Ytringer der krænker?

Om humor, fællesskab og epistemisk uretfærdighed på universitetet

Abstract

Debatter om ytringsfrihed, inklusion og krænkelsesparate studerende har i de senere år fyldt meget både på universiteterne og i den større offentlighed. Med afsæt i en sag om udklædninger og landelege under et introforløb fokuserer jeg i artiklen på betydningen af humor, og hvordan (humoristiske) ytringer på universitetet forhandles i et krydsfelt mellem universelle rettigheder, institutionelle normer og værdier og individers oplevelse af at blive anerkendt som legitime deltagere i et større fællesskab. Debatter om udklædninger og landelege afspejler større uenigheder om, hvad det vil sige at være fri til at ytre sig, og hvorvidt eller hvordan en sådan frihed er betinget af særlige former for lighed. Artiklen viser, hvordan jokes og humoristiske aktiviteter ikke blot kan have betydning for fællesskabsdannelse og eksklusion herfra, men også kan spille en rolle for etableringen af særlige former for epistemisk uretfærdighed (Fricker 2007), hvor visse studerendes muligheder for at bidrage med deres viden forhindres eller reduceres. De anerkendes så at sige ikke som vidende i egen ret, og det at identificere en „humoristisk“ aktivitet som krænkende kan i sådanne tilfælde derfor forstås som en form for modstand mod en fornedrelse af ens sociale status og værdighed som menneske. Selvom humor godt kan bruges til momentant at adressere centrale paradokser eller uligheder inden for og uden for et universitetsstudium, sikrer den dog ikke en løbende og refleksiv håndtering af sådanne paradokser og uligheder – dertil, argumenterer jeg, kræves kultivering af andre former for dialogiske rum og dyder.