Arkiver

Arkiver

Forsidebilledet er en gengivelse af værket Opstilling med kander, som er malet af Vilhelm Lundstrøm (1893–1950) i 1931. En multispektral analyse af to af hans værker har nu afsløret en overraskende systematik i det skjulte.

Årg. 36 Nr. 4 (2025)

1 december 2025

Forsidebilledet er en farveforstærket optagelse af Jupiter den 12. maj 2024 med rumsonden Juno. Billedet viser kaotiske skyer og cykloniske storme i planetens nordlige “foldede filamentregion”.P˚a optagelsestidspunktet befandt Juno sig ca. 29.000 km over skytoppene ved 68 grader nordlig bredde. Skabt af Gary Eason ud fra r˚adata fra JunoCam.

Årg. 36 Nr. 3 (2025)

1 november 2025

Forsidebilledet er taget af James Webb rumteleskopet, og viser en interstellar jet, der bliver udslynget af et stjernesystem, der netop er ved at dannes, og er katalogiseret som Herbig-Haro 49 (HH 49). Stjernesystemet er ikke synligt, men ligger uden for billedet nederst til højre. De hurtige jetpartikler rammer det omgivende interstellare gas og danner chokbølger, som lyser kraftigt i infrarødt lys – her vist som rødbrune b˚and. For enden af HH 49 ligger en spiralgalakse.

Årg. 36 Nr. 2 (2025)

1 juni 2025

mange artikler udspringer af en konference afholdt i november 2024 af Kvinder i Fysik i samarbejde med Niels Bohr Arkivet. På forsidebilledet ses i øverste række fra venstre Piedad de la Cierva, Julie Marie Vinter Hansen, Kirstine Meyer og Inge Lehmann. Nederst ses fra venstre Hilde Levi, Lise Meitner, Hanna Adler og Piedad de la Cierva sammen med Hilde Levi.

Årg. 36 Nr. 1 (2025)

1 april 2025

Forsidebilledet viser et voldsomt magnetisk udbrud fra en neutronstjerne. I et kort tidsrum på få sekunder udsender stjernen lys med ekstremt høj energi, som skyldes, at stjernens magnetiske feltlinjerne er blevet viklet rundt om hinanden. Det svarer til at tage en tyk elastik og trække i enderne, indtil den går i stykker. Enderne flyver hurtigt væk fra hinanden og resten vibrerer i en kort periode derefter. Læs mere i artiklen på næste side af Carol Anne Oxborrow. Billede: Birkeland Centre for Space Science, Daniel Schmelling/Mount Visual.

Årg. 35 Nr. 4 (2024)

1 december 2024

Forsiden viser stormen Babet den 16. oktober. Stormen ramte Storbritannien fredag den 20. oktober 2023 om morgenen, og det sydlige Danmark og nordlige Tyskland senere på dagen. Læs artiklen om stormfloden samt om DMIs stormflodsmodellering og -prognoser i artiklen på side 3. Foto: NASA.

Årg. 35 Nr. 3 (2024)

1 oktober 2024

Minitemanummer om dansk rumfart Dette nummer af Kvant har dansk rumfart som tema. Forsiden viser en SpaceX Falcon 9-raket, der den 26. august 2023 sendte Dragon-rumfartøjet op til Den Internationale Rumstation. Ombord var NASA-astronaut Jasmin Moghbeli, ESA-astronaut Andreas Mogensen, astronaut Satoshi Furukawa fra Japan Aerospace Exploration Agency og Roscosmoskosmonauten Konstantin Borisov. Opsendelsen skete fra Kennedy Space Center i Florida. Foto: NASA/Joel Kowsky.

Årg. 35 Nr. 2 (2024)

1 august 2024

Temanummer om kosmologi Dette nummer af Kvant har kosmologi som tema, og forsiden viser Taranteltågen i Den Store Magellanske Sky. Billedet er et mosaikbillede, der strækker sig over ca. 300 lysår, og er taget med NASAs James Webbteleskop. Billedet har afsløret titusinder af unge stjerner, der ikke er set tidligere, fordi de var indhyllet i kosmisk støv. Den mest aktive lyseblå region ser ud til at funkle med massive unge stjerner. Foto: NASA, ESA, CSA, STScI, Webb ERO Production Team.

Årg. 35 Nr. 1 (2024)

1 april 2024

Temanummer om kvantecomputeren Dette nummer af Kvant har kvantecomputeren som tema, og tegneren Niels Roland har i den anledning tegnet bladets forside. Roland har siden 2005 tegnet for Weekendavisen, især om videnskab i striben “Kloge Hoveder”. Lige nu arbejder han bl.a. på en tegneserie om Niels Bohr og kvantefysikken, som skal udkomme i 2024. . Vi er meget taknemmelige for, at en lang række kvantefysikere har været villige til at bidrage til dette temanummer. Vi håber, at læserne af de mange gode artikler i bladet vil få en bedre forståelse af, hvad en kvantecomputer egentlig er, og samtidig få et indtryk af den enorme indsats, der i disse år bliver lagt i at realisere konstruktionen af en sådan computer.

Årg. 34 Nr. 4 (2023)

1 december 2023

Billedet på forsiden viser “Webb’s First Deep Field”, som er det første operationelle billede taget af James Webb-teleskopet. Billedet dækker et lille område af himlen, der er synligt fra den sydlige halvkugle, og er centreret om galaksehoben SMACS0723 i stjernebilledet Flyvefisken. Vi ser tilbage i tiden, for billedet viser galaksehoben, som den så ud for 4,6 milliarder år siden, med mange flere galakser foran og bagved hoben. De yngste af galakserne på billedet er fra en tid mindre end en milliard år efter Big Bang. Det kraftige gravitationsfelt i en galaksehob kan bøje lysstrålerne fra fjernere galakser bag hoben, ligesom et forstørrelsesglas bøjer og fordrejer billeder. De fremtrædende spidser på nogle af stjernerne skyldes diffraktion fra kanterne på teleskopets spejle.

Årg. 34 Nr. 3 (2023)

1 november 2023

Billedet på forsiden viser det ene af to frimærker, som Færøerne og Grønland har udgivet i anledning af Andreas Mogensens nye mission til den Internationale Rumstation, ISS. Frimærket er tegnet af den færøske kunstner Anker Eli Petersen, der har ladet sig inspirere af missionens titel Huginn, som er navnet på Odins mytiske ravn. Anker Eli Petersen mener, at Huginn også kan bruges som et symbol på videnskab og indsamling af videnskabelig information. Hver dag flyver Huginn sammen med ravnen Munin ud over Midgård – og når de kommer hjem igen om aftenen, sætter de sig ved Odins højsæde og beretter, hvad de har set, hørt og erfaret. Ud fra ravnenes oplysninger, drager Odin sine konklusioner og øger sin viden om det nordiske univers og dets tilstand.

Årg. 34 Nr. 2 (2023)

1 august 2023

Billedet på forsiden viser Ole Rømers ækvatorialinstrument opstillet i Rundetaarn. Instrumentet har to på hinanden vinkelrette omdrejningsakser, hvoraf den ene (polaksen) peger mod himlens nordpol og er den tykke akse K midt i billedet. Kikkerten sidder øverst (A-B, men delvist skjult bag “KVANT”) og drejer omkring den anden akse. Ole Rømer havde ladet tegningen fremstille i forbindelse med forberedelsen af en bog, men det blev hans videnskabelige arvtager og den senere professor i astronomi, Peder Horrebow (1679–1764), der udgav den i bogen Basis Astronomiæ.

Årg. 34 Nr. 1 (2023)

1 april 2023

Billedet på forsiden viser Plejaderne, en stjernehob, som domineres af varme, blå stjerner, der tydeligt kan ses med det blotte øje om vinteren. Den kaldes også for De Syv Søstre og ligger 440 lysår fra Jorden i stjernebilledet Tyren. Billedet er taget af astrofotografen Jakob A. Andersen og er med i en ny bog “Himlen set fra Jorden”. Læs mere på side 32 i dette nummer af Kvant. Gengivet med tilladelse fra Strandberg Publishing.

Årg. 33 Nr. 4 (2022)

1 december 2022

Billedet på forsiden illustrerer, hvordan plastik, som rammes af en højenergilaser, producerer nanodiamanter. Diamantregn findes måske på de store isplaneter Uranus og Neptun, og forskere ved Stanford Linear Accelerator Center i Californien har fundet ud af, at oxygen virker som en katalysator for diamantdannelsen og får diamanterne til at vokse. Forskerne brugte PET-plastik for at simulere sammensætningen af planeterne, da PET har en god balance mellem carbon, hydrogen og oxygen. I forsøget rammer en laser et tyndt lag PET-plastik og genererer en chokbølge, der komprimerer foliet, så trykket stiger til flere millioner bar i løbet af få nanosekunder. Under det ekstremt høje tryk dannes små nanodiamanter. Læs mere i Kvant-nyheder side 33. Billede: Greg Stewart/SLAC National Accelerator Laboratory.

Årg. 33 Nr. 3 (2022)

1 oktober 2022

Billedet på forsiden viser resterne af den supernova, som Tycho Brahe observerede i 1572, og som blev kendt som Tychos supernova. Til efteråret kan vi fejre 450-året for hans observation, og Kvant bringer i dette nummer en række artikler om Tycho Brahe og supernovaen. Billedet er taget den 29. april 2003 med røntgenteleskopet Chandra. Røntgenstråling er usynlig for det menneskelige øje, så farverne er kunstige, og røntgenstrålerne har derfor fået tildelt farver efter deres energi: rød 0,95-1,26 keV, grøn 1,63-2,26 keV, blå 4,1-6,1 keV. De grønne og røde farver i det indre viser plasma, der ekspanderer med høj hastighed svarende til en temperatur på 10 millioner grader, mens det yderste lag (de blå områder) svarer til en temperatur på 20 millioner grader. Supernovaer er en vigtig kilde til de kosmiske partikler, der rammer Jorden.

