KONVERGENS PÅ TVÆRS AF VELFÆRDSSTATEN

Resumé

Artiklen skitserer etnografisk en styringspolitisk vision og dennes aktuelle

påvirkning af velfærdsstatslige organisationer i Øresundsregionen via en

række ledelsesteknologier og målrationaler. Empirien er hentet i offentlige

og halvoffentlige organisationer inden for tre sektorer; kultur, forskning og

logistik (post), hvor arbejdsmiljøerne er præget af rationaliseringstiltag og

fusionsprocesser, der påvirker medarbejdere og borgere i hverdagen. Særligt

fokuseres på organisatoriske fusions- og konvergensteknologier, der fra politisk

hold hævdes at kunne fremme økonomisk og samfundsmæssig værdi netop i

kraft af konvergenseffekterne. Det konkluderes, at visionen om velfærd gennem

konvergens ikke er værdineutral, men producerer betydninger og mekanismer

for social inklusion og eksklusion. Den daglige drift, interne organisatoriske

forhandlinger og kernefaglige ydelser nedprioriteres til fordel for spektakulære

samarbejdsinitiativer og effektiviserende sammenlægninger. Den styringspolitiske

vision om vækst og innovation gennem strategiske partnerskaber og rationaliserende

konvergens afspejler en idealiserende, men strategisk og opportunistisk tilgang til

samarbejder og kollektivitet. Konvergens handler ikke om at nærme sig hinanden

som sådan, men bliver middel og mål for en kommerciel værdiskabelse.

Søgeord: kollaboration, konvergens, nyliberalisme, strategiske alliancer, styring,

velfærdsstaten