Call til temanummeret 2025

2023-10-05

Empirisk forskning i den danske grundskole

Den empiriske forskning i den danske grundskole er en delt opgave, der løses af både universiteter, professionshøjskoler og selvstændige videncentre – ofte i samspil med hinanden. Eksempler på formaliserede samarbejder er ”Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning”, der blev nedsat i 2011, ”Nationalt Center for Skoleforskning”, der åbnede i 2016 som et samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet og VIA University College, og ”Center for Grundskoleforskning” etableret i 2020 mellem Syddansk Universitet og en række professionshøjskoler. Fælles for de nationale centerkonstruktioner er ambitionen om at spænde bredt i forhold til forskning og udvikling relateret til grundskolen. Der findes imidlertid også en række eksempler på specialiserede samarbejder mellem universiteter og professionshøjskoler etableret om fag eller en fælles problemstilling. Her kan nævnes NCUM: Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning nedsat i 2020 på en bevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet og fra 2023 ”Videncenter for digital teknologiforståelse”, der er et økonomisk ligeværdigt samarbejde mellem danske universiteter og professionshøjskoler finansieret af private fonde. Derudover samarbejder universiteter og professionshøjskoler i praksis i skolerelaterede forskningsprojekter uden om centerkonstruktionerne, ligesom institutionerne har deres egne forskningsprogrammer og forskningsstrategier. Hertil kommer naturligvis samarbejdet om de internationale undersøgelser af elevers læring i grundskolen som PISA, PIRLS, TIMMS og ICILS.

Der er altså sket meget inden for den empiriske forskning i den danske grundskole i de seneste årtier, hvor den forøgede politiske interesse for viden om udviklingen af velfærdsområdet har initieret nye tiltag og samarbejder. Det er eksempelvis kun ti år siden, at professionshøjskolerne fik forskningsforpligtelse. I den anledning har DFiR (Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd) udgivet rapporten ”Praksis ind i forskningen – forskning ud i praksis: Ti år med forskning og udvikling ved erhvervsakademier og professionshøjskoler”. DFiR vurderer her, at professionshøjskolernes grundbevilling har dannet afsæt for udvikling af feltet og et særdeles konstruktivt samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. Samtidig peges på, at den beskedne grundbevilling til professionshøjskolerne risikerer at skabe uhensigtsmæssigt smalle dagsordener – drevet af behovet for at hjemtage eksterne bevillinger – der svækker muligheden for selv at sætte en forskningsdagsorden, der sikrer et bredt vidensgrundlag for de fagprofessionelle i praksis. I det hele taget peger DFiR på et ”uudnyttet potentiale for at løfte implementeringen og skaleringen” af forsknings- og udviklingsviden fra professionshøjskolerne. Den sidste udfordring rammer ikke kun professionshøjskolerne, men skoleforskningen generelt, og meget tyder på, at der både nationalt og internationalt vil være et forøget fokus på skoleforskningens såkaldte ”impact” i årene der kommer, dvs. at forskningen i (endnu) højere grad vil blive vurderet på, om den er praksisrettet og gør en forskel i professionsfeltet.

I dette nummer af LUP ønsker vi på den baggrund at tage temperaturen på anvendelsesorienteret, empirisk forskning i grundskolen. Hvilke problemstillinger i praksis har forskningsmæssig bevågenhed i disse år? Hvordan er det praksisrettede perspektiv tænkt ind i projekternes tilrettelæggelse? Hvilke metoder bringes i anvendelse? Artiklerne kan fx omhandle:

  • Fagdidaktik og elevers læring i bestemte fag
  • Tværfaglighed og elevers læring herigennem
  • Elevers trivsel, fællesskaber og motivation
  • Diversitet, uddannelseslighed og inklusion
  • Aktuelle temaer som bæredygtighed, teknologiforståelse og praksisfaglighed i grundskolen

I dette nummer af Studier i Læreruddannelse og -profession publicerer vi kun empiriske forskningsartikler, dvs. præsentationer af systematiske og metodisk transparente undersøgelser, der genererer ny empirisk viden om grundskolens praksis, og som forholder sig til eksisterende forskning på området.

 

Procesdatoer

15.4.2024     Seneste frist for indsendelse af abstracts til LUP. NB! Abstract skal ikke uploades, men sendes direkte på mail til rabo@via.dk og tstf@kp.dk.

1.5.2024     Redaktionelle tilbagemeldinger på abstracts.

1.10.2024    Indsendelse af artikel.

1.2.2025     Forventet publicering.

 

Abstract skal indeholde:

Titel, forfatter(e), 3-5 emneord, problemstilling, forskningsspørgsmål, metodiske overvejelser, (forventede) fund og konklusioner (maks. 1500 tegn alt inklusive).

 

Nummerredaktører

Raffaele Brahe-Orlandi: rabo@via.dk

Tom Steffensen: tstf@kp.dk

 

Referencer

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (2023). Praksis ind i forskning – forskning ud i praksis. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Nationalt Center for Skoleforskning:  https://ncs.au.dk/

Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning: https://phdraadetforuddannelsesforskning.dk/

Center for Grundskoleforskning: https://www.sdu.dk/da/forskning/center-for-grundskoleforskning