Årg. 33 Nr. 2 (2022)

1 juni 2022

Forsidebilledet viser en rekonstruktion af Faradays rotationsapparat fra 1821, som findes i Steno Museets samling. Til venstre ses enden af en magnet, hvor den ene pol er fæstnet til bunden af et glas med kviksølv, mens den anden pol kan bevæge sig frit omkring ledningen. Til højre er det ledningen, der kan bevæge sig omkring en fastmonteret magnet. Rotationsapparatet var verdens første elektromotor. Foto: Lise Balsby, AU Foto.

Årg. 33 Nr. 1 (2022)

1 april 2022

Billedet på forsiden viser et CT-skanningsbillede af en rotte aflivet 5 timer efter oral dosering af mikrocontainere fyldt med bariumsulfat. Pilene viser henholdsvis maven (grøn) og tyndtarmen (gul). Læs mere i artiklen side 7 om mikrocontainere af Philip Hassing Ronøe Carlsen, Rolf Bech Kjeldsen og Juliane Fjelrad Christfort. Kvant har denne gang et minitema om biofysik, og foruden artiklen om minicontainere kan du også læse om det grønne fluorescerende proteins fotoaktive molekyle i artiklen på næste side, samt om målinger af molekylernes vej gennem menneskets hud i artiklen side 1 2 . Derudover afslutter vi sommerens tema om kvantemekanik med anden del af Jan Myrheims artikel om Kvantemekanisk sammenfiltring.

Årg. 32 Nr. 4 (2021)

1 december 2021

Billedet på forsiden viser stjernen AG Carinae (AG Car) i stjernebilledet Kølen på den sydlige himmelkugle. Stjernen er ca. 20.000 lysår borte og omgivet af en sky af materiale, der svarer til 15 solmasser, som stjernen har tabt for omkring 10.000 år siden. De røde farver viser stråling fra ioniseret brint og kvælstof, mens de blå farver viser fordelingen af støv, som lyser, fordi det reflekterer lyset fra stjernen. Den ekspanderende sky af gas og støv har en hastighed på 70 km/s, og påvirkes af kraftige stjernevinde, der kommer fra stjernen og bevæger sig med 2.000 km/s. Tågen er omkring 5 lysår bred, hvilket svarer til afstanden til vores nærmeste stjerne, Alfa Centauri (a Cen). Ringen ikke er perfekt sfærisk, hvilket indikerer, at stjernen ikke er alene, men har en ledsager (en binær stjerne). En alternativ - og enklere teori - er, at stjernen roterer meget hurtigt. Billedet er taget med Hubbleteleskopet og frigivet 13. september 2021.

Årg. 32 Nr. 3 (2021)

1 oktober 2021

Billedet på forsiden viser sandsynlighedstætheden for elektronen i et brintatom for hovedkvantetallet n op til 4, dvs. ved forskellige energiniveauer. Kvantemekanik kan ikke forudsige den nøjagtige placering af en partikel i rummet, kun sandsynligheden for at finde den på forskellige steder i rummet. Grafik: Wikimedia Commons. Dette nummer af Kvant er et temanummer om kvantemekanik, som er udgivet for at markere 100-året for indvielsen af Niels Bohr Institutet.

Årg. 32 Nr. 2 (2021)

1 juni 2021

Billedet på forsiden viser et farvebillede af Mars i “ægte” farver taget af OSIRIS-instrumentet på ESAs Rosetta-rumfartøj under dens passage af planeten i februar 2007 fra en afstand på ca. 240.000 km. Billedopløsningen er ca. 5 km/pixel, og billedet blev genereret ved hjælp af OSIRIS’ orange, grønne og blå filtre. (© ESA & OSIRIS Team).

Årg. 32 Nr. 1 (2021)

1 marts 2021

Billedet på forsiden viser en Lorenz-attraktor, som i kaosteori er en speciel geometrisk struktur, der blev opdaget i 1961 af E.N. Lorenz. Han opstillede en stærkt forenklet matematisk model for atmosfæren med kun tre tidsafhængige variable. Løsningerne beskriver kurver, der nærmer sig “attraktoren”. Samtidig kan en lille ændring af begyndelsesbetingelserne give anledning til en betydelig ændring af kurvernes forløb. Lorenz kaldte fænomenet for “sommerfugleeffekten”.

Årg. 31 Nr. 4 (2020)

1 december 2020

Billedet på forsiden forestiller Danmarks første satellit, Ørstedsatellitten, der blev opsendt for 21 år siden. Ørsted er stadig i live og kan måske bidrage med yderligere videnskabelige data (grafik af Jan Erik Rasmussen, DTU Space).

Årg. 31 Nr. 3 (2020)

1 oktober 2020

Billedet på forsiden viser Faradays mislykkede forsøg på at påvise en sammenhæng mellem elektricitet og tyngdekraft. Tegningen er lavet af fysikeren Alvaro de Rujula fra CERN. I anledning af 2 0 0 -året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen sætter vi i dette nummer af Kvant fokus på foreningsteorier. For Ørsted selv var opdagelsen af, at elektricitet og magnetisme var to sider af samme grundkraft, en bekræftelse af hans romantiske idé om kræfternes enhed. FiesTBTitMPr D qruvrnomeTeR. A BRLLS g: RcriRl INSTITUTION B CUSHiON r- k* rnoonnM Tanken om en grundlæggende enhed i naturen har rødder helt tilbage til de førsokratiske filosoffer. Den franske filosof og matematiker René Descartes, der i dag er mest kendt for sin filosofi, udviklede også en fysisk enhedsteori, der byggede på, at verden var fyldt med fine partikler, som stødte sammen og dannede hvirvelformede strukturer. Descartes’ teori var i en periode mere accepteret end Isaac Newtons gravitationsteori, men den manglede et solidt matematisk grundlag. Med tiden vandt Newtons gravitationsteori derfor generel accept, og den er i øvrigt et smukt eksempel på en tidlig forenet teori, fordi den for første gang forenede jordiske og himmelske fænomener. Det er således den samme tyngdekraft, der både får et æble til at falde til jorden, og som holder planeterne fast i deres baner omkring Solen. Den romantiske naturfilosofi overlevede ikke så længe, men den gamle filosofiske idé om en dyb sammenhæng mellem de forskellige naturfænomener har overlevet og er fortsat en ledetråd for fysikken. Det bliver fint illustreret i de artikler, som en række forskere har bidraget med til dette nummer.

Årg. 31 Nr. 2 (2020)

1 juni 2020

Billedet på forsiden viser flere af ALMA-antennerne i Chile og de centrale dele af Mælkevejen ovenover. Nederst til venstre ses Mars, mens Saturn er lidt højere på himlen mod midten af billedet. Læs Jes Jørgensens artikel side 12 om ALMA, der stiller skarpt på solsystemets og exoplaneters oprindelse.

Årg. 31 Nr. 1 (2020)

10 april 2020

Billedet på forsiden viser H. C. Ørsted på talerstolen ved festen for de nordiske naturforskere den 12. juli 1847 i Det Gule Palæs gård med Roskilde Domkirke i baggrunden. Oliemaleri af Erik Ludvig Henningsen (1855-1930).

Årg. 30 Nr. 4 (2019)

1 december 2019

Billedet på forsiden er tegnet af Niels Roland (f. 1958), der er medlem af tegnestuen Gimle. Blandt hans mange tegneserier kan nævnes “Danmark besat”, “Menigmands guide til dommedag” samt den videnskabelige stribe “Kloge Hoveder” i Weekendavisen/ Ideer.

Årg. 30 Nr. 3 (2019)

1 september 2019

Årg. 30 Nr. 2 (2019)

2 april 2026

Billedet på forsiden viser to kvasipartikler, der vekselvirker med hinanden ved at udveksle bølger i det omkringliggende medium.

Årg. 30 Nr. 1 (2019)

1 april 2019

Billedet på forsiden er det ikoniske “Earthrise”-foto, som blev taget af astronauten Bill Anders, da han var i kredsløb omkring Månen ombord på Apollo 8 i juledagene i 1968. Med billedet markerer vi derfor også 50-året for Apollo 8, der var det første bemandede rumskib, som fløj ud til og gik i kredsløb om Månen. Apollo 8 undersøgte også mulige landingsområder og var således med til at bane vejen for den første månelanding et halvt år senere

Årg. 29 Nr. 4 (2018)

1 december 2018

Billedet på forsiden viser måneformørkelsen den 27.juli, og er fotograferet fra Athen af Anthony Ayiomamitis, der flere gange tidligere har taget billeder for KVANT. Jordens atmosfære afbøjer en del af sollyset, så det rammer Månen og giver den flotte røde farve. Læs også Finn Berg Rasmussens anmeldelse af en ny udstilling på Louisiana om Månen.

Årg. 29 Nr. 3 (2018)

1 oktober 2018

B illed et på forsid en illustrerer, at dette nummer af KVANT har kunstig intelligens som tema, et tema som er inspireret af SNU’s foredragsserie i efteråret 2017.

Årg. 29 Nr. 2 (2018)

1 juni 2018

Billedet på forsiden er en illustration af vores galakse, Mælkevejen, set fra oven. 1 illustrationen ses Mælkevejens spiralarme, den centrale galaktiske bjælke samt en projektion af stjernestrømmen Palomar 5 (orange) som har fået slået huller i sig på grund af tyngdepåvirkningen fra den roterende galaktiske bjælke.

Årg. 28 Nr. 1 (2018)

1 april 2018

Billedet på forsiden viser Gud som Universets arkitekt, der bruger sin passer under skabelsen. Frontispice til Bible Moralisée, skrevet på pergament, 34,4 x 26 cm (ca. 1220-1230). Findes på Osterreichische Nationalbibliothek i Wien.

