Når skolens børn evaluerer sig selv
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123519Nøgleord:
selvevaluering, deltagelse, social sortering, differentiering, portfolio, læringsplatform, self-assesment, participation, social classification, differentiation, learning platformResumé
I overensstemmelse med ideen om livslang læring forventes skolebørn i stigende grad at vurdere, hvad de har lært. Karakteristisk for disse selvevalueringspraksisser er, at de ikke kun knytter sig til børnenes faglige kompetencer. De går ofte også tæt på børnenes mere personlige forhold. Derudover er evaluering en del af den skolepolitiske dagsorden, hvor læreren er forpligtet på at dokumentere elevernes læring.
I denne artikel går vi tæt på undervisningen og præsenterer eksempler på evalueringspraksisser, der skaber vidt forskellige deltagelsesmuligheder for børnene. Der er fokus på aktiviteter, hvor børnene skal vurdere, hvad de har lært, gennem brug af evalueringsværktøjer som portfolio og læringsplatforme. Vi diskuterer den udspændthed, som læreren befinder sig i mellem på den ene side at efterleve politiske krav om evaluering og på den anden side at praktisere evaluering, der kan udvikle undervisningen og styrke børnenes trivsel og læring samtidig med hensynet til børnenes behov og forudsætninger.
According to the idea of lifelong learning, schoolchildren are increasingly expected to assess what they have learned. Characteristic of these self-assessment practices is that they do not only relate to the children’s professional competencies. They also address children’s personal issues. In addition, assessment has become part of the school policy agenda, where the teacher is obliged to document students’ learning.In this article, we focus on teaching and examples of assessment practices that create vastly diff erent participation opportunities for diff erent children. There is a focus on activities where the children must assess what they have learned through portfolios and learning platforms. We discuss the cross bind that teachers fi nd themselves in between complying with political demands for assessment and, prac-ticing assessment that can develop teaching and strengthen children’s well-being and learning while taking into account children’s needs and prerequisites.
Referencer
Akselvoll, M.Ø. (2016). Folkeskole, forældre, forskelle: Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolve-ring i et forældreperspektiv. Ph.d.-afh andling. Roskilde Universitet
Berg, M.S. (2018). Kroppens betydning for lærerens lederskab. Ph.d.-afh andling. Københavns Universitet.
Andersen, P.Ø (2011). Pædagogikken i evalueringssamfundet. Hans Reitz els Forlag.
Bjørgen, I.A. (2008). Ansvar for egen læring. Tidsskrift for Norsk psykologforening, 45(7), 862-866
Bourdieu, P. & Passeron, J.C. (2006). Reproduktionen – bidrag til en teori om undervisningssy-stemet. Hans Reitzels Forlag.
Dahler-Larsen, P. (2005). Evalueringskultur – et tiltrækkende begreb?. Unge Pædagoger, 2/3, 3-8.
Dannesboe, K.I., Kryger, N., Palludan, C., & Ravn, B. (2012). Hvem sagde samarbejde? Et hver-dagslivsstudie af skole-hjem- relationer. Aarhus Universitetsforlag.
Dressler, M. & Obel, C. (2017). Vredeshåndtering for unge – forstå og håndter følelserne i fælles-skab. Frydenlund.
Dysthe, O. (2009). Evaluering i klassen til støtt e for læring. KvaN,85.
Ecclestone, K. (2003). Understanding assessment and qualifications in post-compusory education. NIACE
Engsig, T.T. (2019). Har den evidensbaserede videnskab taget magten over den professio-nelle dømmekraft? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, (1), 6-15.
rykman, J. (2005). En lys fremtid? Skole, social mobilitet og kulturel identitet. Unge Pædagoger.
Gilliam, L. (2012). Sociale børn og gode klasser: Konstruktionen af civiliserede fællesska-ber i skolen. I: Civiliserende institutioner: Om idealer og distinktioner i opdragelse (s. 119-157). Antropologiske Studier, Bind. 1. Aarhus Universitetsforlag
Grumløse, S.P., Kaas, L.A., & Berg, M.S. (2020). Jeg må være den dummeste i klassen. Sam-fundslitteratur.
Görlich, A., Pless, M. Katznelson, N., & Graversen, L. (2019). Ny udsathed i ungdomslivet. 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge. Hans Reitzels Forlag.
Gulløv, E., & Højlund, S. (2015). Feltarbejde blandt børn – metodologi og etik i etnografi sk børne-forskning. Gyldendal.
