Om at måle lærernes differentieringspraksis
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v5i2.123517Resumé
Kan man måle læreres differentieringspraksis, og i så fald hvordan? Hvad kan
større kvantitative undersøgelser af læreres diff erentieringspraksis vise? Og hvorfor
er spørgsmålet om operationalisering af diff erentieringsbegrebet interessant og
vigtigt?
Ved at præsentere fi re teoretiske forståelser af undervisningsdiff erentiering
udfordres den forestilling, at der kun fi ndes ét diff erentieringsbegreb. På denne
baggrund analyseres fem danske, kvantitative spørgeskemaundersøgelser af læreres
diff erentieringspraksis med henblik på en sammenlignende opstilling. Det viser sig, at undersøgelserne måler forskellige ting, og at deres resultater ikke bare kan sammenlignes. Der er behov for en metodisk mere grundig tilgang til den slags målinger, som ofte har uddannelsespolitisk betydning. I kvantitative undersøgelser vedrører operationalisering af den afhængige variabel undersøgelsens validitet og afspejler samtidigt i høj grad et syn på, hvad didaktiske fænomener som undervisningsdifferentiering er eller bør være.
Artiklens formål er at diskutere indholdsmæssige og metodiske problemstillinger for, hvordan man kan undersøge differentieringspraksisser på et pædagogisk og dannelsesteoretisk grundlag.
Is it possible to measure teachers’ diff erentiated instruction? What can quantitative studies of teachers’ diff erentiated instruction show? And, why is the question of the operationalization of the concept interesting and important?By a presentation of four theoretical strands of the concept, the article challenges the idea that there is only one unifying concept of diff erentiation. On the back-drop of this, fi ve Danish, quantitative surveys of diff erentiated instruction are ana-lyzed in order to compare their operationalizations. The analysis reveals an urge for rethinking the design of such quantitative studies. The operationalization of the dependent variable represents not only the validity of research designs but also expresses diff erent views of and normative expectations towards the phenomenon in question. The purpose of the article is to discuss diff erent methodological chal-lenges of how it would be possible to study the practice of diff erentiation on a ped-agogical foundation.
Referencer
Agergaard, K., Graf, S.T., Weiglin, R., & Puck, M.R. (2017a). Inkluderende digital projektdidak-tik i de frie skoler – Teknisk rapport fra lærersurvey baseline. Nationalt Videncenter for Frie Skoler.
Agergaard, K., Graf, S.T., Weiglin, R., & Puck, M.R. (2017b). Inkluderende digital projektdidak-tik i de frie skoler – Teknisk rapport fra lærersurvey endline. Nationalt Videncenter for Frie Skoler og Center for Anvendt Skoleforskning.
Agergaard, K., Graf, S.T., Weiglin, R., & Puck, M.R. (2017c). Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler – Teknisk rapport fra lærersurvey panel. Nationalt Center for Frie Skoler og Center for Anvendt Skoleforskning.Andersen,
M.W., Jansen, M., & Lau, J. (1992). Undervisningsdiff erentiering 2 – forudsætninger og praksis. Danmarks Pædagogiske Institut.
Carlsen, D., & Graf, S.T. (2018). Fire diff erentieringspositioner og deres didaktiske konse-kvenser. I: Bundsgaard, J., Hansen, T.I., Georgsen, M., Graf, S.T., & Skott , C. K. (red.), Innovativ undervisning med it – Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg II (s. 34-60). Århus Universitetsforlag.
Christensen, D., & Rasmussen, K. (1993). Undervisningsdiff erentiering — set gennem praksis. Danmarks Lærerforening.
Dahler-Larsen, P. (2008a). Displaying qualitative data. Syddansk Universitetsforlag.
Dahler-Larsen, P. (2008b). Konsekvenser af indikatorer. KREVI.
Danmarks Evalueringsinstitut (2004). Undervisningsdiff erentiering i folkeskolen.
Danmarks Evalueringsinstitut (2011a). Tabelrapport til Undervisningsdiff erentiering som bærende pædagogisk princip.
Danmarks Evalueringsinstitut (2011b). Undervisningsdiff erentiering som bærende pædagogisk princip : en evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og diff erentieret under-visning.
Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet (2017). Undervisningsdiff eren-tiering i grundskolen. Vidensnotat.
Egelund, N. (2010). Elevdiff erentiering og undervisningsdiff erentiering. I: Egelund, N. (red.), Undervisningsdiff erentiering: status og fremblik (Vol. 1., s. 9-16). Dafolo.