Årg. 28 Nr. 4 (2017)

1 december 2017

Billedet på forsiden er taget af Anthony Ayiomamitis fra Athen, der har indfanget stjernernes bevægelser omkring himlens nordpol. Billedet er i løbet af seks timer taget natten mellem den 22. og 23. juli. Rotationen er centreret omkring Nordstjernen (Alfa Ursae Minoris), der ligger i stjernebilledet Lille Bjørn, og er mindre end 1 grad fra nordpolen. Nordstjernen har derfor været god at navigere efter. Bronzeskulpturen i forgrunden er udført af Achilles Vasileiou og blev rejst i 2006 til minde om Slaget ved Salamis. Slaget blev udkæmpet i 480 f.Kr. mellem en alliance af græske bystater og Persien i farvandet mellem fastlandet og øen Salamis, som ligger nær Athen. Det var det andet store slag mellem grækerne og perserne, ti år efter kampen ved oldtidens Marathon (490 f.Kr.) nordøst for Athen. De græske skibe var stærkt i undertal, men det lykkedes at lokke den persiske flåde ind i det smalle stræde ved Salamis, hvor de græske skibe havde lettere ved at manøvrere, hvilket sikrede dem den afgørende sejr. Slaget blev et vendepunkt i krigen, og efter yderligere nederlag året efter opgav Persien erobringen af Grækenland, som herefter blomstrede op kulturelt og videnskabeligt.

Årg. 28 Nr. 3 (2017)

1 oktober 2017

Billedet på forsiden viser plasma i en fusionsreaktor - tokamakken MAST. Der ses tydelige filamenter som følger magnetfeltlinjerne ved kanten af det indesluttede plasma. Billedet er ikke i naturlige farver. (Culham Centre for Fusion Energy) I dette nummer kan du bl.a. læse to artikler om kerneenergi. Den første artikel handler om fu s io n og er skrevet af Alexander S. Thrysøe. En af udfordringerne ved at bygge en fusionsreaktor er, at undgå at der transporteres energi fra kanten af plasmaet til omgivelserne. Den anden artikel, skrevet af Aslak Stubsgaard, handler om fission. Der forskes i disse år meget i “saltsmeltereaktorer”, der har sit brændsel som kemisk stabile salte, der cirkuleres rundt i reaktoren ved temperaturer over saltenes smeltepunkt. Det giver dels en effektiv strømgenerering og hvis man tilfører thorium kan overskuddet af neutroner anvendes til at avle thorium der kan fungere som brændsel.

Årg. 28 Nr. 2 (2017)

1 juni 2017

Billedet på forsiden viser stjernebilledet Orion i en langtidseksponering, hvor gasog støvskyer træder frem. Under de tre stjerner i Orions bælte ses bl.a. Oriontågen, hvor nye stjerner - med planetsystemer - er under dannelse. (Wikimedia). 1 dette nummer kan du bl.a. læse om det seneste danske meteoritfald, og hvad meteoritter kan fortælle om Solsystemets oprindelse. Du kan også læse om den kommende mission til Mars, der skal samle prøver op, så de kan hentes til Jorden for nærmere undersøgelser og om et projekt, hvor studerende udviklede mos, som bedre vil kunne overleve på Mars. Til sidst er der en artikel om, hvad man kan lære ved at studere atmosfæren af exolaneter bl.a. ved hjælp af de kæmpeteleskoper, som er under konstruktion i disse år. Temanummeret har desuden en række regneopgaver om emnet, som kan anvendes i fysikundervisningen i gymnasiet. Dette temanummer er trykt i et større oplag og udsendt til gymnasielærere i naturfagene med støtte fra Lundbeck Fonden.

Årg. 28 Nr. 1 (2017)

1 april 2017

Billedet på forsiden viser et udvalg af den islandsk-danske kunstner Olafur Eliassons kunstværk Cartographic series III (2004), der består af 30 fotogravurer, baseret på luftfotografier af Island. I artiklen “Vi er alle kartografer!” er Olafur Eliasson i samtale med astrofysikeren Aurélien Barrau om, hvordan vi forstår verden og hvordan vi kan nå frem til nye indsigter ved at åbne vores sanser. De øvrige artikler i dette nummer bevæger sig også i grænselandet mellem kunst og videnskab.

Årg. 27 Nr. 4 (2016)

1 december 2016

Billedet på forsiden viser en tegning af tilvækstsskiven af gas omkring det stellare sorte hul i dobbeltstjernesystemet Cygnus-Xl. Hullet har stjålet gassen fra dens ledsagende stjerne. For alle sorte huller gælder, at gas på vej ind i det sorte hul lægger sig i en skive omkring hullet. I skiven bremses gassen når den støder ind i sig selv (ved viskøse processer), hvilket tillader gassen at bevæge sig mod, og til sidst falde ind på, det sorte hul. Gassens potentielle energi omdannes til varme og højenergistråling (specielt i røntgenområdet for stellare sorte huller). Dette gør det sorte hul nemt at finde, selv i store afstande fra Jorden. Læs artiklen inde i bladet af Marianne Vestergaard, om de tunge sorte huller, som findes i centrum af galakser.

Årg. 27 Nr. 3 (2016)

1 september 2016

Billedet på forsiden viser PET-delen af en PET/CT-scanner uden cover. I nuklearmedicin anvendes radioaktivt mærkede sporstoffer, hvoraf nogle typer udsender positroner ved betahenfald. Disse kan måles med en “Positron Emission Tomography” eller PET-scanner. De dannede billeder kan bl.a. benyttes til diagnose af livstruende sygdomme. I dette temanummer om H o s p ita ls fy s ik kan du fx læse om hvad man laver som hospitalsfysiker, hvad de forskellige typer scannere anvendes til og eksempler på forskning.

Årg. 27 Nr. 2 (2016)

1 maj 2016

Billedet på forsiden viser en kunstners opfattelse af tyngdebølger. Læs om den første direkte måling af disse i artiklen “Tyngdebølger observeret for første gang”. Med denne artikel og artiklen om “Gravitationelle linser i galaksehobe” fortsætter vi markeringen af 100-året for Einsteins almene relativitetsteori.

Årg. 27 Nr. 1 (2016)

1 marts 2016

Billedet på forsiden viser Albert Einstein med en manuskriptside i baggrunden fra hans historiske artikel, der præsenterede grundlaget for den almene relativitetsteori. Einsteins feltligninger for tyngdekraften, i deres oprindelige version, er fremhævet nedenunder portrættet af Einstein. Einsteins teori er grundlaget for beskrivelsen af bl.a. Universets udvidelse, sorte huller og gravitationelle linser.

Årg. 26 Nr. 4 (2015)

1 december 2015

Billedet på forsiden viser et socialt netværk af indbyrdes telefonopkald blandt ca. 300 DTU-studerende. Dataene er indsamlet som en del af The C o p e n h a g e n N e tw o r k s S tu d y , som er beskrevet i artiklen “Komplekse netværk”.

Årg. 26 Nr. 3 (2015)

1 september 2015

på Færøerne den 20. marts i år, set fra byen Sandavågur på øen Vågar. Fotografen Pierre Pallez, der kommer fra Schweiz, ventede over en time i regn og blæst før skyerne klarede op tids nok til at nyde og forevige det smukke naturfænomen. En ven opdagede bagefter, at skyen, der passerer lige nedenunder Solen, ligner en bjørn (isbjørn eller “polar bear”). Han døbte derefter billedet “Ursa Major", der betyder “Store Bjørn”. Chancerne for, at en sky, der ligner en bjørn, passerer forbi, lige mens en total solformørkelse finder sted tæt på polarcirklen, er meget tæt på nul

Årg. 26 Nr. 2 (2015)

1 maj 2015

er kendt under katalognumrene B33 og LDN 1630. Hestehovedtågen står forholdsvis lavt på himlen i Danmark, og kommer kun ca. 31 grader over horisonten, når den står i syd. Hestehovedet er en mørk molekylær sky, der ses på baggrund af den røde emmisionståge IC434. Optagelserne er lavet over fire nætter i perioden 20.- 26. december 2014 med et (hjemmebygget) 12,5” f:5 Newton spejlteleskop påmonteret et CCD-kamera (Atik 383L). Eksponeringstiderne var igennem fem forskellige (36 mm) Baader interferensfiltre: 45 min (rød), 42 min (grøn), 39 min (blå), 270 min (H-Alpha) og 183 min (Luminans). I alt 9 timer. Billedet er derefter ”stackef' i “Maxim DL 5” og er efterbehandlet i “Photoshop CS” af Flemming R. Ovesen og Torben Taustrup. De har igennem 25 år sammen drevet “TOC Observatory” nær Aarhus (

Årg. 26 Nr. 1 (2015)

1 marts 2015

Billedet på forsiden viser nordlys fotograferet på Island den 8. marts 2012 under en solstorm. Billedet blev anvendt i en nyhed fra NASA om solaktiviteten. Fotograf: Jonlna G. Oskarsdottir. I dette nummer er der flere artikler om videnskabshistoriske emner. Først en artikel om Ole Rømers bidrag på instrumentområdet til den naturvidenskabelige revolution og derefter en fortælling om den danske astronom Peter Andreas Hansen. Næste år er det 100 år siden, at Einstein formulerede sin almene relativitetsteori. Vi tager forskud på dette jubilæum med en artikel om vejen fra den specielle til den almene relativitetsteori. Dette intellektuelt krævende arbejde var en sand odyssé og gav Einstein mange grå hår i hovedet.

Årg. 25 Nr. 4 (2014)

1 december 2014

Billedet på forsiden viser stjernehimlen meget tæt omkring himlens nordpol i en eksponering på 5 timer. På grund af Jordens rotation trækker hver stjerne et spor på en cirkelbue. Den kraftige røde stjerne nederst i billedet er Polaris (Nordstjernen), der befinder sig knap 45 bueminutter (halvanden gange Månens diameter) fra himlens nordpol. Det er overraskende at se så mange svage stjerner som er længere mod nord end Polaris. Det kan også overraske, at farven af Polaris er rød, idet Polaris typisk er hvid på tilsvarende billeder optaget med vidvinkel. Billedet er sammensat af 5x60 enkeltoptagelser på hver ét minut.

