"JORDRET ER ERSTATNINGSRET"

Oprindelighed, erstatning og jord i Guyana

Resumé

Denne artikel undersøger, hvordan afroguyansk ret til land med afsæt i en konstruktion
af oprindelighed fortolkes som et spørgsmål om erstatning for slaveri
blandt efterkommere af slaver i den guyanske erstatningskomité i Georgetown,
Guyana. Hvor selvidentificerede amerindianere, oprindelige folk i Guyana, hidtil
har haft fortrinsret til landerettigheder på baggrund af indfødt status i landet, er
det særlige ved komitéens krav til land i et lovforslag om en African Land Rights
Act, at den udfordrer oprindelige folks eksklusive ret til land i Guyana. Artiklen
er baseret på dele af det etnografiske materiale, forfatteren har indsamlet under
et 18 måneders feltarbejde, hvor hun blandt andet interviewede medlemmer af
den guyanske erstatningskomité samt juridiske rådgivere om konstruktionen af
en African Land Rights Act. Gennem en analyse af oprindelighed som noget, man
både kan være („indigenous“) og gøre („indiginize“) i postkoloniale nationale
sammenhænge, viser forfatteren, hvordan love og politikker, der er vedtaget og
implementeret under den britiske koloniale administration i Caribien, er delagtige
i en historisk administrativ forsømmelse af racialiserede grupper i tidligere kolonistater.
Forfatteren argumenterer for, at det transatlantiske slaveri ikke blot var
et frihedsovergreb på det enkelte menneske, som blev slavegjort, men også et
overgreb på det oprindelighedsforhold, som det menneske havde til det land, det
beboede, og ikke mindst den retlige status, som dette forhold senere skulle vise
sig at kunne muliggøre. Det forhold skaber et restparadoks i international ret og
national ejendoms- og arveret i dag, som bliver særligt fremtrædende i postkoloniale
og postslaverisamfund hvor fordelingen af rettigheder til land blandt andet
afhænger af, at man kan hævde adgang til indfødt status.

Søgeord: international ret, oprindelighed, race, erstatningsret, postkolonialisme