Det lærende menneske: At lære på forskellige måder: Seks tilgange til pædagogisk prak-sis (s. 27-47). Hans Reitz els Forlag.
Ødegård, I.K.R. (2003). Læreprosesser i pedagogisk entreprenørskap. Å lære i dilemma og kaos.HøyskoleForlaget.
Ødegård, I.K.R. (2014). Pedagogisk entreprenørskap i lærerutdanning. En framtidsrett et læringsstrategi. Cappelen Damm Akademisk.
Ødegård, I.K.R., & Nøvik, T.V. (2019). Pedagogisk entreprenørskap. Kreativitet, livsmestring og dybdelæring i skolen. Cappelen Damm Akademisk.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2020 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