Årg. 25 Nr. 3 (2014)

1 september 2014

Billedet på forsiden viser udsigten (fra nordvest) over området hvor det europæiske partikelfysikcenter CERN ligger. De nærmeste gule ringe viser hvor de nuværende acceleratorer ligger (efter størrelse: PS, SPS, LEP/LHC). Den største ring viser den mulige afløser, “Future Circular Collider” (FCC), der har en omkreds på 80-100 km og omringer Salave-bjergene. Dette nummer af KVANT markerer 60-året for CERN med fire temaartikler, der omtaler hhv. CERNs historie, forskning i tilknytning til CERN samt fremtidige acceleratorer. Derudover er der friske indtryk fra CERN, skrevet af elever der besøgte stedet på en studietur.

Årg. 25 Nr. 2 (2014)

1 juni 2014

Billedet på forsiden viser en optagelse (i ekstrem ultraviolet) med solsatellitten TRACE, der viser magnetfelter der rækker langt ud fra Solens overflade. Magnetfelterne bidrager til at opvarme koronaen. I artiklen om “Vor magnetiske sol” , af Søren Bertil Fabricius Dorch og Sven Ove Thimm, beskriver hvordan Solens aktivitet hænger sammen med Solens magnetfelt og hvordan de store variationer vi ser i denne aktivitet opstår.

Årg. 25 Nr. 1 (2014)

1 marts 2014

Billedet på forsiden viser Tycho Brahes slot og observatorium Uraniborg malet af Heinrich Hansen i 1882. Hovedtemaet for dette nummer er Naturvidenskab og digtekunst med bl.a. en artikel om Tycho Brahes digtekunst. Øverst til højre ses Gaia-satellitten, der opsendes lige før jul og som vil give vor tids ypperste astrometriske målinger, i stil med det Tycho Brahe opnåede på Hven for godt 400 år siden. Maleri: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Årg. 24 Nr. 4 (2013)

1 december 2013

Billedet på forsiden viser Niels Bohr på vej hjem fra England i sommeren 1912. Med i bagagen havde han skitserne i baggrunden, som viser at brintatomet ifølge den klassiske elektrodynamik er voldsomt ustabilt. Dette nummer af KVANT markerer 100-året for Bohrs atommodel med flere artikler

Årg. 24 Nr. 3 (2013)

1 september 2013

Billedet på forsiden viser kometen med det mundrette navn Panstarrs C/2011 L4, der har været en smuk - men subtil - oplevelse på himlen i foråret 2013. Kometen har rejst i millioner af år fra Oortskyen som strækker sig ud i det interstellare rum og dette er første gang den besøger Solsystemet. I Maj måned falmer kometen hastigt på sin vej ud af Solsystemet for ikke at vende tilbage igen før om ca. 100.000 år. På nippet til de lyse nætter hvor yderligere observationer ikke længere er mulige passerede kometen - som set fra Jorden - tæt forbi en svag interstellar gaståge ved navn Ced214. Dette kunne kun opleves på én eneste aften, nemlig den 30. april. Heldigvis havde vi flot vejr med en klar himmel og svag vind. Billedet er lavet med en lOOmm linsekikkert fra en baghave i København. Retningerne er: Vest nedad og syd til venstre. Gastågen er fremhævet ved hjælp af ekstra eksponeringer gennem særlige filtre der kun tillader rødt lys fra hydrogen- og svovlatomer at passere. Panstarrs kometens kerne har en diameter på kun ca. 1 km og halen er lavet af støvpartikler med samme størrelse som i røg. Til vinter vil vores himmel blive prydet af en meget større komet, C/2012 SI ISON.

Årg. 24 Nr. 2 (2013)

1 maj 2013

Billedet på forsiden viser Niels Bohr med en populær tegning (udført af Wilhelm Petersen i 1934) af hans atommodel fra 1913.1 dette nummer fejrer vi 100-året for Bohrs atommodel, der var et vigtigt skridt på vejen mod kvantefysikken.

Årg. 24 Nr. 1 (2013)

1 marts 2013

Billedet på forsiden viser Oriontågen, der er et stjernedannelsesområde i stjernebilledet Orion.

Årg. 23 Nr. 4 (2012)

1 december 2012

Billedet på forsiden er taget af Mikael Svalgaard under Venus-passagen den 6. juni 2012 kl. 6:37 lokal tid, fra vandkanten ved Charlottenlund Fort, hvor Københavns Astronomiske Forening afholdte et offentligt arrangement under perfekte vejrforhold. Solens højde var kun 14 grader over horisonten, så det hjalp på lufturoen at kigge ud over Øresunds rolige vand. Rundt omkring kikkerterne stod 500-600 morgenfriske og meget glade mennesker. Stemningen var festivalagtig - nærmest som under en total solformørkelse. Tekniske detaljer: 150mm f/6 refraktor med 4x tele-ekstender og hydrogenalpha filter. Det endelige resultat er fremkommet ved at stacke de 50 skarpeste billeder fra en filmsekvens bestående af i alt 700 enkeltbilleder.

Årg. 23 Nr. 3 (2012)

1 oktober 2012

Billedet på forsiden viser Den kugleformede stjernehob Messier 9 i stjernebilledet Ophiucus optaget med Hubble Rumteleskopet. Messier 9 indeholder over en kvart million stjerner og er omkring 25.000 lysår væk. Læs mere om kuglehobe i artiklen af Michael Quaade inde i bladet.

Årg. 23 Nr. 2 (2012)

1 maj 2012

på bagsiden. Det er en kunstnerisk bearbejdning af data fra en computersimulering af kosmisk strukturdannelse. Big Bang ligger til venstre og moderne galakser ligger til højre. Før de egentlige galakser blev dannet opstod strukturer i det mørke stof (som repræsenterer fem gange større masse end den synlige gas). Den mørke periode frem til galakser bliver dannet kan i dag studeres med radioteleskoper som ALMA

Årg. 23 Nr. 1 (2012)

1 marts 2012

Billedet på forsiden viser lynnedslag under den totale måneformørkelse tidligere på året (15. juni). Den græske astrofotograf Chris Kotsiopoulos, havde efter måneders forberedelser fundet en smuk lokalitet som baggrund, nemlig den græske ø Ikaria kendt for sit mærkelige klippelandskab, og stillet fotoudstyret parat. En række truende tordenskyer blokerede imidlertid for udsynet. Heldigvis klarede det lidt op i ca. 10 minutter midt under totaliteten, hvor han kunne tage dette smukke billede. Tålmodigheden blev belønnet. Den formørkede måne ses som en lille rød skive.

Årg. 22 Nr. 4 (2011)

1 december 2011

Billedet på forsiden viser ‘‘Øm jættestue” på Sjælland, tæt på Lejre. Det er en jættestue med en gangretning der er målt til 100 grader regnet fra geografisk nord med urets retning. Denne jættestue hører til en gruppe jættestuer med retningen “skæv øst” i gradintervallet 85 grader til 110 grader. Omkring en tredjedel (1/3) af de målte jættestuer peger i denne retning. Den astronomiske tolkning er, at den peger mod opgangen af den første forårsfuldmåne. Samme fuldmåne bliver efterfulgt af en måneformørkelse med 1, 8, 9 eller 10 års mellemrum. Læs artiklen af Claus Clausen inde i bladet.

Årg. 22 Nr. 3 (2011)

1 oktober 2011

Billedet på forsiden viser en solopgang over havet. Livet findes overalt på Jorden hvor der er flydende vand og er formentlig opstået i havet og dybt afhængigt af vores stjerne Solen. Findes der andre planeter med vand og liv? Potentialet er stort i et univers med ca. 1022 stjerner. I dette temanummer om “Liv og fysik” kan man først læse om de væsentligste aspekter af fænomenet liv, når det beskrives med biofysik. Herefter fortælles om de ældste spor af liv på Jorden og om betingelserne for vand og liv på vores naboplanet Mars. Man kan også læse om jagten på jordlignende planeter, der gennemgår en revolutionerende udvikling netop i disse år. Fænomenet liv bliver desuden sat i relation til begreber som information, virkelighed og naturlove.

Årg. 22 Nr. 2 (2011)

1 juli 2011

Når forskere køber sæbeboblevand i BR Legetøj og laver forsøg med viftestrømninger i sæbefilm kan der komme forbavsende og smukke mønstre ud af det, ligesom det smukke billede på forsiden. På billedet ses en viftestrøm frembragt af en finne i en vandret sæbefilm. I løbet af lidt over et halvt sekund, svarende til 70 oscillationsperioder, er der dannet 70 gange to hvirvler, som af viftestrømmen skubbes ned, strækkes ud og vikles rundt i to spiralstrukturer, én på hver side af finnen. Læs mere i artiklen om “Japansk viftestrømning” inde i bladet.

Årg. 22 Nr. 1 (2011)

1 april 2011

Billedet på forsiden viser et udsnit af Morten Scheldes maleri fra 2010, som er en del af udsmykningen i det nyistandsatte Frederik den VIIFs palæ på Amalienborg. Maleriet viser hvordan man forestiller sig at sorte huller kan være forbundne via ormehuller. Foto: Torben Eskerod. I dette temanummer om Kosmologi og rum tid inviteres læseren på en rejse igennem hele Universets udvikling - fra Big Bang til Universets fjerne fremtid. Undervejs præsenteres bl.a. nye resultater om kvark-gluon plasma og mørk energi samt to forskellige teorier om hvad rumtiden er på kvanteniveau.

Årg. 21 Nr. 4 (2010)

1 december 2010

Billedet på forsiden viser en kunstners indtryk af den lille nye exoplanet, der for nylig blev konstateret i planetsystemet Gliese 581. Læs nærmere om dette på bagsiden. I dette nummer kan du også læse om hvordan man bestemmer en masse fysiske egenskaber for exoplaneter i Hans Kjeldsens artikel på side 20. Denne artikel og flere af de øvrige artikler inddrager på den ene eller anden måde satellitter.

Årg. 21 Nr. 3 (2010)

1 oktober 2010

Billedet på forsiden viser lysende natskyer set fra Skamby på Nordfyn d. 3. juli 2008. Dette billede er taget mod nord omkring midnat med et Canon EOS 300D, udstyret med et 18- 55 mm objektiv og en eksponeringtid på 8 sekunder. En kraftig tyngdebølge gennemtrængte skylaget i 83 km højde, hvorefter bølgen brækkede og dannede de dynamiske instabiliteter som ses i billedet.

