"Ingen kender 'det rigtige sprog', vi taler allesammen konstant om det"

Sprogarbejde og social retfærdighed på UC Berkeley

Abstract

Blandt aktivistiske studerende på UC Berkeley er sprogbrug til konstant forhandling i et forsøg på at bruge de mest hensynsfulde ord i en given kontekst. Som flere andre steder i verden er de studerende optaget af social (u)retfærdighed i universitetets praksis og stiller krav til både sig selv, deres undervisere, administration og medstuderende om større fokus på diversitet og inklusion. På baggrund af etnografisk feltarbejde i 2020-22 undersøger jeg i denne artikel studerendes politiske arbejde med sprog og social forandring på UC Berkeley. Jeg viser, hvordan sprogarbejdet for studerende på UC Berkeley kan forstås som et værktøj til at forandre verden. Sprogarbejdet bliver på denne måde en retningsgivende praksis, hvorigennem aktivistiske studerende kontinuerligt kan efterstræbe større social retfærdighed ved konstant at forsøge at nærme sig uden dog nogensinde fuldstændig at kunne nå „det rigtige sprog“. Ved at trække på antropologiske perspektiver om hverdagsetik (Lambek 2010, 2015, 2021) argumenterer jeg for, at de aktivistiske studerendes sprogarbejde både består i et etisk refleksivt arbejde på selvet og en strækken sig ud mod andre gennem en kultivering af en ydmyg og lydhør indstilling. Dette indebærer blandt andet at acceptere egne og andres fejlbarlighed, såfremt ens intentioner og tilgang til sprogbrug ellers er i overensstemmelse med et mål om mere social retfærdighed.