Abstract
Kronisk sygdom er fokus for sundhedsvæsenets samlede indsats. En af udfordringerne
er, at medicinsk teknologi skaber nye muligheder for påvisning af abnorme tilstande i
kroppen. Artiklen beskriver og diskuterer brug af medicinsk teknologi og kategorisering
af sygdom samt forholdet mellem medicinsk teknologi, kronisk sygdom og kvinders kropslige
erfaringer. Artiklen er baseret på en kvalitativ empirisk undersøgelse, der undersøgte
60-70-årige kvinders opfattelser og erfaringer med osteoporose. Forholdet mellem teknologien
og kroppen kan ses som en transformation, hvor kroppen såvel som kategorien kronisk
sygdom bliver konstrueret på forskellige sociale arenaer. Teknologiens klassifikation
af kronisk sygdom bliver en ny kontekst, som mange mennesker må forstå og erfare deres
krop i. Artiklen viser eksempler på, hvordan lægfolks opfattelse af deres krop ændrer sig
som følge af nye biomedicinske klassifikationer og diagnoser. Opfattelsen og oplevelsen af
kropslige symptomer bliver et produkt af denne sociale teknologi udtrykt i nye sygdomserfaringer.
Artiklen opfordrer til, at man i sundhedsvæsenet påtager sig et ansvar for at
overveje brugen af medicinsk teknologi og formidlingen af denne viden, så den ikke skaber
kronisk sygdom og skrøbelighed; men tværtimod handlemuligheder og bedre sundhed. Det
er vigtigt, at læger går ind i en dialog med patienten om fortolkningen af den viden, der
genereres af teknologien.
