Relationskompetence som etisk praksis

Abstract

Denne artikel undersøger hvordan relationskompetence kan være til gavn for at praktise- rende læger kan handle i overensstemmelse med deres etiske forpligtelser, der er en grund- læggende del af almen praksis som institution. Lægeforeningens etiske principper beskriver de forudsætninger alle slags læger har for at handle i overensstemmelse med etiske forplig- telser i deres medicinske virke, såvel som praktiserende læger. I denne artikel udforsker vi hvordan begrebet relationskompetence kan anvendes i almen praksis som institution for praktiserende læger, hvori det beskrives hvordan etiske forpligtelser omsættes til hand- ling. Vi bruger konversationsanalyse (CA), samtidig med at vi bruger relationskompetence som teori i en kombineret analysemetode for at kunne udpege relationskompetente handlin- ger. Resultaterne peger på, at relationskompetence kan anvendes for praktiserende læger, hvor asymmetrien i læge-patientforholdet er en betingelse i almen praksis som institution. Artiklen konkluderer at relationskompetence er brugbart for at skabe etisk praksis, uden at den asymmetriske betingelse er en hæmning, og at relationskompetence som teori kan bruges til at udpege handlinger, der støtter praktiserende læger i at leve op til deres etiske forpligtelser. Artiklen udpeger, at anerkendelse og accept kan udpeges gennem det konver- sationsanalytiske begreb præference, og at anerkendelse af egne reaktioner og oplevelser, som en del af en professionel autenticitet, kan ses gennem det konversationsanalytiske be- greb evalueringer.