Inddragelse, modstand og forhandling i skole-hjem-samtalen
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.119921Nøgleord:
skole-hjem-samtale, folkeskolen, forhandling, inddragelse, ulighed., parent-teacher conference, public school, negotiation, inclusion, inequal-ity.Resumé
Denne artikel handler om forældre og elevers muligheder for at inddrage egne perspektiver, forhandle og udfordre lærernes beskrivelser og vurderinger under skole-hjem-samtalerne. I artiklen vises det, hvordan højtpræsterende elever og deres forældres modstand i langt højere grad genkendes og imødekommes, end dette er tilfældet for lavtpræsterende elever og deres forældre, hvis modstand eller forsøg på forhandlinger ofte negligeres. Dette sætter markant forskellige betingelser op for de hhv. højt- og lavtpræsterende elever og deres forældre i forhold til reelt at blive inddraget i skole-hjem-samarbejdet.
This article is about parents and students’ opportunities to include their own perspectives, negotiate and challenge the teachers’ descriptions and assessments during the parent teacher conferences. The article shows how high-achieving stu-dents and their parents’ resistance are much more recognized and accepted than it is for the low-achieving students and their parents, whose resistance or att empt at negotiation often is neglected. This sets up signifi cantly diff erent conditions for respectively the high- and low-achieving students and their parents in relation to actually being included in the home-school cooperation
Referencer
Aarseth, H. (2014). Lyst til læring eller ‘fi t for fi ght’? Middelklassefamiliens læringskultu-rer. I: Nielsen, H.B. (red.) Forskjeller i klassen. Nye perspektiver på kjønn, klasse og etnisitet i skolen (s. 168-188). Universitetsforlaget.
Ahrenkiel, A. (2004). Kontrol og dynamik i pædagogiske processer – Et diskursanalytisk studie af kommunikation i en ”usynlig” pædagogisk læringskontekst med daghøjskolen som eksempel. Ph.d.-afh andling. Roskilde Universitet.
Akselvoll, M.Ø. (2016). Folkeskole, forældre, forskelle – skole-hjem-samarbejde og forældreinvolve-ring i et forældreperspektiv. Ph.d.-afh andling. Roskilde Universitet.
Bernstein, B. (1990). Class, Codes and Control: Volume 4 – The Structuring Of Pedagogic Dis-course. Routledge.
Bernstein, B. (1998). Class and Pedagogies: Visible and Invisible. I: Halsey, A.H., Lauder, H., Brown, P., & Wells, A.S. (red.), Education: Culture, Economy, and Society (s. 59-79). Oxford University Press.
Bernstein, B. (2000). Pedagogy, symbolic control and identity: Theory, research, critique (revised edition). Rowman & Littlefield.
Bernstein, B. (2001). Pædagogiske koder og deres praksismodaliteter. I: Bayer, M., & Chou-liaraki, L. (red.), Basil Bernstein - Pædagogik, diskurs og magt (s. 70 -82). Akademisk Forlag.
Børne- og undervisningsministeriet (2020). Skole-hjem-samarbejde. htt ps://www.uvm.dk/fol-keskolen/organisering-og-ledelse/foraeldrenes-rolle/skole-hjem-samarbejde
Chouliaraki, L. (2001). Pædagogikkens sociale logik – en introduktion til Basil Bernsteins uddannelsessociologi. I: Bayer, M., & Chouliaraki, L. (red.) Basil Bernstein - Pædagogik, diskurs og magt (s. 26-69). Akademisk Forlag.
Danmarks Evalueringsinstitut (2012). Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatt e positioner. Erfaringer fra seks skoler med stærk praksis. Rapport.
Dannesboe, K.I. (2012). Passende engagement og (u)bekvemme skoleliv. Et studie af børns naviga-tioner mellem skole og familie. Ph.d.-afh andling. Aarhus Universitet.
Dannesboe, K.I., Kryger, N., Palludan, C., & Ravn, B. (2012). Hvem sagde samarbejde? Et hver-dagslivsstudie af skole-hjem-relationer. Aarhus Universitetsforlag.
Desforges, C. with Abouchaar, A. (2003). The impact of parental involvement, parental support and family education on pupil achievements and adjustment: A literature review. Forsknings-rapport RR433, Dept. for Education and Skills, United Kingdom.
Helms, S. (2017). (U)Synlig evaluering i skolen – et studie af elevplanens rekontekstualisering i praksis. Ph.d.-afh andling. Roskilde Universitet.
Knudsen, H. (2010). Har vi en aftale? – magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Kryger, N. (2012). Ungdomsidentitet – mellem skole og hjem. I: Dannesboe, K., Kryger, N., Palludan, C., & Ravn, B. (red.), Hvem sagde samarbejde? Et hverdagslivsstudie af sko-le-hjem-relationer (s. 89-130). Aarhus Universitetsforlag.
Kryger, N. (2015). Det intensiverede samarbejde mellem institution og hjem under den tredje institutionalisering af barndommen. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4(2015), 62-69.
Madison, D. S. (2012). Critical Ethnography: Method, Ethics, and Performance. Sage Publicati-ons.
Magasinet Skolebørn (2017). Temanummer: Forældrenes rolle i skolen. Skolebørn, 2017(1). htt p://www.skoleborn.dk/feb_2017/index.html
Nordahl, T. (2008). Hjem og skole. Hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitz els Forlag.
Palludan, C. (2012). Skolestart – et følsomt forældrearbejde. I: Dannesboe, K. I., Kryger, N., Palludan, C., & Ravn, B. (red.), Hvem sagde samarbejde? Et hverdagslivsstudie af sko-le-hjem-relationer (s. 21-54). Aarhus Universitetsforlag.
Ravn, B. (2011). Skole-hjem-samarbejdets historie. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2011(1).
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2020 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
Studier i læreruddannelse og -profession modtager kun manuskripter som ikke tidligere har været publiceret i nordiske tidsskrifter og ikke er samtidigt er indsendt til andre tidsskrifter.
Forfattere giver tidsskriftet ret til første publicering og bevarer deres ophavsret.
Udgivne artikler er omfattet af Creative Commons licens CC BY-NC-ND. By (navngivning), NC, (non commerical), ND (no derivatives). Den tillader alene spredning af værket til offentligheden, dvs. downloade og dele dem med andre, så længe dit værk krediteres, ikke ændres eller anvendes komercielt. https://creativecommons.org/share-your-work/).
