Et sløret mellemværende
– et historisk perspektiv på grænserne i skole-hjem-samarbejdet
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.121008Nøgleord:
skole-hjem-samarbejde, pædagogisk historisk analyse, problematisering, mulighedsbetingelser, naturalisering, grænser, school-home relationship, historical educational analysis, problematiza-tion, naturalization, boundariesResumé
Artiklen bidrager med en historisk-pædagogisk tilgang til at forstå skole-hjem-sam-arbejdet som en kompleks forhandling mellem staten, lærer og forældre, med fokus på de rationaler og mulighedsbetingelser, der ligger til grund for, at samarbejdet tager sig ud, som det gør i dag. Med et metodologisk fokus på problematisering, anskuer vi skole-hjem-samarbejdet i den eksisterende forskning og viser, at samar-bejdet rummer både nutidige og historiske selvfølgeligheder og normalitetsforstå-elser i relation til, hvad det vil sige at være en god forælder og leve op til ansvaret i samarbejdet med skolen. Endvidere viser vi med udgangspunkt i to historiske dokumenter, hvordan der sker diskursive forskydninger i, hvordan forældre og børn bliver forstået og problematiseret af staten, og at statens indtræden i hjem-met og vurdering af forældres evner bliver mulighedsskabende for, at grænserne mellem hjemmet og staten sløres. På denne baggrund argumenterer vi for, at sko-le-hjem-samarbejdet bærer på en dobbeltt ydighed, hvor grænserne for ansvaret og magten mellem parterne kan fremstå slørede
This article contributes to a historical-educational approach to understanding the relationship between the school and the home as a complex negotiation between state, teacher and parent, focusing on the rationalities and conditions that has impacted the way the relationship can be characterized today. With a methodolo-gical focus on problematization we examine the school-home-relationship in the existing research and show that the relationship contains both contemporary and historical naturalizations and defi nitions of normality in relation to performing as a good parent and living up to the responsibility in the collaboration with the school. Furthermore, based on two historical documents, we argue that discursive changes occur in the way parents and children are understood and problematized by the state, and in the way the state interferes with the boundaries of the home and evalu-ates parents abilities. In this process, the boundaries between the home and the state become unclear. On this foundation, we argue that the school-home relationship becomes ambiguous because the boundaries of responsibility and power between the home and the school may appear blurred.
Referencer
Andersen, A.-L.B. (2019). Et forældreperspektiv på MentorDanmark: fortællinger om for-ældres brug af lektiehjælp. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 19-25.
Akselvoll, M.Ø. (2016). Folkeskole, forældre, forskelle: Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolve-ring. Afh andlinger fra Ph.d.-programmet i Hverdagslivets Socialpsykologi i et klasse-perspektiv. Roskilde Universitet.
Bach, D. (2015). Overskudsfamilier. Om opdragelse, identitet og klasse blandt velstående familier i Nordsjælland. Aarhus Universitetsforlag
Bach, D., Kjær, B., & Dannesboe, K.I. (2018). Pædagoger som forældrevejledere. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 2(2), 32-47.
Bengtsson, T.T., & Jakobsen, T.B. (2009). Institutionsanbringelse af unge i Norden. En komparativ undersøgelse af lovgrundlag, institutionsformer og udviklingstendenser. SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.
Dannesboe, K.I., Palludan, C., Kryger, N., & Ravn, B. (2012). Hvem sagde samarbejde? Et hver-dagslivsstudie af skole-hjem-relationer (Asterisk 7). Aarhus Universitetsforlag.
Ebsen, F. (2006). Børn og unge med behov for særlig støtt e? Fra 1990-2005. Danmarks Pædago-giske Universitetsforlag.
Foucault, M. (1983). Nietz sche – Genealogien, Historien. I: Olesen, S.G. (red.), Epistemologi. Rhodos.
Foucault, M. (1985). The History of Sexuality, Vol. 2, The Use of Pleasure. Penguin.