Årg. 21 Nr. 2 (2010)

1 juni 2010

Billedet på forsiden viser gult laserlys i en laboratorieopstilling. I år er det 50- året for den første laser. I artiklen inde i bladet beskrives de forskellige typer gule lasere og eksempler på deres brug.

Årg. 21 Nr. 1 (2010)

1 april 2010

Billedet på forsiden viser et udsnit af billedkunstner Mette Høsts billede, der repræsenterer de 8 forskningsgrupper på geologi og geografi ved Københavns Universitet. Billedet rummer mange af de strukturer mennesket og naturen skaber - byer, mineraler, floder osv. Det kan ses i sin helhed (6 x 1 ,6 0 m) på Geocentret i København og i artiklen (på side 4) om Mette Høsts erfaringer med at samarbejde med fysikere på Niels Bohr Institutet.

Årg. 20 Nr. 4 (2009)

1 december 2009

Billedet på forsiden viser den kinesiske myte om en drage, der ligger på lur i Månens knudepunkter, hvor den sluger Solen ved en total solformørkelse. Læs en beretning om århundredets længste solformørkelse inde i bladet, og om hvordan man kan forudsige solformørkelser ved hjælp af Saros-perioden, der er relateret til den drakoniske måned, som er opkaldt efter dragen.

Årg. 20 Nr. 3 (2009)

1 oktober 2009

Billedet på forsiden viser hvordan Det Europæiske Sydobservatoriums kommende radioteleskoper “ALMA” vil se ud når de står færdige omkring 2012. Læs om astronomernes kæmpeteleskoper i artiklen af Hans Kjeldsen. Dette nummer af KVANT er et temanummer om astronomi og det markerer det internationale astronomiår. Man kan også læse om “Mørkt stof” og hvad “PLANCK-satellitten” skal undersøge samt to artikler om forskningen relateret til “Kepler-satellitten”. Kepler, der blev sendt op i starten af marts, skal dels studere “Exoplaneter” (se artiklen af Lars Buchhave) og dels undersøge stjerners struktur og udvikling ved hjælp af stjernesvingninger - se artiklen om “Helio- og asteroseismologi”.

Årg. 20 Nr. 2 (2009)

1 maj 2009

Billedet på forsiden viser en kunstners opfattelse af “Multiverset”. Hver boble er et helt univers som vores med sine egne naturlove. Nogle universer bliver store og når at udvikle galakser, stjerner og måske liv, mens andre kollapser igen før der har nået at udvikle sig komplekse strukturer. Teorierne om Multiverset er videnskabens bud på hvad der kan have ligget forud for dannelsen af vores univers, men er det overhovedet en videnskabelig teori når vi er afskåret fra at observere andre universer? Dette spørgsmål diskuterer Helge Kragh i artiklen side 24.

Årg. 20 Nr. 1 (2009)

1 marts 2009

Billedet på forsiden viser Mælkevejens centrum, hvor der befinder sig et supermassivt sort hul med betegnelsen Sagittarius A*. Det har en masse på omkring fire millioner solmasser. Gennem ihærdig planlægning – og en god portion held – lykkedes det et hold astronomer at observere Sagittarius A* både i det nærinfrarøde område og i submillimeterområdet. Til deres store overraskelse var aktiviteten høj i løbet af de seks timer, observationerne varede. Der blev registreret fire kraftige udbrud, såkaldte “flares”, i det nærinfrarøde område, og tilsvarende udbrud sås i submillimeterområdet, dog med en forsinkelse på cirka 1,5 time. Strålingen menes at stamme fra gasskyer i kredsløb om det sorte hul, som udvider sig med en hastighed på omkring 5 millioner km/t, svarende til ca. 0,5 % af lysets hastighed.

Årg. 19 Nr. 4 (2008)

1 december 2008

Billedet på forsiden viser en simulering af en begivenhed registreret med ATLAS-detektoren, hvor et mikroskopisk sort hul dannes i en kollision mellem to protoner. I baggrunden kan man ane et boblekammerbillede, som tidligere blev anvendt hyppigt til at analysere partikelkollisioner (begge billeder fra CERN).

Årg. 19 Nr. 3 (2008)

1 september 2008

Billedet på forsiden: Ved Leidens Universitet brugte Heike Kamerlingh Onnes i 1908 dette udstyr til for første gang at fortætte helium.

Årg. 19 Nr. 2 (2008)

1 juli 2008

Billedet på forsiden viser ’Slørtågen’ - resterne af en supernova som eksploderede for knap 20 tusinde år siden. Tågen fylder næsten tyve gange så meget på himlen som fuldmånen, men lyser meget svagt i forhold til stjernerne. For at vise resterne af eksplosionen i sit fulde omfang er billedet optaget med filtre der tillader lyset fra ioniserede gasarter - hydrogen, oxygen og svovl - at passere, mens det meste af stjernernes lys blokeres. På denne måde er tågen fremhævet cirka 100 gange hvorved dens samlede struktur afsløres (Foto: Mikael Svalgaard, www.leif.org/mikael). 1 artiklen af Nikolaj T. Zinner, side 20, fortælles om hvordan sjældne grundstoffer kan dannes i supernovaeksplosioner med hjælp fra neutrinoer.

Årg. 19 Nr. 1 (2008)

1 marts 2008

Tegningen på forsiden er lavet af Peter Thejll og knytter sig til artiklen om, hvordan Jordens genskær kan observeres på Månen og give information om Jordens klima.

Årg. 18 Nr. 4 (2007)

1 december 2007

Billedet på forsiden viser de centrale dele af Ørnetågen eller Ml6, der er ca. 7000 lysår fra Jorden. Ørnetågen er en gassky med “søjler” af kold gas og støv, hvor der dannes stjerner og måske også planeter. Øverst til venstre og nederst i midten ses massive stjerner (røde) som blæser gassen væk, mens der dannes stjerner i spidsen af de små “fingre”, der stikker frem bl.a. i toppen. Denne stjernetåge er et godt eksempel på det voldsomme miljø stjerner som Solen kan dannes i. Læs artiklen om Solens voldsomme fødsel side 24. Billede: Hubble Rumteleskopet (ESA/NASA).

Årg. 18 Nr. 3 (2007)

1 september 2007

Billedet på forsiden viser “vortexstrømmønster” (pile) af et superlederkondensat, der er undersøgt med neutronspredning

Årg. 18 Nr. 2 (2007)

1 maj 2007

Billederne på forsiden viser fikserede humane kromosomer taget af Casper Hyttel Clausen med “Atomart Kraft Mikroskop” (Atomic Force Microscope, AFM). Det er muligt at måle dimensioner og topografi på et enkelt kromosom med en højdeopløsning på 2 nm, opløsningen af bredden er lidt mere usikker, og er afhængig af dimensionerne på AFM-proben. Den nederste figur viser et enkelt X-kromosom, der er en forstørrelse af kromosomet nederst til venstre i den øverste figur.

Årg. 18 Nr. 1 (2007)

1 marts 2007

Tegningen på forsiden viser Leonardo da Vincis studie af menneskekroppen - indrammet af et kvadrat og en cirkel. Orden og harmoni var centrale begreber i den italienske renæssance, hvor man både anvendte det gyldne snit og cirklen i kunst og arkitektur. Se artiklen “Cirklens fuldkommenhed - Renæssancens arkitekturideal”, side 17. Leonardo forsøgte også at anvende det gyldne snit til at forstå menneskekroppens proportioner (afstande mellem leddene).

Årg. 17 Nr. 4 (2006)

1 december 2006

Årg. 17 Nr. 3 (2006)

1 september 2006

Forsiden viser Solens korona fotograferet under den totale solformørkelse d en 29. marts 2006

Årg. 17 Nr. 2 (2006)

1 juni 2006

Forsiden viser Jorden og Månen fotograferet af Galilei-rumsonden på en forbiflyvning af Jorden i december 1990 (JPL/NASA). 1 dette nummer af KVANT kan man læse flere artikler relateret til vores planet. I den første artikel fortæller Martin Bizzarro og David Ulfbeck om den hidtil mest præcise aldersbestemmelse af det materiale som Jorden blev dannet af. Christian Vinter beretter om opdagelsen af den hidtil mindste exoplanet med en masse på få gange Jordens masse. Ole B. Andersen fortællerom hvordan tørke, oversvømmelser og isafsmelning kan kortlægges gennem målinger af små tyngdefeltsvariationer med GRACE-satellitterne. Herudover er der artikler om seje væsker og glasovergangen, hvorfor DNA er højredrejet samt en oversigt over videnskabens største uløste problemer.

Årg. 17 Nr. 1 (2006)

1 marts 2006

Forsiden viser: et stjernedannende område i Den Lille Magellanske Sky - en satellitgalakse, der befinder sig ca. 210.000 lysår fra Mælkevejen. På billedet, der er optaget med Hubble Rumteleskopet, ses stjernehoben NGC 346 (nær centrum) og en dramatisk 'skulptur’ af gas og støv udenom, formet af strålingen fra de unge massive og lysstærke blåhvide kæmpestjerner i NGC 346. Der findes flere mindre, kompakte, stjernehobe i dette område og der er observeret et antal meget unge stjerner, som endnu ikke er færdige med at trække sig sammen til det punkt, hvor de er varme nok indeni til at omdanne brint til helium ved fusion.

Årg. 16 Nr. 4 (2005)

1 december 2005

Forsiden viser: Øverst til højre ses fire lipidvesikler (lukkede fedtmembraner) ved smelteovergangen - optaget med konfokalmikroskopi. Røde regioner angiver ordnede domæner, mens grønne regioner er uordnede domæner. Det store billede nederst viser en skematisk fremstilling af en biologisk membran indeholdende forskellige lipiddomæner (ordnede og uordnede) og tilhørende membranproteiner. Her er blå, hvide og gule proteiner ikke lokaliserede i de samme domæner og sandsynligheden for at de vekselvirker er derfor reduceret.

