TRAFIKMODELLERS BETYDNING FOR GRØN MOBILITET

En diskussion af datagrundlaget for Københavns trafikmodel

Resumé

Denne artikel undersøger, hvordan trafikmodeller repræsenterer og medierer trafikfænomener for embedsfolk og trafikplanlæggere i Københavns Kommune. En trafikmodel er et softwareprogram, der modellerer transportadfærd for en befolkningsgruppe på baggrund af forskellige input. I forbindelse med infrastrukturprojekter i København og omegn anvendes transportmodellering med henblik på at bestemme karakteren af forskellige trafikfænomener såsom bilisme, kollektiv trafik eller cyklisme. Fra og med sommeren 2020 tages en ny, videreudviklet trafikmodel i brug, som har et bredere og mere finmasket perspektiv på trafikfænomener end den nuværende transportmodel. Mens en række transportfænomener enten er usynlige eller i bedste fald negligerede og upræcise i den nuværende transportmodel, betyder ny og mere præcis modellering af eksempelvis fodgængere, parkeringsforhold, delebiler og kombinationsrejser, at disse transportfænomener bliver „virkelige“ for beslutningstagere. For bedre at kunne forstå, hvordan en trafikmodel former „synet“ og transportoverblikket hos embedsfolk og politikere, inddrager jeg antropolog James Scotts idéer om, hvordan en stat ser, samt postfænomenolog Peter Paul Verbeeks idéer om, hvordan teknologier kan siges at åbne verden. Artiklen demonstrerer dels, hvordan den nuværende trafikmodel er et modstridende og uhensigtsmæssigt beslutningsstøtteværktøj i henhold til Københavns CO2-mål, dels hvordan forskellige former for transportmodellering inddrages i samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser og dermed i høj grad danner beslutningsgrundlag for, hvordan Københavns gader indrettes.

Søgeord: transportmodellering, grøn mobilitet, postfænomenologi, samfundsøkonomiske analyser, teknologifilosofi, statsantropologi