Gæsteredaktør: Svend Erik Rugh
Ansvarshavende redaktør: Michael Cramer Andersen https://orcid.org/0000-0002-6868-7246
I grænselandet mellem videnskab og kunst
Dette er et indledende temanummer om “videnskab og kunst”, som giver eksempler på tanker, der ligger i grænseområdet mellem fysik/videnskab og kunst. Temanummeret er ment som en start på – og inspiration til – en serie artikler om emnet som Kvant håber at kunne bringe i senere numre. Der er nogle karakteristiske fællestræk mellem videnskab og kunst, men også væsentlige forskelle. Vi nævner nogle eksempler.
Nogle fællestræk mellem kunst og videnskab:
Nogle forskelle mellem kunst og videnskab:
Det er Kvants idé – dels gennem artiklerne i dette temanummer og dels i senere artikler – at belyse sådanne (og andre) ligheder og forskelle mellem disse to hovedområder af den menneskelige aktivitet, og hvordan de kan berige hinanden. Udover at undersøge grænseområdet mellem videnskab og kunst, ønsker Kvant også at gå på opdagelse i fysikeres forestillingsverdener. Den moderne fysik omhandler ofte svære abstrakte ’fysiske objekter’ og ’begreber’ som ikke kan indfanges i dagligdags billeder, idet disse objekter og begreber indgår som dele af større teorier – her tænker vi jo ikke mindst på kvantemekanikken – som opfører sig på stærkt kontraintuitive måder, meget fjernt fra dagligdagens fænomener. Denne vanskelighed førte til Niels Bohrs berømte – og ofte citerede – ’billedforbud’.
Alligevel indgår ’det visuelle’ i de forestillinger som vi udvikler som fysikere (selvom det kun i begrænset omfang viderekommunikeres i det som præsenteres som videnskab) og vi vil vove den påstand, at man nok indfanger noget rigtigt hvis man siger at: “Vi fysikere prøver i fysikken at tænke korrekt i forkerte billeder”!
Fysikere prøver – og kan ikke lade være med – at opbygge intuitive billeder og mønstre, også af det meget kontraintuitive. Som et vigtigt element i at opbygge denne intuition gafler fysikeren sig gradvist ind på hvor disse forestillingsbilleder er forkerte, og hvor de er delvist rigtige ved (delvist) at lede tanken i en rigtig retning.
Lad os til slut bemærke, at elegante kunstneriske symboler kan have stor kraft til at udtrykke komplicerede idéer i videnskaben. F.eks. fandt Niels Bohr at yin-yang-symbolet på smukkeste vis – i en enkel kunstnerisk figur – illustrerer et væsentligt træk (komplementaritet) ved naturbeskrivelsen i kvantemekanikken. Ligesom symbolet i kunstnerisk form kan illustrere komplementære modsætningsforhold mellem begrebspar uden for kvantemekanikken. Et eksempel kunne være at universets naturlove både kan ses som ’et fængsel’ og som en kilde til ’frihed’. Naturlovene udgør et ’fængsel’ (som vi og alt andet ikke kan undgå at adlyde) og samtidigt muliggør naturlovene ’livet’, som i menneskelige livsformer har udviklet en fornemmelse af ’frihed’.