Årg. 16 Nr. 3 (2005)

1 september 2005

Forsiden viser: Dette andet Einstein særnummer - i anledning af Verdens Fysik År 2005 - fortsætter turen rundt om Einsteins videnskabelige livsværk som påbegyndtes i marts-nummeret af KVANT. Vi indleder med en artikel om Einsteins anvendelse af kvantemekanik til beskrivelse af faste stoffer - f.eks. deres varmefylde - illustreret med Einsteins meget sjældne fit til eksperimentelle data (nederst til højre). Se artiklen af Per Hedegård på side 3. Einstein udviklede den fundamentale teori bag laseren - illustreret nederst på forsiden. Læs historien bag laseren og om de avancerede typer lasere man konstruerer i dag, i artiklen af Paul Michael Petersen side 13. Øverst til højre ses Brownske bevægelser, som Einstein opstillede den første teori for. Se artikel af Henrik Flyvbjerg, Kirstine Berg-Sørensen, og Lene Oddershede på side 6 om teoriens udvikling frem til idag, og artikel af Henrik Flyvbjerg, David Selmeczi, Peter H. Hagedorn og Niels B. Larsen på side 17 om motilitets-modellers co-evolution med modeller for Brownske bevægelser. Til venstre ses en foton, der er henfaldet til et ’entangled’ eller ’sammenfiltret’ par - en konsekvens af kvantemekanikken, som Einstein var skeptisk overfor. Tog Einstein fejl i sin opfattelse af virkeligheden? Se artiklen af Benny Lautrup side 27. Nobel-medaljen minder om, at Einstein først fik nobelprisen efter at have været indstillet i flere år. Se artiklen af Henry Nielsen side 31.

Årg. 16 Nr. 2 (2005)

1 maj 2005

I øverste venstre hjørne, et historisk træsnit af en stor bølge; se Benny Lautrups artikel om tsunamiens fysik på side 22. I midten, Albert Einsteins portræt. Einsteins videnskablige livsværk er temaet for dette nummer og næste nummer af KVANT. Omkring Einsteins portræt: En total solformørkelse skal minde om den anden af tre klassiske tests af den almene relativitetsteori: lysstråler fra stjerner bøjer omkring solen, og dét dobbelte så meget som forudsagt af Newtons tyngdelov. Et såkaldt “Einstein-kors,” en gravitationel linse, viser det samme afbøjningsfænomen i mere dramatisk, moderne version. Se artikler af henholdsvis Jan Ambjørn og Poul Olesen, og Niels Emil Bjerrum-Bohr. En figur illustrerer den fotoelektriske effekt; se artikel af Klaus Mølmer. Massefordelinger for tre gasskyer af 87Rb ved tre forskellige nano-Kelvin temperaturer. To af skyerne er Bose-Einstein kondensater;

Årg. 16 Nr. 1 (2005)

1 marts 2005

Forsiden viser et satellitbillede af Jorden (c) 2004 EUMETSAT. I artiklen om “Corioliskraften og Foucaults pendul” af Peter Ditlevsen (side 23), kan man læse om corioliskraften. Den bevirker, at orkaner roterer mod urets retning på den nordlige halvkugle og med urets retning på den sydlige halvkugle.

Årg. 15 Nr. 4 (2004)

1 december 2004

Billedet på forsiden viser Hestehovedtågen, Barnard 33, i Orionkomplekset. Støvkorn skygger for stjernefeltet bagved. Orion Molekylskyen, der er en del af Orion-tågen, ligger tæt ved på himlen og i tilsvarende afstand fra Jorden. Billedet er taget med det Europæiske Sydobservatoriums Very Large Telescope. Læs mere om stjernedannelse, planeter og biomolekyler i artiklen af David Field på side 33.

Årg. 15 Nr. 3 (2004)

1 november 2004

Forsidebilledet viser skematisk dyrkning af In As på GaAs. Dyrkes mere end et par monolag, samler InAs sig i øer (pyramider) for at minimere den elastiske energi (billedet øverst til venstre). Dyrkes et dæklag GaAs herpå, dannes InAs/GaAs kvantepunkter (billedet øverst til højre). Det nederste billede viser et AFM (Atomic Force Mikroskop) billede af InAs kvantepunkter før dyrkning af dæklag.

Årg. 15 Nr. 2 (2004)

1 juli 2004

Forsiden: TEMANUMMER OM NYE ENERGITEKNOLOGIER I dette nummer af Kvant har vi taget emnet “nye energiteknologier” op med fokus på de danske aktiviteter og muligheder indenfor området vedvarende energi. Forsidebilledet viser en model af to brændselscellestakke. En brændselscelle omdanner kemisk energi direkte til elektrisk energi. Da hver celle kun giver en spænding på ca. 1 V, stables cellerne i såkaldte stakke for at få praktisk anvendelige spændinger. Hver stak tilføres brændsel (f.ekx. brint eller naturgas) og luft gennem slangerne, og den elektriske strøm udtages gennem stakkens ender. De viste modeller anvendes i undervisningen af studerende på Forskningscenter Risø.

Årg. 15 Nr. 1 (2004)

1 marts 2004

SOLEN Solen har i dette efterår været i stor aktivitet. Forsidebilledet er taget med EIT (Extreme ultraviolet Imagining Telescope) ombord på SoHO (Solar and Heliospheric Observatory).

Årg. 14 Nr. 4 (2003)

1 december 2003

Forsiden: SOLEN Solen har i dette efterår været i stor aktivitet. Men hvad foregår der i Solens indre under den urolige overflade? Læs mere i artiklen på side 3 om stjerneskælv. De blå lag på forsidebilledet viser områder, hvor lydens hastighed og dermed temperaturen i Solens indre er lavere end forventet, mens de røde områder har en højere lydhastighed og temperatur. Det røde område ca. en trediedel af vejen fra Solens overflade til dens centrum har således en uventet høj temperatur i overgangszonen mellem den turbulente (konvektive) ydre del og den mere stabile indre del af Solen. Billedet er lavet på grundlag af målinger med instrumenter ombord på SoHO (Solar and Heliospheric Observatory) satellitten.

Årg. 14 Nr. 3 (2003)

1 november 2003

FULLERENER Fullerenerne, og specielt den smukke, symmetriske C go, som er vist på forsiden, forekommer naturligt både på jordkloden og i verdensrummet, og kan desuden fremstilles kunstigt i laboratoriet.

Årg. 14 Nr. 2 (2003)

1 oktober 2003

UNIVERSET Computergrafisk 3D-visualisering af det synlige univers. Universets tredimensionelle rum er her illustreret ved to af dimensionerne til forskellige tider som i den såkaldte ballon-analogi. Når tiden går bliver ballonen større og radius i modellen svarer derfor til tiden som den ene dimension. Inderst i figuren ses Den kosmiske Ildkugle, hvor temperaturen var millioner af grader og de første elemter blev dannet. Den inderste kugleskal viser strukturen i den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling som koblede fri af stoffet da universet var omkring 380.000 år. Efter dette tidspunkt dannedes galaksestorskalastrukturer - galaksehobe, filamenter og store tomrum, illustreret med en computersimulering (rødt). Den yderste kugleskal viser færdigdannede galakser, hvor én af dem kunne være Mækevejen. I denne model opnås to egenskaber ved Universet: rummet er afsluttet uden at have kanter. Et svar på det gamle spørgsmål hvad vokser Universet ind i? bliver: fremtiden.

Årg. 14 Nr. 1 (2003)

1 april 2003

Forsiden: LEONIDERNE Forsidebilledet er fotograferet af Arne Danielsen og viser en ekstremt kraftig meteor - en såkaldt ildkugle - fotograferet under Leoniderne i 1999. Meteoren var så lysklar, at den fik objekter til at kaste skygge1 Ildkuglen bevægede sig igennem Orion - de tre bæltestjerner ses til venstre i billedet. Den klare røde stjerne i venstre side er Betelgeuze i Orion, den røde stjerne til højre er Aldebaran i Tyren.

Årg. 13 Nr. 4 (2002)

1 december 2002

Forsiden: SETI (Search for Extra-Terrestrial Intelligence - altså eftersøgningen af intelligent ikke-jordisk liv). Forsiden viser en computertegning af SETI Institute’s Allen Array som det vil tage sig ud, når det i 2005 er færdigbygget.

Årg. 13 Nr. 3 (2002)

1 september 2002

KRABBETÅGEN - den berømte supernovarest fra 1054. Nydannede tunge grundstoffer er på vej til næste stjernefødsel.

Årg. 13 Nr. 2 (2002)

1 maj 2002

BERING TELESKOPET Kvant præsenterer i dette nummer et forslag til en dansk satellit-mission til asteroide-bæltet. Satellitten kommer til at hedde Bering efter den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering. Bering’s forbiflyvning af en asteroide, vil typisk forløbe således: Stjernekameraene detekterer og sporer asteroiden på så stor afstand, at den stadig kun vil ses som en prik, eller falsk stjerne. Når asteroiden kommer nærmere, så man kan få et godt billede af den, vil vinkelen mellem Bering’s længdeakse, og asteroiden ændre sig. Og jo nærmere asteroiden kommer, desto hurtigere vil denne vinkel ændre sig. Så for at kunne få gode billeder, specielt når asteroiden er nærmest, er teleskopet forsynet med et såkaldt foldningsspejl, der kan dreje teleskopets synsfelt let, hurtigt og præcist.

Årg. 13 Nr. 1 (2002)

1 februar 2002

DEN LILLE ISTID - NAO ELLER FAKTA? Forsidebilledet viser vintervejret på den nordlige halvkugle henholdsvis under en situation med NAO-(den nordatlantiske oscillation)-højindeks og NAO-lavindeks.

Årg. 12 Nr. 4 (2001)

1 december 2001

Forsiden: KLIMAÆNDRINGER Forsidebilledet viser resultatet af en klimamodelsimulering af temperaturændringer i månederne december–januar–februar i scenarie A2 for perioden 2071–2100 relativt til perioden 1961–1990. Farveskalaen angiver ændringens størrelse i grader Celsius.

