Published 2006-02-22
How to Cite
Abstract
Psykiatriens og antropologiens traditioner for at beskæftige sig med det potentielt uforståelige, det anderledes og det fremmede har i nutidens psykiatri fundet en mødeplads. På pladsen finder man en multietnisk patientpopulation og en plejer og behandlergruppe, som i deres arbejdes søgen efter at komme til at forstå det potentielt uforståelige og håndtere det anderledes, forholder sig til både det kulturelt anderledes og det psykisk anderledes. Dermed praktiserer personalet meget konkret en varians af det krydsfelt mellem antropologi og psykiatri, som er omdrejningspunkt for nærværende temanummer. Samtidig sætter personalets praksis på spidsen, hvorledes både psykiatriens og antropologiens traditioner for at beskæftige sig med det anderledes bliver utilstrækkelige for de, som ikke skal forholde sig til det anderledes på afstand, men skal indgå relationer med mennesker, der anses som sådan.