Innovationens Politik: Om Babysimulatorer, sårbare unge og drømmen om et barn

Authors

  • Mia Krogager Mathiasen
  • Kasper Tang Vangkilde

DOI:

https://doi.org/10.7146/ta.v2016i74.104424

Abstract

Denne artikel retter opmærksomheden mod „innovationens politik“ med det argument, at enhver innovativ bestræbelse er iboende politisk og rejser moralske og etiske spørgsmål. Artiklens forfattere argumenterer for, at innovation grundlæggende udgør et forsøg på at formgive og styre fremtiden i nye retninger, som ønskeligt adskiller sig fra det nuværende. Innovation indebærer derfor en form for dekonstruktion eller kritik af etablerede opfattelser og praksisser og kan som sådan ikke undgå at være politisk. Med afsæt i et feltarbejde i en dansk kommune, der har igangsat pasningsforløb med teknologiske babysimulatorer for sårbare unge, som drømmer om at få et barn, viser artiklen, hvordan innovationens politik særligt kommer til udtryk i innovative tiltag, hvor „nogen vil noget med nogen“. I artiklen beskrives det, hvordan kommunale rådgivere anvender babysimulatorer som værktøj til at skabe klarhed og oplysning for de sårbare unge om, hvad virkeligheden som forældre reelt vil indebære. I denne proces dirigeres de unge til særlige erfaringer og erkendelser, hvorved der skabes særlige former for mennesker: unge „normale“ subjekter med en „ny“, „rigtig“ og „sund“ forståelse af forældreskabets realiteter i overensstemmelse med kommunens rationaler. Innovation er således aldrig uskyldig, men altid et politisk og etisk anliggende.

Søgeord: innovation, teknologi, babysimulator, sårbare unge, politik, fremtider

Published

2018-02-23

How to Cite

Mathiasen, M. K., & Vangkilde, K. T. (2018). Innovationens Politik: Om Babysimulatorer, sårbare unge og drømmen om et barn. Tidsskriftet Antropologi, 2016(74). https://doi.org/10.7146/ta.v2016i74.104424

Issue

Section

Artikler