Hamre, B. (2012). Potentialitet og optimering: problemforståelser og optimering i skolen. Ph.d.-af-handling. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.
Hansen, H.R. (2014). Fællesskabende didaktikker. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 31.
Hastrup, K., Rubow, C., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2017). Kulturanalyse kort fortalt. Sam-fundslitteratur.
Hedegaard-Sørensen, L. (2015). Praksisfortællinger og lektionsbeskrivelser. KvaN, 103.
Hedegaard-Sørensen, L., & Grumløse, S.P. (2016). Lærerfaglighed, inklusion og differentiering: Pædagogiske lektionsstudier í praksis. Samfundslitteratur.
Højholt, C., & Kousholt, D. (red.) (2018). Konfl ikter om børns skoleliv. Dansk Psykologisk Forlag.
Højholt, C., & Witt , G. (red.) (1996). Skolelivets socialpsykologi –Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger.
Illeris, K (2014). Læring i konkurrencestaten. Kapløb eller bæredygtighed. Samfundslitt eratur.
Juhl, P. (2014). På sporet af det gode børneliv: Voksnes bekymring og børns perspektiver på proble-mer i hverdagslivet. Ph.d.-afh andling. Roskilde Universitet.
Knudsen, H. (2015). De blinde plett er i synlig læring: hvordan evidens blev svaret på det hele og glemte de andre spørgsmål, man også kan stille. I: Bjerg, H., & Vaaben, N. (red.), At lede efter læring (s. 125-148). Samfundslitteratur.
Kommunernes Landsforening (2018). Læringsplatforme har givet elever overblik. htt ps://www.kl.dk/nyhed/2018/juni/laeringsplatforme-har-givet-elever-overblik/Kousholt, K. (2009). Evalueret: Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis. Ph.d.-afh andling. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Kousholt, K., & Hamre, B.F. (2016). Testing and school reform in Danish education: an ana-lysis informed by the use of ‘the dispositive’. I: Smith, W.C. (red.), The global testing culture: shaping education policy, perceptions, and practice (s. 231-247). Symposium Books, Oxford Studies in Comparative Education, No. 1, Vol. 25.
Kousholt, K.B., Krejsler, J.B., & Nissen, M. (red.) (2019). At skulle ville: om motivationsarbejde og motivationens tilblivelse og effekter. Samfundslitteratur.
Krejsler, J.B. (2014). Når nye sociale teknologier sætt er kursen. I: Krejsler, J.B., & Moos, L. (red), Klasseledelsens dilemma. Dafolo
Krejsler, J.B. (2019). ’Den store simulation’, evalueringsfeber og motivationseff ekter. Baud-rillard-refl eksioner over drive i dansk og national skolepolitik. I: Kousholt, K.B., Krejsler, J.B., & Nissen, M. (red.), At skulle ville. Om motivationsarbejde og motivationens tilblivelse og effekter. Samfundslitteratur.
Laursen, P.F. (2017). Evidens: Nonspecifi kke kvaliteter fremmer læring. KvaN, 107, 80-90.
Madsen, C. (red.) (2006): Evalueringsfaglighed i skolen. Unge Pædagoger.
Mardahl-Hansen, T. (2019). Teaching as a social practice.Nordic Psychology, 71(1), 3-16.
Moos, L. (red.) (2019). Glidninger ’Usynlige’ forandringer inden for pædagogik og uddannelser. DPU, Aarhus Universitet.i
Palludan, C. (2017). Ulighed – institutionaliserede dominanslogikker. I: Gulløv, E., Nielsen, G.B., & Winther, I. (red.), Pædagogisk antropologi. Tilgange og begreber. Hans Reitzels Forlag.
Pasgaard, N.J. (2017). FAQ om læringsmål. Hans Reitz els Forlag.Pedersen, O.K. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitz els Forlag.
Pedersen, C. (2017). Om dømmekraften. Akademisk Forlag.
Skaalvik, E.M., & Skaalvik, S. (2015). Motivation for læring. Dafolo.
Skovmand, K. (2019). Folkeskolen efter læringsmålstyringen? Hans Reitz els Forlag.
Stanek, A.H. (2011). Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning – analyseret i indskolingen fra børnehave til 1. klasse og SFO. Ph.d.-programmet i Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.
Thomsen, K.L. (2017). Elevens læring og udvikling – hvor vil vi hen? KvaN,Tidsskrift for læreruddannelse og skole, 107.
Wandall, J. (2018). Data om elevernes udvikling kan give lærerne ny viden. Skoleliv, novem-ber.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2020 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
