Studier i læreruddannelse og -profession

Med den kommende udgivelse er det hensigten at opfordre til undersøgelse og udvikling af viden om didaktisk praksis og tænkning på læreruddannelserne.

I forlængelse heraf kan det være til overvejelse, om det overhovedet er meningsfuldt at tale om en særlig ’læreruddannelsesdidaktik’, hvad der i givet fald kendetegner en sådan, og hvordan den adskiller sig fra mængden af andre didaktikker, der aktuelt knopskyder fra begrebet (fx ungdomsdidaktik, efter- og videreuddannelsesdidaktik, universitetsdidaktik, professionsdidaktik, mv.).

Det er dog oplagt at tale om særlige didaktiske udfordringer knyttet til læreruddannelsen. For det første ’den dobbelte didaktik’; at læreruddannernes didaktik har de kommende læreres didaktik som sigte. Dertil kommer den nærliggende antagelse, at læreruddannelsen og forståelsen af dens didaktiske opgave må udvikles i nær sammenhæng med professionsforståelsen og viden om, hvad der kendetegner den professionelle lærer. Vi åbner derfor op for artikler, der adresserer relationen mellem læreruddannelse, professionsforståelse og professionens praksis.

Reformerne på uddannelsesområdet spiller ligeledes en rolle for didaktikken og den didaktiske praksis, og åbner for bidrag om udviklingsarbejder og didaktiske implikationer forbundet med den aktuelle læreruddannelsesreform. Temaet inviterer til undersøgende, oplysende og kritiske bidrag i lyset - eller skyggen - af folkeskolereformen, som beskæftiger sig med, hvilke fordringer den stiller til læreruddannelsen. I forlængelse heraf rejser sig spørgsmål om balancegangen mellem at uddanne lærere til den aktuelle skole og dens behov - og/eller at uddanne lærere, der kan bidrage til at ændre den aktuelle og kvalificere fremtidens skole.

En mængde andre spørgsmål kan stilles, hvoraf vi blot nævner nogle stykker, der måske kan være til inspiration: Hvad kendetegner læreruddannelsens vejlednings- og undervisningspraksis og hvilke fordringer kan man med rette stille hertil? Hvilket indhold skal uddannelsen præsentere de studerende for? Hvilken didaktisk kundskabsbase bør være læreruddannernes? Hvordan håndtere det forkætrede teori-praksisforhold? Eller balancen mellem betingelser og idealer? Hvilke vidensformer understøttes af uddannelsen? Hvilken betydning skal forskningsviden tilskrives? Hvilke muligheder er der for læring gennem praksis og praktik? Hvad kan vi lære af andre måder at organisere læreruddannelse på, og hvordan kan læreruddannelsen udvikles?