Årg. 12 Nr. 3 (2001)

1 november 2001

DLA GALAKSER Forsidebilledet illustrerer at samme dækningsgrad kan opnås med få store skyer og med mange små skyer. Den observationelle forskel er afstanden mellem kvasaren (blå) og DLA galaksen (grøn).

Årg. 12 Nr. 2 (2001)

1 juni 2001

Forsidebilledet viser tandemacceleratoren på Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, som bliver brugt til l4C-datering samt til grundforskning indenfor atomfysik, kernefysik og faststoffysik.

Årg. 12 Nr. 1 (2001)

1 april 2001

EKSOTISKE HVIRVLER Billedet på forsiden viser en skematisk præsentation af småvinkel neutronspredning på fluxliniegitteret. Neutronerne kommer ind fra neden og passerer igennem den metalfarvede prøve hvor de spredes af fluxliniegitteret. Diffraktionsmønstret registreres på den positionsfølsomme detektor vist øverst.

Årg. 11 Nr. 4 (2000)

1 december 2000

Forsiden: KVARK-GLUON PLASMA Billedet på forsiden viser en kollision mellem to modsat rettede guldstråler, hvor guldatomerne før kollisionen bevæger sig med hastigheder tæt på lysets. Billedet er optaget med en detektor ved Relativistic Heavy Ion Collider (RHIC) på Brookhaven National Laboratory i USA. Kollisionen finder sted i midten af detektoren, hvorfra en byge af producerede partikler strømmer ud. Partikelsporene ses som rette linjer, og i denne begivenhed blev der registreret omkring 1000 baner. Forsøgene, som har betydelig dansk deltagelse, skal undersøge, om det er muligt at realisere en ny form for stof – det såkaldte kvark-gluon-plasma – hvor nukleonerne opløses i deres elementære bestanddele: kvarker og gluoner.

Årg. 11 Nr. 3 (2000)

1 oktober 2000

Forsiden: NORDLYS OVER DANMARK Billedet på forsiden viser nordlyset torsdag den 6. april 2000 om aftenen, fotograferet af Bjørk Jensen ved Jels i Sønderjylland. Billedet er eksponeret i 25 sekunder. Bjørk Jensen sagde om oplevelsen: “Et nordlys af denne størrelse overgår de vildeste fantasier om nordlys. Mere end halvdelen af himlen var dækket af dette festfyrværkeri i over fire timer. Selv stjernebilledet Løven lå i lange perioder badet i et gulligt og lysegrønt skær, og på et tidspunkt kunne Karlsvognen næsten ikke ses på grund af det stærke nordlys.”

Årg. 11 Nr. 2 (2000)

1 juni 2000

MARS SET FRA NORDPOLEN. Billedet på forsiden viser planeten Mars set fra nordpolen. Farverne indikerer topografien. Da der ikke er nogen oceaner på Mars til at definere havniveauet, har man defineret en areoide (areo er græsk for Mars, som geo er græsk for Jorden) ved hjælp af gravitationspotentialet, og højden af overfladen bliver målt i forhold til denne areoide. Figuren viser tydeligt hvordan store dele af den nordlige halvkugle ligger meget lavt i forhold til det højere liggende terræn mod syd. Man kan også se, at der er ganske få store kratere efter meteornedslag. I midten af billedet ses den permanente iskappe på nordpolen. Den hvide (altså meget høje) top øverst til venstre i figuren, er Olympus Mons, solsystemets højeste bjerg.

Årg. 11 Nr. 1 (2000)

1 marts 2000

STJERNER - FRA FØDSEL TIL DØD. Billedet på forsiden, taget med Hubble Space Telescope, viser stjernehoben NGC 3603 i Mælkevejen. Den store stjerne øverst til venstre i billedet er en såkaldt “dommedagsstjeme” på omkring 25-50 solmasser. Denne stjerne kan eksplodere som en supernova om 1-10000 år (hvilket er meget kort tid i astronomisk sammenhæng). Der er en ring af gas omkring stjernen som svarer til supernova 1987A. Nederst, og øverst til højre, ses to søjler af gas der bliver ioniseret af UV-strålingen fra den blå stjernehob. Opfølgende observationer med det europæiske Very Large Telescope harfundet en stjernehob i bunden af den nederste gassøjle. Det betyder, at “sekundær stjernedannelse” starter før den første massive stjerne i hoben eksploderer med store konsekvenser for den omkringliggende gas, der “kun” ligger 3-5 lysår væk fra hoben.

Årg. 10 Nr. 4 (1999)

1 december 1999

Billedet på Kvants forside viser udsigten fra en dipolmagnet på lagerringen ASTRID. Som en vifte går synkrotronstrålingsbeamlines herfra ud i eksperimentområdet.

Årg. 10 Nr. 3 (1999)

1 oktober 1999

Billedet på Kvant’s forside viser Niels Bohr under en forelæsning over sin stødteori. Sidste år markerede DFS halvtredsåret for udgivelsen af Niels Bohrs afhandling om “Penetration of Atomic Particles through Matter” i Videnskabernes Selskabs Matematisk-Fysiske Meddelelser (bind 18, nr. 8, 1948) ved et fællesmøde med Videnskabernes Selskab. Afhandlingen sammenfatter Bohrs tanker og erfaringer inden for et emneområde, der interesserede ham gennem hele hans professionelle liv. Historien om afhandlingens tilblivelse under anden verdenskrig er usædvanlig i sig selv, og dens indflydelse på et halvt århundredes forskning inden for atomare kollisioner, strålings- og materialefysik kan næppe overvurderes.

Årg. 10 Nr. 2 (1999)

1 maj 1999

Billedet på Kvant’s forside viser deltagerne i Sorødagenes 10. års jubliæum, der blev fejret den 21. november 1998. Sorødagene er sommerkurser for gymnasieelever, og har været holdt på Sorø Akademi siden 1988 med ialt over 200 deltagere. Deltagerne holder stadig kontakt med hinanden, og 129 kursister og arrangører (hvoraf de fleste kom med på billedet) deltog i jubilæumsarrangementet. Programmet var tilrettelagt af en komite af tidligere kursusdeltagere, og udover kulinariske indslag indeholdt det en festforelæsning af Predag Cvitanovic med titlen “Fisk, Magiske Øjeblikke og Knivskarpe 5-årsplaner.

Årg. 10 Nr. 1 (1999)

1 marts 1999

Dette nummer af Kvant er et temanummer om naturens lysfænomener. Fotografiet på Kvant's forside er taget af den finske fotograf Pekka Parvianen. Billedet er eksponeret flere gange og viser, hvordan solskiven ændrer farve fra hvidgul til orange og rød ved solnedgang.

Årg. 9 Nr. 4 (1998)

1 december 1998

Kvant’s forside er tegnet af Peter Ditlevsen og viser, hvordan Jorden modtager al sin energi fra solens kortbølgede stråling. Jorden er i termisk balance så den afgiver den samme varme i form af langbølget stråling ud til verdensrummet.

Årg. 9 Nr. 3 (1998)

1 november 1998

Kvant’s forside viser en skitse af det ionosfæriske strømsystem over den nordlige pol. Feltrettede (lodrette) strømme går ned til og bort fra ionosfæren i to bælter rundt om den magnetiske pol, markeret med en blå plet. Disse er symboliseret ved de røde og grønne flader i tegningen. I bæltet tættest ved polen går strømmen ind i ionosfæren på morgensiden og ud fra ionosfæren på aftensiden, og i bæltet nedenfor er det lige omvendt. Ved Middag og Midnat er strømsystemerne mere komplekse, og er derfor ikke vist. De gule pile symboliserer placeringen og retningen af de horisontale strømme i ionosfæren, der lukker det feltrettede strømsystem.

Årg. 9 Nr. 2 (1998)

1 oktober 1998

Skrivers segregationsenergidiagram. Små mængder af et overgangsmetal opløst i et andet vil have en tendens til enten at forblive i opløsning (blå felter) eller at vandre ud til overfladen og segregere. Jo rødere felter, jo større er tendensen til, at metallerne segregerer.

Årg. 9 Nr. 1 (1998)

1 juni 1998

"Spagetti-modellen" der viser hvordan alfa-kæden og beta-kæden, der tilsammen udgør Na-pumpen, tænkes indlejret i cellemembranens lipiddobbeltlag. Alfa-kæden, der består af ~ 1016 aminosyrer gennembryder membranen 10 gange, hvorimod beta-kæden, ^302 aminosyrer, kun har et enkelt transmembrant segment. Ionpumpefunktionen, der sker med ATP som brændstof, ligger alene i alfa-enheden, men - med Skou’s ord - er vi endnu langt fra at forstå, hvilke aminosyrer der er ventiler, gear og kobling i denne pumpe.

Årg. 8 Nr. 4 (1997)

1 december 1997

Der skal færre og færre atomer til for at få Nobelprisen! Her vises eksperimenter med laserkølede cæsium atomer. På billedet ses ind i den magnetooptiske atomfælde som benyttes af kvanteoptikgruppen ved Aarhus Universitet. Det blå lys stammer fra atomer der har absorberet to fotoner og nu henfalder til grundtilstanden.

Årg. 8 Nr. 3 (1997)

1 november 1997

Det går ikke stille for sig når to kerner kolliderer ved relativistiske energier. Billedet viser en rekonstruktion af sporene efter een kollision i CERN. Korrelationer mellem spor af partikler med næsten samme impuls afslører detaljer om kollisionsvolumen og kollisionstid.

Årg. 8 Nr. 2 (1997)

1 oktober 1997

Den søde fase af Fle-3 Fasediagrammet for 3He inspirerede i 1975 Kathy Gully til denne dekoration af en lagkage.

Årg. 8 Nr. 1 (1997)

1 april 1997

Koldt ordnet sølv. Man tager noget isotopisk rent sølv-109 og gror det til en enkrystal. Derefter køler man det til en 100 milliardenedel af stuetemperaturen. Hvorefter man tilsætter et beam af kolde neutroner. Neutronspredningstoppen på figuren ligger 0,2° fra den forventede position for neutronspredning på antiferromagnetisk sølv. Tegningen viser det fladecentrerede, kubiske, antiferromagnetiske sølvgitter.

