Køn og teknologiforståelse i folkeskolen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123520Nøgleord:
køn, teknologi, folkeskole, gender, technology, gender stereotypes, primary school, kønsstereotyperResumé
Der er i disse år et stort fokus på, hvordan man kan styrke elevernes teknologiforståelse i folkeskolen, og der initieres mange projekter, bl.a. det nationale forsøgsprojekt med teknologiforståelse i skolen. En bekymring er, at disse projekter ofte ikke inddrager eller tager hensyn til de kønnede problemstillinger, der kan knytte sig til feltet. Det kan bl.a. handle om elevers og læreres kønnede forventninger og fordomme, når det gælder køn og teknologi.
Denne artikel bygger på fund fra en kvalitativ caseanalyse, der er lavet i en 2. klasse. Klassen deltager i det nationale forsøgsprojekt med teknologiforståelse. Fundene viser på den ene side, hvordan traditionelle køns-koder og kønsstereotyper
reproduceres i undervisningen. På den anden side viser de også, hvordan en eksperimenterende rammesætning af undervisningen, hvor eleverne har stor indflydelse på indhold og arbejdsformer, synes at åbne mulighed for nye praksisser, identiteter og svækkede kønsstereotyper.
This presentation is based on fi ndings from a qualitative case analysis conducted in a second grade, which participated in the Danish national project ‘technology understanding’. The fi ndings show how traditional gender stereotypes are repro-duced in the classroom, however, they also show how an experimental framework with a high degree of student involvement in defi ning content and working met-hods, seems to open up opportunities for new practices, identities and weakened gender stereotypes
Referencer
Albrechtsen, T.R.S. (2009). Interessebegrebet i ROSE-undersøgelsen. MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik, (3), 7-20.
Bernstein, B. (2001). Pædagogiske koder og deres praksismodaliteter. I: Choullaraki, L., & Bayer, M. (red.), Basil Bernstein. Pædagogik, diskurs og magt. Akademisk Forlag.
Bernstein, B. (2003). Class, Codes and Control:Towards a Theory of Educational Transmissions. Psychology Press.
Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder. Hans Reitz els Forlag.
Bundsgaard, J., Bindslev, S., Caeli, E.N., Pett ersson, M., & Rusmann, A. (2018). Danske elevers teknologiforståelse. Resultater fra ICILS undersøgelsen 2018. Aarhus Universitetsforlag.
Dohn, N.B. (2014). Motiverende og interesseskabende naturfagsundervisning. ntsnet.dk/Natur-fagsdidaktik emu.dk https://emu.dk/grundskole/teknologiforstaelse
Frederiksen, P. (2019). De ’vanskelige’ drenge: Når dynamikker i skolens fællesskaber resulterer i stærke kønskonstruktioner og modstand mod skolens læringsdagsorden. Unge Pædagoger, 80(1), 29-35.
Hastrup, K. (2010). Feltarbejde. I: Brinkmann, S., & Tanggaard L. (red.), Kvalitative metoder.Hans Reitz els Forlag.
Jensen, T., Krøjer, J., & Hansen, K.G. (2010). Inklusion i interaktiv deltagelse i folkeskolen: Et forskningsprojekt om køn, teknologi og læring. ’INDELTA’. Roskilde Universitet: Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (PAES).
Krapp, A. (2002). Structural and dynamic aspects of interest development: theoretical con-siderations from an ontogenetic perspective. Learning and Instruction, 12(4), 383-409.
Københavns Professionshøjskole et al. (2018). Forundersøgelse vedr. forsøg med teknologiforstå-else i folkeskolens obligatoriske undervisning. htt ps://xn--tekforsget-6cb.dk/wp-content/uploads/2019/05Forunders%C3%B8gelse-vedr.-fors%C3%B8gmed-teknologiforst%C3%A5-else-i-folkeskolens-obligatoriske- undervisning.pdf
Lauritsen, L. (2018). Hvordan skabes og brydes eff ekter af kønsstereotyper i STEM? Oplæg på konferencen Fremtiden er digital - Hvordan får vi pigerne med til at skabe den? Styrelsen for It og Læring, februar 2018.
Paris, S.G., Yambor, K.M., and Packard, B.W. (1998). Hands-on biology: A museum-school-university partnership for enhancing students’ interest and learning in science. The Elementary School Journal, 98(3), 267–288.
Smith, R. (2018). Oplæg på konferencen Fremtiden er digital - Hvordan får vi pigerne med til at skabe den? Styrelsen for It og Læring, februar 2018.
Sultan, U.N, Axell, C., & Hallström, J. (2019). What are they doing? Tool use and self-image of girls aged 9-12 when engaging in technology education. Linköping University.
Sørensen, H.B., & Olesen, B. (red). (2000). Børn i en digital kultur. Forskningsperspektiver. Gads Forlag.
Troelsen, R. (2006). Unges interesse for naturfag - hvad ved vi, og hvad kan vi bruge det til? MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik (2).htt ps://tidsskrift.dk/mona/article/view/36447
Ufm (2020). htt ps://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videre-gaende-uddannelser/2020/notat-8-kon-og-arets-optag.pdf
Undervisning og Forskningsministeriet First Lego Legue. htt ps://ufm.dk/forskning-og-in-novation/rumomradet/ brug-rummet/aktuelt/nyheder/fi rst-r-lego-r-league-into-orbit
Vekiri, J., & Chronaki, (2008). Gender issues in technology use: Perceived social support, computer self-efficacy and value beliefs, and computer use beyond school. Computers & Education, 51(3), 1392-1404.
Virtanen, S., Räikkönen, E., & Ikonen, P. (2015). Gender-Based Motivational Differences in Te c h nolo g y, International Journal of Technology and Design Education, 25(2), 197-211.
Yin, R. (2019). Case Study Research: Design and Methods. SAGE Publications.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2020 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
