Kulturelle forskelle mellem almen- og special‑SFO
– barrierer og muligheder for samarbejde om inklusion
DOI:
https://doi.org/10.7146/fppu.v10i2.173178Nøgleord:
organisationskultur, børnesyn, institutionslogikker, samarbejdeResumé
Resumé
Denne artikel undersøger de kulturelle forskelle mellem almen- og special-SFO. Det belyses hvordan forskelle kan påvirke det pædagogiske samarbejde om at skabe inkluderende praksisser i en tid med politiske ambitioner om øget inklusion, hvor flere børn visiteres fra special- til almenområdet. Gennem en kulturanalyse identificerer artiklen en kulturel kløft mellem almen-SFO’ens fokus på kollektivet og det selvstændige barn, over for special-SFO’ens fokus på individet og det sårbare barn. Hvor disse modstridende institutionslogikker og børnesyn kan udgøre barrierer for samarbejdet om inklusion, diskuterer artiklen, at forskellighederne også kan forstås som faglige ressourcer. Artiklen peger slutteligt på, at mødet mellem de to områder stiller nye krav til samarbejde og udvikling af praksisser, der kan understøtte større diversitet i børnegrupperne.
Abstract: Cultural differences between general and special after-school care – barriers and opportunities for collaboration towards inclusion
This article examines cultural differences between general and special needs after-school care (SFO) and explores how these differences affect pedagogical collaboration in the pursuit of inclusive practices at a time of growing political ambitions for increased inclusion. Through cultural analysis, the article finds a cultural divide between the two SFO’s conceptualizations of the child and institutional logics. The article argues that these differences may be understood as professional resources. Finally, it discusses new demands on collaboration and the development of practices capable of supporting greater diversity within groups of children.
Referencer
Boolsen, M.W. (2025). Grounded Theory. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder - En grundbog (4. udgave, s. 373-412) Hans Reitzels Forlag
Datatilsynet (u.å.). Regler og vejledning. https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning
Dupont, S., Hansen, M. B., & Kofoed-Heller, K. (2019). Skole- og fritidspædagogers udspændthed i mødet med skolens logikker. I: T. Ankerstjerne (Red.), Pædagogik mellem skole og fritid - Grundbog til pædagoguddannelsen (s. 139-158). Dafolo.
Emtoft, L.M. & Morgan, C. (2023). Nogle gange kan det godt være sådan lidt mærkeligt at komme ind igen i sidste time: Elevperspektiver på mellemformer. Tidsskriftet Specialpædagogik (4), 2-15.
Falkenberg, H. & Sauzet, S. (2023). At tænke med sanserne. I: H. Falkenberg & S. Sauzet (red.), Multisensoriske metoder og analyser - til undersøgelser af pædagogiske praksisser (s. 11-27). Samfundslitteratur.
Hansen, J. H., Jensen, C. R. & Molbæk, M. (2022). Samarbejde om den inkluderende skole. Akademisk Forlag
Hastrup, K., Rubow, C.& Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011). Kulturanalyse: Kort fortalt. Samfundslitteratur.
Hedegaard-Sørensen, L. (2025). Mellemformer: Mellem almen- og specialpædagogik. Aarhus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Husen, M. (1996). Det fælles tredje – om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde. I B. Pécseli (red.), Kultur & pædagogik (s. 218-232). København: Hans Reitzels Forlag.
Jensen, C. R., & Molbæk, M. (2024). Det koordinerende og kollaborerende samarbejde om vilde problemer. Forskning I Pædagogers Profession Og Uddannelse, 8(1), 8. https://doi.org/10.7146/fppu.v8i1.144791
KL (2025). Topmødeerklæring fra KL’s Børn & Unge Topmøde 2025 - inspiration til arbejdet med et almenområde, der kan mere for flere. https://www.kl.dk/media/qkflzkql/topmoedeerklaering-fra-kl-s-boern-unge-topmoede-2025-inspiration-til-arbejdet-med-et-almenomraade-der-kan-mere-for-flere.pdf
Løw, O. (2019). Relationer. Kommunikation, interaktion, dialog, anerkendelse og narrativer. Samfundslitteratur.
Madsen, B. L., Brønsted, C., Larsen, D., Nielsen, O. S., & Quvang, C. (2017). Signalement af en specialpædagogisk faglighed – en undersøgelse af pædagogers varetagelse af specialpædagogiske opgaver. BUPL.
Olsen, E. B. S., Christensen, L. B., & Christensen, T. L. (2025). Kulturkløften mellem fritid- og specialpædagogik i implementeringen af mangfoldige børnefællesskaber [Bachelorprojekt, Københavns Professionshøjskole].
Schein, E.H. (1994). Organisationskultur og ledelse (2. udgave). Valmuen.
Schwartz, I. & Warming, H. (2023) Børnesyn og inddragelse. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2023(1), 18-29.
https://dpt.dk/temanumre/2023-1/boernesyn-og-inddragelse/?high-light=B%C3%B8rnesyn+og+inddragelse
Spangsberg, I. & Ydesen, C. (2024): Boundary-making between mainstream and special education. A posthuman ethnographic investigation of materialities of schooling and Danish teachers’ imaginaries and practices around ‘middleforms’. European Journal of Special Needs Education. DOI: 10.1080/08856257.2024.2425517
Szulevicz, T. (2025). Deltagerobservation. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder. En grundbog. (4. udgave, s. 119-138). Hans Reitzels Forlag.
Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2025) Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.) Kvalitative metoder. En grundbog. (4. udgave, s. 35-61). Hans Reitzels Forlag.
Tegtmejer, T. & Ruge, M. (2025). VIVEs kommunetal 2025.5: Nye inklusionstal for skoleåret 2024-2025. https://www.vive.dk/da/udgivelser/vives-kommunetal-20255-nye-inklusionstal-for-skoleaaret-2024-2025-4vl8y1kx/
Tegtmejer, T. & Quvang Jørgensen, H.C. (2022): In search of a middle ground. A case study of special educational support in between ordinary school and segregated settings in Denmark. International Journal of Inclusive Education, 28(12), 2906-2920. https://doi.org/1 0.1080/13603116.2022.2135780
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2026 Emil Bach Skjoldgaard Olsen, Trine Lindevang Christensen, Lasse Bak Christensen, Hilde Ulvseth, Charlotte Riis Jensen

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
-
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons -licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Til og med tidsskriftets Årg. 5 Nr. 2 (2021) er det udgivne materiale underlagt licensen CC Attribution: https://creativecommons.org/licenses/by/3.0/ , og efter dette nummer, er det udgivne materiale underlagt licensen CC BY 4.0: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).