Ejrnæs, M., & Monrad, M. (2012). Vignetmetoden : sociologisk metode og redskab til faglig udvik-ling. Akademisk Forlag.
Forster, A. (2005). A Non-Linear Model of Information Seeking Behaviour. Information Research, 10(2)
. Gabrielsen, G., Hach, C., Nipper, A., & Poulsen, E. (1995). Et princip — mange veje. Undervis-ningsdiff erentiering. Engelsk, Fransk, Tysk. Kroghs forlag.
Graf, S.T. (2012). Læremidler og almendidaktiske modeller - en ny didaktisk strukturmo-del. I S. T. Graf, T. I. Hansen, & J. J. Hansen (red.), Læremidler i Didaktikken - Didaktik-ken i Læremidler, s. 89-114.
Graf, S.T., & Carlsen, D. (2016). Elevfeedback og Elevbaro – Teknisk rapport fra lærersurvey i Esbjerg kommune. Læremiddel.dk.
Graf, S. T., & Carlsen, D. (2018). Undervisningsdiff erentiering gennem digital elevfeed-back. I: Bundsgaard, J., Georgsen, M., Graf, S. T., Hansen, T. I., & Skott , C.K. (red.), Inno-vativ undervisning med it – Forskning i tre demonstrationsskoleforsøg II (s. 61-85). Århus Universitetsforlag.
Graf, S.T., & Christensen, A.S. (2020). Muligheder og grænser for elevdemokrati på efter-skoler. I: Graf, S.T., & Jensen, U.H, (red.), Efterskolens praksis under lup – undersøgelser af dannende undervisning og samvær (s. 220-246). Klim.
Hansen, T.I., & Bundsgaard, J. (2016). Eff ektmåling af demonstrationsskoleforsøg. Afrapportering af kvantitative undersøgelser på tværs af de tre demonstrationsskoleprojekter i AUUC-konsor-tiet. Læremiddel.dk.
Hansen, V.R., Horn, I., & Robenhagen, O. (1992). Undervisningsdiff erentiering 1 – idé og grund-lag. Danmarks Pædagogiske Institut.
Harrit, O., Jansen, M., & Kristensen, H.J. (1993). Undervisningsdifferentiering i skolen. Aktuelt belyst fra udviklingsarbejder i 1992. Undervisningsministeriet.
Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Klim.
Krogh-Jespersen, K., & Striib, A. (1993). En elev, eleven, fl ere elever, alle eleverne: om undervis-ningsdifferentiering (Vol. 1). Danmarks Lærerforening.
Langager, S. (2015). Undervisningsdifferentieringsprojektet – lærernes syn på sagen. I: Skibsted, E., Svendsen, H.B., Østergaard, K., & Langager, S. (red.), Undervisningsdifferentiering : et princip møder praksis (s. 189-206). Akademisk Forlag.
Lynggaard, K. (2010). Dokumentanalyse. I: Brinkmann, S., Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder: en grundbog (s. 153-168). Hans Reitzel.
Ongstad, S. (2012). Morsmålsdidaktikk som fag og forskningsfelt i overnasjonalt perspektiv. I: Ongstad, S. (red.), Nordisk morsmålsdidaktikk. Forskning, felt og fag (s. 21-46). Novus AS.
Pettersson, M., Hansen, T.I., Kølsen Petersen, C., & Bundsgaard, J. (2015). Læreres praksis. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. Teknisk rapport. Læremiddel.dk
.Rousseau, J.J. (1762/1962). Emile eller om opdragelsen. Bind 1-3. Borgen.
Skibsted, E. (2015). En model for undervisningsdiff erentiering – forståelse til handling. I: Skibsted, E., Svendsen, H.B., Østergaard, K., & Langager, S. (red.), Undervisningsdifferentiering: et princip møder praksis (s. 31-47). Akademisk Forlag.
Skibsted, E., Svendsen, H.B., Østergaard, K., & Langager, S. (red.) (2015). Undervisningsdiff e-rentiering: et princip møder praksis. Akademisk forlag.
Tetler, S. (2015). Inklusion og undervisningsdifferentiering – baggrund og perspektiver. I: Skibsted, E., Svendsen, H.B., Østergaard, K., & Langager, S. (red.), Undervisningsdiff eren-tiering: et princip møder praksis (s. 17-30). Akademisk Forlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2020 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
