Årg. 11 Nr. 20 (2014): Tid og Kræft
Originalartikler

Det er da unge, der dør af kræftsygdomme og gamle som dør af andre livstruende sygdomme? - Professionelles forestillinger om palliativ indsats i relation til sygdomme

Publiceret 2014-05-19

Nøgleord

  • Palliation,
  • kræft,
  • tid,
  • kategorisering

Citation/Eksport

Raunkiær, M. (2014). Det er da unge, der dør af kræftsygdomme og gamle som dør af andre livstruende sygdomme? - Professionelles forestillinger om palliativ indsats i relation til sygdomme. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 11(20). https://doi.org/10.7146/tfss.v11i20.17224

Resumé

Professionelles kategoriseringer og retorik har betydning for de konkrete tilbud, som patienter oplever og modtager i sundhedssystemet. I Sundhedsstyrelsens nye anbefaling for den palliative indsats fremgår det, at indsatsen overfor alle mennesker med livstruende sygdomme skal udvikles. Det kan blive en udfordring, når professionelle er bærer af en kultur, hvor kræft og palliation placeres i samme kategori. En måde at bidrage til ændringer i praksis eller grundlag for ændringer er at få øjnene op for kategoriseringsprocessernes logik og tilblivelse. Denne artikel undersøger spørgsmålet: Hvordan begrunder og taler professionelle om deres muligheder for at udøve palliativ indsats til mennesker med kræft og andre livstruende sygdomme som fx kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og hjertekarsygdomme? Metoden er fokusgruppeinterviews med praktiserende læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Interviewene er analyseret ud fra en socialkonstruktionistisk tilgang og med afsæt i Potters kategoriseringstemaer: a) Ontologiske manipulation, b) hvordan noget gøres ekstremt (stort) eller minimeres (lille), og c) hvordan noget kan normaliseres. Resultaterne viser, hvordan palliation og kræft forbindes med alvor, død og unge mennesker, mens andre livstruende sygdomme forbindes med noget fredeligt, livet, ældre og i mindre grad med palliation. Dette får bl.a. den betydning, at de professionelle oplever, at de møder mennesker med kræftsygdomme med større opmærksomhed og stiller sig fagligt og personligt mere til rådighed. Med henblik på ændring af praksis og udvikling af en mere nuancerede forståelse af kræft, andre livstruende sygdomme og palliation, bliver det væsentligt at påvirke de sundhedsprofessionelle gennem uddannelser, i klinikken og via patientforeninger.