"Den nordiske model"
Rejsende velfærdsvisioner for ældreomsorg i Danmark og Sydkorea
DOI:
https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141298Nøgleord:
Aldring, velfærdsstaten, innovation, branding, velfærdseksport, skalering, sociotekniske forestillinger, den nordiske modelResumé
Der er i de senere år i Danmark sket store forandringer i måderne, hvorpå omsorg
og pleje til ældre organiseres i de danske kommuner. Forandringerne er
sket for at afbøde, hvad der fra politisk hold vurderes som negative følgevirkninger
af den demografiske udvikling med flere ældre. På denne baggrund er
innovationsmodeller og knowhow, som adresserer disse udfordringer, blevet en
vare, som både private virksomheder og den nationale sundhedssektor investerer
i og brander sig på internationalt. I forbindelse med vores feltarbejde har vi
fulgt udvekslinger af visioner for ældreomsorg mellem Danmark og Sydkorea,
mere specifikt mellem strategiske satsninger på digitalisering på Ærø til visioner
for en reorganisering af ældreomsorgen i Busan, Sydkorea. Herudover har vi interviewet
medarbejdere i living labs, politikere og praktikere i ældreomsorgen.
Vi argumenterer for, at disse visioner for ældreomsorg udpeger digitale løsninger
som svaret på det forventede stigende plejebehov. Visionerne er samtidig
indlejret i forestillinger om en „nordisk model“, som kan skaleres på en måde,
der både er rettet indad mod aktører i det danske sundhedsvæsen og udad mod
et internationalt marked. Vi konkluderer, at visionerne, som vi udfolder med begrebet
sociotekniske forestillinger, er forbundet med økonomiske styringslogikker
og dagsordener. I den forbindelse peger vi på, at lokale omsorgspraksisser
usynliggøres, når visioner for ældreomsorg skaleres, men at de samtidig kan udgøre
en ressource for lokale aktører. Artiklen bidrager med viden om, hvordan
sundhedsinnovation og velfærdsstatslig ældreomsorg udvikles i udvekslingen
mellem ekspertise, teknologi og visioner både lokalt og globalt
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsretten til artiklerne i Tidsskriftet Antropologi tilfalder tidsskriftet.
Artikler publiceret i Tidsskriftet Antropologi må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.