Den vellykkede forelæsning

Hvordan forskellige subjekters forståelser bringes i spil og medkonstruerer undervisnings-situationer på højere videregående uddannelser

Forfattere

  • Nicolai Britze Uddannelsesvidenskab BA og KA
  • Signe Gjesse Uddannelsesvidenskab BA og Oplevelsesøkonomi KA
  • Mathias Mortensen Uddannelsesvidenskab, BA og KA

DOI:

https://doi.org/10.7146/djes.v3i1.134464

Nøgleord:

Undervisning, Engagement, Eksamenspres, Uddannelsesrelevans, Forelæsning

Resumé

I denne artikel undersøger vi forskellige perspektiver på en vellykket forelæsningssituation på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab ved DPU, og hvordan disse perspektiver er med til at konstruere undervisningen. Vi har fokus på forelæsningssituationen, og analyserer hvordan der løbende sker forhandlinger mellem aktører, materialiteter, handlemuligheder og kontekstuelle betingelser, som bringes med ind i undervisningen på højere videregående uddannelser. I forlængelse heraf argumenterer vi for, at der gennem en opmærksomhed på de forskellige intentioner vil kunne skabes en højere grad af vellykkethed i forelæsningerne.

Referencer

Aarhus Universitet (2021). Ordbog, begreber og forklaringer. Lokaliseret d. 19. maj 2022 på: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/ordbog

Aarhus Universitet. (2022a). Bachelor i Uddan-nelsesvidenskab. Lokaliseret d. 20 april 2022 på: https://bachelor.au.dk/uddannelsesvidenskab/

Aarhus Universitet. (2022b). Kvalitetspolitik på uddannelsesområdet på Aarhus Univer-sitet. Lokaliseret d. 23. marts 2022 på: https://medarbejdere.au.dk/fileadmin/www.medarbejdere.au.dk/Kvalitetspolitik/AU-Kvalitetspolitik_FINAL_310122.pdf

Akareem, H. S. & Hossain, S. S. (2016) Deter-minants of education quality: what makes students’ perception different? Open Review of Educational Research, 3:1, 52-67

Bacchi, C. (2009). Introducing a “what’s the problem represented to be” approach to policy analysis. I: Analysing Policy. What’s the problem represented to be? (s. 1-24). London: Pearson.

Coates, H. (2005) The value of student en-gagement for higher education quality assurance, Quality in Higher Education, 11:1, 25-36,

Hansen, T. (2000). Hukommelsesanalyse - en alternativ kvalitativ metode, Samfundslit-teratur.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels Forla.

Staunæs, D. (2003). Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of In-tersectionality and Subjectification. NORA - Nordic Journal of Feminist and Gender Re-search, 11(2), 101-110.

Søndergaard, D. M. (2001). Destabiliserende diskursanalyse: veje ind i poststruktural-istisk inspireret empirisk forskning. I: Haavind, H. (Red.), Kjønn og fortolkende metode - metodiske muligheter i kvalitativ for-skning. (s. 60-105). Oslo: Gyldendal Norsk Forlag.

Søndergaard, D. M. (2003). Subjektivering og nye identiteter: en psykologi i et pæda-gogisk felt. Kvinder, Koen og Forskning, 12(4).

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2014a). Danish Code of Conduct. Loka-liseret d. 25 marts 2022 på: https://ufm.dk/en/publications/2014/the-danish-code-of-conduct-for-research-integrity

Uddannelses og Forskningsministeriet. (2014b). Høje mål. Fremragende under-visning i vide-regående uddannelser.

Uddannelses og Forskningsministeriet. (2019). Bekendtgørelse af lov om universi-teter (universitetsloven). Lokaliseret d. 23. marts 2022 på: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/778

Uddannelses og Forskningsministeriet. (2021). Tilskud til Universiteterne. Lokaliseret d. 18. maj 2022 på: https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/universiteter/okonomi

Downloads

Publiceret

2024-06-07

Citation/Eksport

Britze, N., Gjesse, S., & Mortensen, M. (2024). Den vellykkede forelæsning: Hvordan forskellige subjekters forståelser bringes i spil og medkonstruerer undervisnings-situationer på højere videregående uddannelser. Tidsskrift for Uddannelsesvidenskab // Danish Journal of Education Studies, 3(1). https://doi.org/10.7146/djes.v3i1.134464