OPTIMERING AF EN PSYKISK LIDELSE ADHD: Hjernetræning og skævvredne forventninger i New York City

Abstract

Denne artikel belyser bagsiden af en amerikansk diskurs, hvor psykiske lidelser

bliver fortolket som potentielle ressourcer. Formålet er at illustrere misforholdet

mellem den måde, som personer med ADHD oplever ADHD på, og den diskursive,

positive fortolkning af ADHD som en gave. Artiklen beskriver, hvordan voksne

med ADHD forsøger at optimere sig selv ved hjælp af optimeringspraksisser som

hjernetræning (neurofeedback) og medicin. Diskursen om ADHD som en ressource

er koblet til en fordring om produktivitet og et moralsk imperativ om selvansvar,

som i stigende grad har vundet indpas i det amerikanske samfund. Neoliberalisme

er ikke den centrale diskussion i artiklen, men det neoliberalistiske rationale,

hvor individet i høj grad er ansvarlig for sig selv, fungerer som en kontekstuel

ramme. Med afsæt i Durkheims analytiske figur, det anomiske selvmord, viser

artiklen, at den positive fortolkning af ADHD og fordringen om optimering kan

placere individet i en konstant stræben efter tilsyneladende uopnåelige mål frem

for at styrke individet. Det kan føre til utilsigtede negative konsekvenser i form

af pres, selvbebrejdelse og skævvredne forventninger. Artiklen viser, hvordan

flere voksne med ADHD oplever ADHD „som en gave, de ikke vil have“. Den

bygger på feltstudier i New York City i 2011.

Søgeord: ADHD, hjerne, optimering, selvansvar, selvbebrejdelse, anomi,

neoliberalisme