NØDVENDIGHEDENS PÆDAGOGIK: Optimeringskrav møder det gode fællesskab i velfærdssamfundets skole

Abstract

Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække

gennemgået fundamentale ændringer i forhold til sit formål og menneskesyn.

Politologen Ove Kaj Pedersen ser dette som relateret til Danmarks overgang fra

velfærdsstat til konkurrencestat og beskriver, at skolens formål i dag er at ruste

eleverne til at være „soldater“ i nationernes konkurrence. Denne artikel argumenterer

for, at der ses et andet mere broget billede af ædringerne, hvis man

dels ser påskoleinstitutionens formå i et støre perspektiv, dels ser næmere pålæeres formative arbejde i hverdagen og deres hådtering af optimeringskrav

og de nye tiltag i praksis. Det etnografisk materiale fra fire skolers hverdag i

perioden 2002-2012, viser ædringer, men såedes og sået stadigt fokus påskolens

civilisering til „ocial“ adfæd og civiliserede fælesskaber og en tilpasning af de

nye tiltag til skolens traditionelle vædier. Dette ses ogsåi selve udformningen

af en ræke skolepolitikker og nye teknologier. I artiklen argumenteres der

for, at dette er begrundet af en stadig dialektik mellem skolens institutionelle

vilkå, sociale normer for adfæd og dominante idealer om det civiliserede

samfund, der spejles ind i skolen pågrund af dens metonymiske relation til

samfundet og mangeåige relation til velfædssamfundet. Denne dialektik har

institutionaliseret, hvad der, jf. Pedersens begreb „øvendighedens politik“ kan

kaldes en „øvendighedens pæagogik“. Denne pæagogik er med til at reproducere

vædierne bag velfædsstaten, men betyder også at idealer om at væe

„ocial“ og om trivsel i fælesskaber i dag blot er forstæket, kombineret med og

legitimeret af de nye optimeringskrav.

Søgeord: skoleinstitutionen, velfærdssamfund, konkurrencestat, civiliseringsprojekt,

sociale kompetencer