Foucault, M. (1997). Politics, Polemics, and Problematizations. I: Rabinow, P. (red.), The Essential Works of Michel Foucault, 1954-1984, Vol. I, Ethics: subjectivity and truth. Allen Lane.
Foucault, M. (2002). Overvågning og straf.Det lille forlag.
Foucault, M. (1982). The Subject and Power. I: Dreyfus, H.L., & Rabinow, P., Beyond Structur-alism and Hermeneutics. University of Chicago Press.
Fransen, P., Kragh, J.V., Rasmussen, J.K., & Jensen, S.G. (2015). Arkivfortegnelse: socialfor-sorgens arkiver om anbragte og indlagte i perioden 1933-1980. I: Anbragt i Historien. Socialstyrelsen og Svendborg Museum.
Graversen-udvalget (1990). Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge. I: Betænkning nr. 1212 1990 (Kapitel 4). Udgivet af udvalget om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge. Det juridiske laboratorium ved Køben-havns Universitet.
Grumløse, S.P. (2018). Den gode barndom. Hans Reitz els Forlag.Hamre, B. (2014). Specialundervisningen – et dilemma mellem forvaltning af potentialitet og krav om inklusion. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(3), 122-141.
Jensen, A. (1928). Ændringer i Børneværnslovgivningen. Nogle Bemærkninger i Anled-ning af de fremkomne Indlæg. Børnesagens Tidende, 23, 11-14.
Knudsen, H. (2010). Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Krab, I., Dannesboe, K.I., Kryger, N., Akselvoll, M.Ø., Øster, B., & Secher-Schmidt, M.C. (2015). Redaktionel indledning. I: Dansk Pædagogisk Tidskrift: Institution og familie, 4/december.
Kryger, N. (2008). Fra dialogspil til forældrekontrakt. Semantisk analyse af retorikker om skole- hjem-samarbejde i policy tekster i perioden 1991-2007. I: Kryger, N., Ravn, B., Palludan C., & Winther, I.W. Midtvejsrapport: Skole-hjem samarbejde som kulturel selvfølge-lighed – en multi-sited etnografi sk afdækning (s. 45-86). Enheden for Børn og Unge Forsk-ning. Institut for Pædagogisk Antropologi. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Universitet
Moos, L. (2014). Educational governance in Denmark. Leadership and policy in schools, 13(4), 424-443.
Moos, L., Krejsler, J., & Kofod, K.K. (2007). Meninger i ledelse – succesfuld skoleledelse mellem visioner og selvledelse. Dafolo.
Palludan, C. (2012). Skolestart – et følsomt forældrearbejde. I: Dannesboe, K.I., Palludan, C., Kryger, N., & Ravn, B. (red.), Hvem sagde samarbejde? Et hverdagslivsstudie af skole-hjem-re-lationer (Asterisk 7). Aarhus Universitetsforlag.
Petersen, J., Petersen, K., & Christiansen, N.F. (2011). Dansk Velfærdshistorie: Velfærdsstaten i støbeskeen (Bind 3). Syddansk Universitetsforlag.
Ravn, B. (2008). Rationaler bag skole-hjem-samarbejdet.I: Kryger, N., Ravn, B., Palludan, C., & Wentz el, I.W. Midtvejsrapport: Skole-hjem samarbejde som kulturel selvfølgelighed – en multi-sited etnografi sk afdækning (s. 13-44). Enheden for Børn og Unge Forskning. Institut for Pædagogisk Antropologi. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Aarhus Uni-versitet.
Øland, T. (2007). Grænser for progressive pædagogikformer: Sociologiske undersøgelser af progres-sive pædagogikformer som middelklassekamp om dominans over det statslige skolegangsfelt & praktisk-epistemologiske undersøgelser af progressiv pædagogik som ledelse af individuel frihed 1970 og 2005. Københavns Universitet: Grafisk.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2020 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
