Pest, jøder og samfundsorden - forgiftningsrygter og jødeforfølgelser i forbindelse med den Sorte Død

Abstract

Den Sorte Død var den største epidemikatastrofe, der ramte Europa i det 2. årtusind e.Kr. Fra 1347 til 1353 bortrev den måske 40-50 % af kontinentets befolkning. En af samtidens forklaringer var, at pesten skyldtes onde mennesker, som forgiftede drikkevandet. I det Tyske Rige blev dette rygte knyttet til jøderne. Efter at deres skyld var "bevist" ved processer i Dauphiné og Savoyen i 1348, medførte rygtet massivt pres fra befolkningen på myndighederne for at få jøderne udryddet.

I artiklen gennemgås eksempler på begivenhedsforløbet i de jødeforfølgelser, som fandt sted i det Tyske Rige i 1348-1349, ligesom pavens tvetydige holdning bliver analyseret. Stillet over for et aggressivt folkekrav havde magthaverne valget mellem at beskytte jøderne og derved risikere at miste deres legitimitet eller at bevare skinnet af deres autoritet ved at ombringe jøderne. Kun de stærkest funderede fyrster og bystyrer var i stand til at fastholde den første løsning.