Årg. 7 Nr. 4 (1996)

1 december 1996

Meteoritten ALH 84001

Årg. 7 Nr. 3 (1996)

1 november 1996

Guds hånd! Hjalp ikke kun fodboldspilleren Diego Maradona med at få bolden i kassen, men også Newton med at få anbragt planeterne i deres baner. På dette titelblad til Giambattista Riccioli’s Almagestum Novum (1651) ses englene som Guds hjælpere der fremfører Solen og planeterne. Fra Skaberens hånd udgår numerus (tal), mensura (mål) og pondus (vægt). Astrea og Argus er i gang med at veje verdenssystemerne mod hinanden, mens Ptolemæus har givet fortabt.

Årg. 7 Nr. 2 (1996)

1 oktober 1996

Tjernobyl – som et par store vinger spænder isoaktivitetskurverne for Cs-137 sig ud over landskabet og afslører, hvordan vind og vejr vaskede cæsium fra den brændende reaktor ud. De farvede zoner spænder over et aktivitetsinterval fra 37 til 1500 kBq/m². Kortudsnittet dækker ca. 600 km på hver led.

Årg. 7 Nr. 1 (1996)

1 april 1996

Mikromekanik! Her en del af et system der integrerer pumper, ventiler, reaktionskamre og sensorer på et enkelt stykke silicium.

Årg. 6 Nr. 4 (1995)

1 december 1995

Mikrotubuli! Under celledelingen skal den levende celles kernemateriale sorteres nøjagtigt i to bunker. Her tillades ingen forfordeling mellem søskende. Mikrotubuli udgår fra to centre, griber og trækker i hver sin halvdel indtil de har fat i hver eneste halvpart - så deles cellen. Kromosomer (røde) og mikrotubuli (gul-grønne) under celledeling, som starter med øverste venstre billede (a), og slutter med nederste højre billede (i). Læs artiklen side 8 for yderligere forklaring. (A. Merdes, E. H. Stelzer, and J. De Mey, The three-dimensional architecture of the mitotic spindle, analyzed by confocal fiuorescence and e leet ron microscopy, J. Electron Microsc. Tech. 18, 16-73 (1991).)

Årg. 6 Nr. 3 (1995)

1 oktober 1995

Guld i nærbillede! Et enkeltatomart lag guld på en nikkeloverflade viser denne særprægede struktur. Mistilpasningen mellem nikkels og gulds krystalstruktur giver spændinger i laget. På billedet er spændingen udløst ved, at guldet begraver sig i nikkeloverfladen i trekantede møstre. Nikkelatomerne skubbes ud af overfladen og samler sig i de små lyse øer ovenpå guldlaget.

Årg. 6 Nr. 2 (1995)

1 juni 1995

JET - Joint European Torus. Her ses det indre af kammeret hvor plasmaet holdes indespærret ved hjælp af magnetfelter i den såkaldte tokamak - konfiguration. De lange strukturer på midtersøjlen og de vandret finnede strukturer i ydervæggen er såkaldte Timiters’ der forhindrer plasmaet i at nå, og blive ødelagt af væggene. De skråt finnede strukturer er VHFantenner til opvarmning af plasmaet. Når teknikeren har forladt kammeret og forsøget er igang, er temperaturen 100 mili. grader, plasmatætheden 102" m-3, partikeltrykket cirka en atmosfære og det magnetiske tryk 10 atm.

Årg. 6 Nr. 1 (1995)

1 marts 1995

Forsidebilledet viser resultatet af en klimamodelsimulering af temperaturændringen i månederne dec-jan-feb i scenariet A2 i perioden 2071- 2100 relativt til perioden 1961-1990. Farven indikerer, hvor stor ændringen er i grader Celcius.

Årg. 5 Nr. 4 (1994)

1 december 1994

To himmelkort baseret på 3 måneders observationer med WATCH- instrumentet på EURECA. Det øverste billede svarer til røntgenstråling i energiintervallet 22-75 keV. Mælkevejens centrum ligger tæt ved kilden 1E 1740-29. Ca 15 røntgenkilder kan identificeres på dette kort. Nederst: Et tilsvarende himmelkort for energiintervallet 8-22 keV.

Årg. 5 Nr. 3 (1994)

1 oktober 1994

YBa2Cu30 6+a:-enhedscellen, med tilhørende kurver.

Årg. 5 Nr. 2 (1994)

1 juli 1994

Flipper-maskinen er de Københavnske kaos-fysikeres foretrukne lidenskab når de skal forklare nytten af at hænge kaotiske partikelbaner op på et skelet af periodiske baner.

Årg. 5 Nr. 1 (1994)

1 april 1994

"Kagedåseforsøget. Se artiklen side 9. Et hvirvelsammenbrud på centerhvirvlen. Hvirvlen står i en plexiglascylinder med roterende låg. De lysende områder er pollen der belyses med en laser. Hvirvlen transporterer normalt væske fra bunden og op til låget. Men i de to områder i hvirvelsammenbruddet sker der lokal tilbagestrømning.

Årg. 4 Nr. 4 (1993)

1 december 1993

Rømers Husobservatorium, med uret og gradbuen, hvis temperaturfølsomhed, sammen med økonomiske trængsler, motiverede Rømer til at beskæftige sig med termometri.

Årg. 4 Nr. 3 (1993)

1 september 1993

Den første danske synapsechip. I øverste venstre del ses en matrix med 4 x 4 multiplikatorer, allerøverst og alleryderst til venstre er der række - og søjledekodere til adressering af de synaptiske vægtlagringselementer. I øverste højre del findes en søjle af 4 forstærkere, der indgår i multiplikatorkredsløbet, samt, alleryderst, 4 transkonduktansforstærkere, der omformer udgangsspændingerne til strømme. Der er 208 gm mellem ledningstilslutningerne. Det er væsentligt at kun multiplikatormatricen vokser med kvadratat på systemstørrelsen. Alle andre kredsløb vokser lineært.

Årg. 4 Nr. 2 (1993)

1 juli 1993

Kobberklynge med en diameter på 15nm, under smeltning. Klyngen er simuleret med molekyledynamik. Grønne atomer er faste, røde er flydende (og delvist tørret af). Den faste kerne udviser facetter på overfladen.

Årg. 4 Nr. 1 (1993)

1 april 1993

Forsiden: Nordlys er et af de smukkeste fænomener på himlen. Artiklen på side 11 beskriver udviklingen af et apparatur til at lave kunstigt nordlys. Billedet viser nordlys frembragt med dette apparatur.

Årg. 3 Nr. 4 (1992)

1 december 1992

Begreberne energi og entropi kan føres tilbage spekulationer over dampmaskinens virkemåde i årene 1824-1850. Det har derfor været sagt, at videnskaben skylder dampmaskinen meget mere, end dampmaskinen skylder videnskaben. Oplag: 2000

Årg. 3 Nr. 3 (1992)

1 december 1992

Billedet viser et tæt bundet dobbeltstjernesystem indeholdende et sort hul og en normal kæmpestjerne. Gassen fra yderlaget af stjernen indfanges og danner en skive omkring det sorte hul. Det opvarmes ved gnidning til så høje temperaturer, at det kan udsende røntgenstråling. Den første artikel i bladet beskæftiger sig med disse fantastiske objekter.

Årg. 3 Nr. 2 (1992)

1 november 1992

Figuren viser et Z° henfald til et kvark par og en gluon, som hver omdannes til pi-mesoner, observeret af ALEPH detektoren på CERN. Den sorte vandrette streg viser beam-røret hvor elektronerne og positroneme bevæger sig i modsat retning og bringes til at støde sammen i midten af billedet.

Årg. 3 Nr. 1 (1992)

1 marts 1992

Forsiden: Som omtalt i artiklen om ‘ ‘bløde faste stoffer’ ’ beskæftiger fysikere sig nu med så komplicerede ting som en biologisk membran. Billedet viser en af naturens foretrukne strukturerede væske, den biologiske membran, som er et eksempel på et blødt fast stof. Man ser, at membranen er et kompositmateriale bestående af en vandig opløsning af et lipiddobbeltlag, et celleskelet (på membranens inderside) og en skov af kulhydrater (på membranens yderside). I lipidmembranen, som er en todimensional væske, flyder bla. proteiner og polypeptider rundt.

Årg. 2 Nr. 4 (1991)

1 december 1991

Forsiden: Den danske normalmeter er ikke længere en stang med et par mærker i, men er defineret på grundlag af en laser. Grundlaget for denne meter beskrives i artiklen af Jes Henningsen. Den danske primæmormal blev i 1990 sammenlignet med tilsvarende primærnormaler fra Sverige, Tyskland og fra BIPM. Alle lasere blev bragt til Borås i Sverige og deres indbyrdes frekvensforskelle blev målt i forskellige kombinationer, den danske primæmormal afveg fra BIPM med cirka 5 kHz, svarende til en relativ forskel på 10' 1 '

Årg. 2 Nr. 3 (1991)

1 oktober 1991

Den første synkrotronstråling i Danmark. Den blålige stjerneformede lyskilde i midten af det runde glas vindue er den synlige del af den syn­krotronstråling, der produceres af elektroner, der afbøjes af en magnet i lagerringen i Århus.

Årg. 2 Nr. 2 (1991)

1 juni 1991

Årg. 2 Nr. 1 (1991)

1 februar 1991

Årg. 1 Nr. 4 (1990)

1 december 1990

Superledning - eller supraledning - i keramiske superledere bygger muligvis på at atomerne i materialet danner par. Modellen kan illustreres med en tændstikmodel, som det sker i Per Hedegårds artikel, men det kan også gøres med dobbelt-svovlede tændstikker og ravklumber. Dyret er med for at minde os om at fysik grundlæggende set er en leg med naturen.

Årg. 1 Nr. 3 (1990)

1 november 1990

8 billeder of ozon hullet udvikling over Antarktis

Årg. 1 Nr. 2 (1990)

1 september 1990

Personer der går på en sandbanke

Årg. 1 Nr. 1 (1990)

1 juni 1990