Abstract
I gamle dage kunne enhver læge blive praktiserende læge. I løbet af de sidste 50 år har de prakti-serende læger skabt et speciale – almen medicin – på linie med andre lægelige specialer. Men
i den samme periode er det blevet tiltagende vanskeligt at definere, hvad faget er – og hvad der
udgør den praktiserende læges roller og identitet. I denne artikel undersøges, hvordan et kur‑
sus i kommunikation og eksistentialisme danner rammen om konstruktionen af en søgen efter
professionel identitet. Ved hjælp af narrativ teori indkredses flere mulige fortællinger, der både
relaterer sig til den enkelte læges personlige situation og fagets samfundsmæssige kontekst: et
personligt eksistentielt narrativ, et relationelt narrativ og et somatisk narrativ.
